En brik til en mosaik om H.C. Andersen og Silkeborg
Silkeborg i H.C. Andersens breve
Til forsiden


Du er her:
Forsiden Silkeborg i litteraturen H.C. Andersen H.C. Andersens breve Til Jonas Collin den ældre

Brev fra H.C. Andersen til Jonas Collin den ældre
Brevet er gengivet i en forkortet og let moderniseret udgave efter H.C. Andersens brevveksling med Jonas Collin den ældre og andre medlemmer af det Collinske hus. Udgivet af Det danske Sprog- og Litteraturselskab ved H. Topsøe-Jensen under medvirken af Kaj Bom og Knud Bøgh. Munksgårds Forlag, 1945-1948. Bind II (1945), s. 190, brev nr. 334. Også trykt i Otto Bisgaard: Fra Silkeborgs nybyggertid. H.C. Andersen og Michael Drewsen. Silkeborg Centralbiblioteks Forlag, 1935, s. 188-189, brev nr. 25. Mellemrubrikken er indsat af redaktionen.
Silkeborg den 1. Juli 1859.

Min kjære faderlige Ven!

Tak for de tilsendte Breve. Hver Gang jeg udenpå disse seer Deres' Håndskrift, slutter jeg at De er vel, hvorom Fru Gusta Collins Brev har givet mig Vished. På Mandag reiser jeg til Nørre-Vosborg ved Ringkjøbing. Tør jeg bede om at Breve indtil den 10. Juli sendes derhen, senere derimod til Aalborg. Storhertugen af Weimar har i disse Dage mistet sin næstældste Datter og sin Moder; jeg havde forleden Brev fra ham, han er meget bedrøvet.

Her hos Drewsens er familieglæde, i morges fik den unge Fru Drewsen en Datter
Her hos Drevsens er Familieglæde, i morges fik den unge Fru Drevsen en Datter og befinder sig vel. Fra gamle Fru Bindesbøl har jeg særdeles Hilsener til Dem, hun var her et Par Dage hos sin Søn. Gud glæde og bevare Dem!

Deres sønlig hengivne
H.C. Andersen.

E.S. Vil De hilse Fru Petersen at jeg på Mandag i Herning, ret vil tænke på hende, da hun jo har levet der.

Brevet er gengivet i en forkortet og let moderniseret udgave efter H.C. Andersens brevveksling med Jonas Collin den ældre og andre medlemmer af det Collinske hus. Udgivet af Det danske Sprog- og Litteraturselskab ved H. Topsøe-Jensen under medvirken af Kaj Bom og Knud Bøgh. Munksgårds Forlag, 1945-1948. Bind II (1945), s. 190, brev nr. 334. Også trykt i Otto Bisgaard: Fra Silkeborgs nybyggertid. H.C. Andersen og Michael Drewsen. Silkeborg Centralbiblioteks Forlag, 1935, s. 188-189, brev nr. 25. Mellemrubrikken er indsat af redaktionen.

Til toppen
Redigeret og tilrettelagt af bibliotekar og webredaktør Per Hofman Hansen i samarbejde med leder af Lokalhistorisk Arkiv Hanne Arent.

Silkeborg Bibliotek 12. marts 2005. Find på websiderne. Webredaktionen