Tekst og billeder fra app’en Jorn i Silkeborg som Silkeborg Arkiv udgav med støtte fra Jorn100-puljen. App’en til Iphone kan hentes i Itunes.
“Den hyggelige øl- og sodavandspige, som hidtil har smykket Grand Hotels gavl, er blevet dækket til af et uhyre”.
Jorn var i 1961 hovedkraften bag en udstilling af den franske kunstner Jean Dubuffet, der skulle indvie Silkeborgs nye kunstmuseum i Hostrupsgade. Uhyret var Silkeborg Avis’ navn for figuren på Dubuffets abstrakte plakat, som var malet op i gigantisk størrelse på en gavl ved kunstmuseet, som reklame og vartegn for udstillingen.
I byen var meningerne delte om udstillingen og den moderne kunst. En oprørt kommuneassistent fik luft for sin harme over den moderne kunstudstilling, da han til Aftenposten sagde, at han syntes “det er fuldkommen urimeligt, at silkeborgenserne skal tvinges til at se på sådan noget makværk som den plakat. Den skæmmer hele kvarteret”. En holdning til moderne kunst han sikkert delte med mange. Ikke desto mindre udviklede Silkeborg sig i årene fra midt i 1950’erne til et centrum for moderne international kunst. Jorn havde gjort Silkeborg til sit personlige kunsteksperiment og han lagde ikke skjul på, at det handlede om den kunst hans selv var optaget af. Jorn donerede en lind strøm af kunst til museet – både egne og andres værker. Det var hans mål, at museet udelukkende skulle udstille kunst, som var museets ejendom. Derfor brugte Jorn betydelige ressourcer på at skaffe kunst til museet i Silkeborg. Som han skrev i et brev: “Jeg håber, at vi de kommende år vil kunne fortsætte med at samle sammen i den grad, at man fester engang, når vi ikke er mere”.Kunstambitionerne voksede med strømmen af kunst. Det lille rum – “Jorns stue” på Silkeborg Hovedgård blev hurtigt for trangt – der var grundlag for det kunstmuseum, som åbnede med den storstilede Dubuffet-udstilling i 1961.
Bygningen husede museet frem til 1982, hvor det endelig lykkedes at få bygget det nuværende kunstmuseum i Indelukket.
Jorn var i 1961 hovedkraften bag en udstilling af den franske kunstner Jean Dubuffet, der skulle indvie Silkeborgs nye kunstmuseum i Hostrupsgade. Uhyret var Silkeborg Avis’ navn for figuren på Dubuffets abstrakte plakat, som var malet op i gigantisk størrelse på en gavl ved kunstmuseet, som reklame og vartegn for udstillingen.
I byen var meningerne delte om udstillingen og den moderne kunst. En oprørt kommuneassistent fik luft for sin harme over den moderne kunstudstilling, da han til Aftenposten sagde, at han syntes “det er fuldkommen urimeligt, at silkeborgenserne skal tvinges til at se på sådan noget makværk som den plakat. Den skæmmer hele kvarteret”. En holdning til moderne kunst han sikkert delte med mange. Ikke desto mindre udviklede Silkeborg sig i årene fra midt i 1950’erne til et centrum for moderne international kunst. Jorn havde gjort Silkeborg til sit personlige kunsteksperiment og han lagde ikke skjul på, at det handlede om den kunst hans selv var optaget af. Jorn donerede en lind strøm af kunst til museet – både egne og andres værker. Det var hans mål, at museet udelukkende skulle udstille kunst, som var museets ejendom. Derfor brugte Jorn betydelige ressourcer på at skaffe kunst til museet i Silkeborg. Som han skrev i et brev: “Jeg håber, at vi de kommende år vil kunne fortsætte med at samle sammen i den grad, at man fester engang, når vi ikke er mere”.Kunstambitionerne voksede med strømmen af kunst. Det lille rum – “Jorns stue” på Silkeborg Hovedgård blev hurtigt for trangt – der var grundlag for det kunstmuseum, som åbnede med den storstilede Dubuffet-udstilling i 1961.
Bygningen husede museet frem til 1982, hvor det endelig lykkedes at få bygget det nuværende kunstmuseum i Indelukket.