LITTERATUREN

Af fhv. lektor MICHAEL RASMUSSEN

---

	Poul Ib Henriksens fotografi af Per Højholt i bogen Volumen (1974).

LITTERATUREN - 3

LITTERÆRE FORENINGER

Foruden biblioteket, der har spillet en helt afgørende rolle, bør endnu et par litterære virksomheder, om end mere ydmyge, nævnes: en litterær foredragsforening, en lyrikcafé og en litterær studiekreds. Foredragsforeningen eksisterede fra 1959 til 1964 med dommer Huno v. Holstein som formand. Folk som Jens Kruuse, Peter Seeberg, Ole Wivel og Tage Skou-Hansen har talt her. Lyrikcafeen opstod i kulturhuset Vaskehuset sidst i 70'erne som en platform, hvor mennesker, der havde noget på hjerte, kunne få lejlighed til at afprøve deres værker.

Senere havde man et lyrikforlag, hvor der udkom en 16-18 bøger og i en periode også en lyrikavis. Og endelig er der i 1994 dannet en læseforening på biblioteket, hvor man samler sig om selvvalgte litterære genrer og emner.

FORFATTERNE I NYESTE TID

Men for at vende tilbage til Silkeborgs forfattere: en af de mere markante i generationen efter anden verdenskrig er Poul Vad.

Han har skrevet en morsom roman Kattens anatomi (1978), À la Canterbury Tales, om, hvad der kan ske på en togrejse fra Silkeborg til Ikast med en næsten død kat, der skal til konservatoren og laves til skelet, og en knap så morsom, parodisk nøgleroman om modernismens malere og tidens kunsthandlere: Galskabens karneval (1981), hvori Richard Mortensen og Børge Birch er let genkendelige. Men hans beskrivelse i Knudepunkter (1993) af sit første møde med tidsskriftet Helhesten er overbevisende essayistik. Han var dengang omkring 14 år, det var i 1941. Stedet: Silkeborg Bibliotek. Tidsskriftlæsesalen. Det er sommer.

Suzanne Brøgger som student 1964.

	Poul Vads bog, Kattens Anatomi.

"Der var vinduer ud til gaden i den ene langvæg og gennem smårudede vinduer i den anden - hvorunder de lave tidsskrifthylder strakte sig - så man ind i selve biblioteket, hvis bogfyldte reoler stod på rad og række med deres uhyre vægt af akkumuleret lærdom, som stemte sindet til andagt" ..."Måske gik i dette øjeblik en tysk soldat forbi udenfor, svedig i sin grønne uniform".

"At man kunne finde revolten og oprøret på en mennesketom læsesal og dermed være midt i sin tid, var en hemmelighed, jeg ikke delte med nogen og som i det hele taget blev holdt omhyggeligt skjult for byens borgere"..."ingen akademier underviste i denne disciplin og de bevilgende myndigheder var endnu ikke blevet så kultiverede og de gammeldags borgerlige dyder så antikverede at de mente, det var noget de burde støtte af hensyn til folkesundheden. I et lille blad der hed Den trebenede hest"...

Det var i øvrigt Paul Klee, der gjorde stærkest indtryk af det hele i Helhesten. Der er flere Silkeborg-digtere, f.eks. brødrene Jørgen Nash (Af en studedrivers erindringer, (1951), og Vingeslag over vandet, (1994)), og Asger Jorn, der ikke skrev skønlitteratur, men filosofiske skrifter - således bl.a. bogen Naturens orden, (1962), hvori han gør rede for "Silkeborg-interpretationen contra Københavner-interpretationen".

Og der er Suzanne Brøgger, som i nøgleromanen Creme fraiche (1978) skildrer sine oplevelser på Th. Langs Gymnasium.

Og der er flere: Kurt Balle Jensen, der oprindelig er morsingbo, men i mange år har arbejdet freelance som journalist i Silkeborg, har skrevet to kriminalromaner med flere bunde: Røde og hvide tern (1991) og Sandblæst (1992), spændende hverdagsromaner om det evige Kain-spørgsmål: Hvorfor mig? Og Bent Rasmussen, som overvejende har skrevet ungdomsbøger: den lille erindringsbog Min bananløse barndom (1985) handler om tiden under besættelsen i Silkeborg set fra en drengs synsvinkel, og Mig og Charly, om to drenges venskab (roman 1976 med titlen De hvide hænder og film 1978).

For at slutte, hvor vi begyndte - hos Blicher: Højholts portræt & Blicher af digteren: Snublende gennem våd lyng med en kæp i øret og en i hånden og hunden langt forude, puffende til en rød fluesvamp, stirrer han nærsynet op i de øsende skyer, udforsket af lyn, plaget og fortryllet, som var de idéer (hvad en klatøjet Teste senere hen påstod, skønt han foretrak glimt af faktiske hændelser) men vor mand i regnen slåes af denne tanke som af et nyt lyn, så heden blåner og hunden nu piber ved hans kolde knæ og vers! Vers begynder at blinke og græde i ham, røde og faste som svampe, udslagne sole i den bitre lyng og det hujende vejr han trives så vel ved, som han her haster af sted med frakken våd og allerede så småt har indledt drømmen om pennen, det distinkte blæk og kammerets vindstille. Fra: Praksis, 9: Det gentagnes musik (1989).

LYT, SJÆLESKOV SÅ SORT
LYT, SØ-LYS ÅND, OG TI:
DU SKAL SÅ LANGT, LANGT BORT
JEG KALDER DIG FORBI

er Ole Sarvigs indskrift på klokken i Virklund Kirke. Digtet er trykt i hans Salmer og begyndelser til 1980'erne (1981), hvor det fejlagtigt er betitlet Them Kirke.

En lyriker, der også har skrevet romaner og essays er Per Højholt. Han er en af de kunstnere, der har været med til at genindsætte det jyske i sine rettigheder, geografisk og sprogligt, og er noget af en tusindkunstner. Hans Gitte-monologer er for længst blevet folkeeje, og hans korte, hårdtbrændte digte og prosastykker har i flere år været gjort til genstand for megen lærd, pædagogisk analyse. Stedet, sproget og kunsten er tilbagevendende temaer i hans digte, hvor vi på en gang er helt med og totalt udenfor:

Den tydelige solsort
En solsort kom flyvende
inde fra tågen
den sidder her nu
og synger i en våd bjergfyr
om lidt flyver den tilbage
til naturen

Fra: Praksis, 1: Revolver (1977).

Næste kapitel Skovene omkring Silkeborg