H.C. Andersen om Silkeborg, papirfabrikken og familien Drewsen, som han selv har berettet det i sine dagbøger og almanakker.

Egnen ved Silkeborg 1856. Ved Skovriderhuset. Illustration fra det store billedværk "Danmark". Udgivet af Em. Bærentzen & Co. Lithografiske Institut i København 1856. I den ledsagende tekst, der følger billedet, hedder det: Nærværende prospekt, der tilhører en blidere årstid [end vinteren, der er tidligere omtalt], er derimod udkastet på den søndre side ved vejen til Them, ikke langt fra det skøntbeliggende skovriderhus. [Læs mere...]

1859: Fjerde besøg i Silkeborg 21.juni - 4. juli
20. juni 1859 - Link til samme sted i dagbogen på Det kgl. Bibliotek
Kjørt fra Basnæs til Korsøer og med Dampskibet Gerda, i smukt Veir til Aarhuus; ombord en Propritair Muus, med Søn, der kjendte godt til Viggo og Hjalmar fra Skoletid; dem fulgte Salomonsen fra Odense, han er Præst; vi tog Vogn sammen til Silkeborg; i Aarhuus hilsede paa mig Hr. Erslev, Lærer ved Skolen; fra Vinduerne kjendtes jeg af enkelte Damer. Klokken 10½ kom vi til Silkeborg og da Diligensen var tidligere kommet, var der Ingen at tage imod mig. Marryats vare her i Hotellet; jeg fik seent om Aftenen Brev fra Datteren, de reise imorgen tidlig. Drevsen selv er i Kjøbenhavn.

Tirsdag 21 Juni 1859.
Meget varmt. Besøgt Christian Drevsen, Bindesbøls og Dr: Jørgensen. Byen er blevet en Deel større, Raadhuset er nyt og smukt. Marryats ere reiste denne Morgen efter et Besøg af tre Dage; misfornøiede med Hotellets Danias Dyrhed. (Børnekopperne i Kjøbenhavn, begynde her at fylde min Tanke). Besøgt Pastor Hostrup, Digteren, der har en meget smuk Præstegaard lige uden for Byen.

Onsdag 22 Juni 1859.
Spadseret langs Gudenaa; deilige gamle Træer hænge ud over Vandet. Den store Sandslette Øst ud for Silkeborg er nu forvandlet til en Kornmark. Været i den nye Boglade, den er et Aar gammel; kjøbte der mine sidste Eventyr. Boghandleren Hr Nielsen er fra Schwartzes Boglade. Gamle Fru Bindesbøl med Børn indtruffet. Skrevet til Augusta Collin. Om Aftenen var Dr Jørgensen og Kone, jeg læste Vinden fortæller og fortalte selv, de syntes meget henrykte, Klokken blev efter 12 før jeg kom i Seng; Luften fæl fra Kludekogningen følte mig lidt ilde derved, og sov meget seent.

Torsdag 23. Juni 1859
Brev fra Fru Serre og fra Storhertugen af Weimar, hvis anden Datter er død, hans Brev var meget kjærligt. — Skrevet til Tang, og læst for gamle Fru Bindesbøl og Familien der: Vinden fortæller; Vinden selv fortæller i Dag, det stormer og rusker i Træer og Vinduer, den ene Regnbyge følger den anden. Det er i Aften St Hans Aften. De kogte Klude lugte høist ubehageligt, Luften er som bedærvet ind i Stuerne.
Brev til A.E.M. Tang på Nørre Vosborg

Fredag 24. Juni 1859
Stormende Veir, Langsøen ruller store Bølger, Vinduerne knage. Sendt Brev til Fru Scavenius og til Bille.
Brev til C.St.A. Bille

Løverdag 25. Juni 1859
Foræret Barberen hvad jeg har skrevet om Silkeborg, ligesaa »I Sverrig«. Sendt Brev til Einar Drevsen. Spadseret ud over Diget, hiinside Broen; deilig Solnedgang; Høiderne lilla, stille og eensomt; selv Silkeborg laae med sine nye, røde Huse saa alvorligt; den nedgaaende Sol skinnede paa Fabriquens Vinduer, de speilede sig i Guddenaa, det saae ud i den, som Flammer.

Søndag 26. Juni 1859
Fik trykte Sager om Ringkjøbing Amt fra Etatsraad Trap. Brev til Dahlstrøm og til Rottbøll. Om Eftermiddagen opdagede jeg en hævet rød Plet paa mit Smalbeen, som lignede, syntes jeg, en Kop, blev ængstelig, løb til Dr Jørgensen, han sagde det var en Slags Ringorm; da jeg gik i Seng afficerede den mig endnu saa at jeg faldt i stærk febril Sved. Klokken henimod otte kom Drevsen fra Kjøbenhavn.

Mandag 27. Juni 1859
Besøgt Pator Hostrup og talt ret gemytligt med ham. (Udslettet paa mit Been er mere tørret ind). — Veiret smukt, kjørt ud til Tørvemosen og seet den nye franske Maade at lave Tørven paa; seet Convelut-Maskinen. —

Tirsdag 28. Juni 1859
Brev til Eduard; i Dag er General Oxholm her for at see Mosen de ere kjørte til Louise-Høi. Besøgt Bindesbøls; Jeg driver om, Meget for min Behagelighed bliver her rigtig nok ikke gjort, som hos andre Folk; man maa tage Menneskene, som de ere.
Brev til Edvard Collin

Onsdag 29. Juni 1859
Brev fra Mathilde Ørsted; kjørte med Damerne til Louisehøi, Ammen og Børnene med, Drengen græd, Datteren kastede Tøi ud af Vognen. Udsigten smuk, Himmelbjerg tog sig ikke høit ud, som Høiderne ved Haarburg. Jeg var træt; gik derfor henimod 10 op; Nicolas Nicleby interesserer mig, iøvrigt begynder jeg nu at være mæt af Besøget.

Torsdag 30. Juni 1859
Brev fra Jette Wulffs Veninde Marry Plamb i Havana, Drevsen kunde ikke læse det sagde han. Brev fra Dahlstrøm og fra Augusta Collin. Sovet mindre godt, drømt ubehageligt, det er sædvanligst her; jeg begynder at kjede mig. Det er meget varmt; gidder ikke bestille andet, end læse i Nicolas Nicleby. — Disput om Casino, Schmidt, Høedt og Fru Nielsen, jeg var alfor moderat og dog blev mine Ord fordreiede lige ud for mig selv; kjørt Tour til Mosen og Kilderne, men da det trak op til Regn vendtes om. Besøg af en Hr Bügel. Fredag — 1 Juli 1859.
Imorges fødte Fru Olivia Drevsen en stor Datter. Sendt Brev til Excellensen Collin og Luise Lind. Ondt i Milten; gule Pletter paa Benene, som gjør lidt ondt. Kjeder mig en Deel. Luften tung; gik under de store Elletræer i Haven, saae Folk skjære Rør, der gik lastede Pramme langsom op mod Randers, følte mig tung og mindre vel.
Brev til Jonas Collin den ældre

Løverdag 2 Juli 1859.
Sovet daarligt; fæle Drømme. Brev fra Eduard Collin [og] fra Ploug. Sendt Brev til Fru Serre og til Storhertugen af Weimar Condelation da hans næstældste Datter og Moder ere døde. Bindesbøl var her med Brev fra Herning at jeg der godt kunde overnatte, altsaa om Gud vil er jeg der Natten mellem Mandag og Tirsdag. Til Aften kom Hr og Fru Westermann. Jeg fik stærk Snue og gik tilsengs før Klokken 10; Veiret er blevet koldt og graat.
Brev til Karl Alexander af Sachsen-Weimar

Søndag 3 Juli 1859.
Brev fra Ingeborg Drevsen. Drevsen skrækkelig kold og kjedelig tilmorgen, jeg kunde have Lyst til at reise strax og vil vist ikke savnes. Huske vil jeg ikke at komme her snart igjen og da kun meget faae Dage. — Fru Vestermann bad mig læse, jeg var meget kjed af det. Pastor Lorch kom fra en Vesttour i Besøg en Times Tid. — Kom seent iseng, kunde ikke sove, de rumsterede, skjød Skudder til og fra, løb op og ned af Trapper, sov kun lidt og følt mig syg da jeg vaagnede.

Mandag 4. juli 1859
Ganske ilde; Brev vist fra en gal, jeg bildte mig ind det var fra en gal Koppepatient og vaskede Hænderne. — Klokken 12 kjørt med Extrapost til Herning (6 Rdlr 4 Mark i Alt); smukkest og meest vildt tæt ved Silkeborg. — Høiderne med Hede og Bouquetter af Egebuske, Banker som vare de af sort Tørvesmuld, det hvide Sand skinnede igjennem. — Langtborte løftede sig Huse og Banker som op af en blikstille Søe. Egnen blev bedre og bedre. Vel udseende Bondehuse ja herregaardsagtige Bøndergaarde, saaet ud over Landet laae Arne ved Arne, som i Sjælland, men med bedre Gaarde. Kornmarker, hvor Kornet stod godt, hele Luften dirrede af Lærkesang og nu naaede jeg det aabne Herning, nærved ligger Herregaarden Hernings Holm (Wulff).

Silkeborg Avis 24. august 1859
Da den asiatiske kolera er udbrudt i Århus, og samfærdslen mellem Århus og Silkeborg er meget levende, finder vi os foranlediget til på ny at indskærpe byens beboere de diætetiske og hygiejniske forholdsregler, som er nødvendige, for at epedemien intet næringsstof skal finde. Herhen hører den størst mulige renlighed med klædedragt, beboelseslejlighed og gårdspladser, hyppig skiften af linned, vaskning og udluftning af værelser, især sovekamre, og omhu for, at ingen stinkende luft udbreder sig i gården fra møddinger, latriner, stillestående spildevand og svinestier.
Fremdeles er det nødvendigt at iagttage mådehold i spise og drikke, og så vidt muligt at afholde sig fra nydelsen af alle sværtfordøjelige, sure, fede, opblæsende og afførende næringsmidler, såsom umodne og fordærvede frugter og haveurter, meloner, agurker, kål og roer, fedt flæsk og fede fisk, især ål.
Af drikkevarer må man undgå slet vand, gæret eller surt øl, sur mælk og for megen nydelse af brændevin. Sparsom nydelse af rødvin og portvin er derimod gavnlig, ligeledes af brændevin, når deri blandes bitre dråber, som kan fås på apoteket uden recept.
Enhver, som har hårdnakket diarré, må bruge koleradråber, som ligeledes kane fås på apoteket, eller straks søge læge.
Til publikums beroligelse bekendtgør vi desuden, at sygehuset vil blive sat istand til straks at modtage mulige indtræffende koleratilfælde. Silkeborg, den 24de August 1859.
Drechsel.             Fibiger.

1859: Femte besøg i Silkeborg 8. - 9. september
Torsdag 8. september 1859 - Link til samme sted i dagbogen på Det kgl. Bibliotek
Sov næsten ikke hele Natten i Angest over Dampskibsreisen fra Randers, den Vei Alle raadede mig til for Cholera syd paa; endelig i morgenstunden lod jeg det afgjøres ved at jeg gik den Vei, Hjalmar selv vilde kjøre mig og det blev da over Silkeborg. Paa Veien blev den ene Hest lam, saa vi maatte laane een Hest hos Mølleren. Kjørte saa en smuk vild Hederyg ned til Flindt, der sagde at Alt stod godt i Silkeborg, ved Fabriken kom den unge Fru Drevsen, hun fortalte at Wiehes fra Aarhuus var kommet i denne Choleratid, hendes Mand og Svigerfader ventes hjem imorgen over Aarhuus. Det er ikke saa rart med Berørelse af Sygdoms Stedet. Gik i Seng henimod Klokken 9.

Fredag 9. september 1859
Sov til Klokken 8, skrev Brev til Mad Anholm, besøgt Postmesteren; det er et fælt raat Veir i Dag, Regnen pidsker; men hvor her er hyggeligt imod hos Hjalmar. Betrækkene vare løse af Fugtighed, mange og tomme Stuer, en hyggende ordnende Haand sporedes ikke, Træk og Knæk, revet itu og stillet tilside; ingen Kone i Huset, kun Tjenestefolk.
Til Aften kom Drevsen og Søn over Aarhuus, det var mig uhyggeligt at omfavnes af ham og høre tale om Choleraen der skulde faae fat i mig. Postmesteren lovede at ordne alt paa det Bedste imorgen at jeg ikke skulde give over 16 Rdlr for Touren. Regn og Storm; glad over at jeg ikke gik til søes i nat med Ydun [fra Randers].

H.C. Andersen tilbragte mange timer og dage i diligence på sine rejser rundt omkring i Danmark og ude i Europa. Således også den 10. september 1859 på en rejse mellem Århus og Horsens, hvor han "med en uhyggelig følelse" måtte gå ind i den "epidemiserede kasse", som han meget malende kalder diligencen. Måske han kunne have haft glæde af denne guide til diligencens fysiologi udgivet i Paris i 1842.

[I et dagbogsudkast 12.9. fra Kolding anfører H.C. Andersen følgende:]

De ovenstående afsnit af H.C. Andersens dagbøger er udddrag af den elektroniske udgave, som Det kongelige Bibliotek har offentliggjort på internettet på grundlag af den trykte udgave "H.C. Andersens dagbøger" I-X samt de to registerbind XI og XII, der blev udgivet i årene 1971-77 af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab på G.E.C. Gads Forlag. Et fotografisk genoptryk blev udgivet som paperback i 1995-96.

Redigeret og tilrettelagt af bibliotekar og webredaktør Per Hofman Hansen i samarbejde med leder af Lokalhistorisk Arkiv Hanne Arent.