En brik til en mosaik om H.C. Andersen og Silkeborg
Biografier
Til forsiden


Du er her:
Forsiden Silkeborg i litteraturen H.C. Andersen H.C. Andersens breve Biografier

Biografier
Personkredsen i H.C. Andersens Silkeborg-korrespondence og dagbøger
  • Jonas Collin den ældre, finansmand, teaterdirektør mm. (1776-1861)
    Det var Jonas Collin der tog H.C. Andersen til sig som en søn af familien og sørgede for at Andersen fik en ordentlig skolegang. Og det var I Collins hus, at han kunne gå ud og ind som i sit eget hjem.
  • Henriette Wulff (1804-1858)
    Født som krøbling, pukkelrygget og ganske lille. Hun havde kunstenriske evner, og var både intelligent, livlig og åben over for nye tanker, og helt fra begyndelsen troede hun på Andersens digteriske evner og beundrede ham grænseløst, og han blev næsten en bror for hende, ligesom hun blev som en søster for ham. I "Mit Livs Eventyr" beskriver H.C. Andersen hende som "Wulffs ældste datter, en genial og livfuld pige, der indtil de sidste dage blev mig en trofast søsterlig veninde". Tonen i Jette Wulffs og H.C. Andersens breve er hjertelig, og Jette Wulff var altid en mester i at finde forstående og trøstende ord. Brevvekslingen bygger på beundring, venskab og fælles glæder. I 1858 blev venskabet med ét nu afbrudt, idet Henriette Wulff omkom ombord på atlanterhavsdamperen Austria på vej til New York.
  • Jonna Stampe, f. Drewsen (1827-1878)
    Datter af Adolph Dresen og Ingeborg Collin. Gift 1850 med baron Henrik Stampe (1821-1892) til Nysø. Andersen fik med Henrik Stampe et venskab, der udviklede sig hurtigt til et tæt og lidenskabeligt forhold med op- og nedture.
  • Ingeborg Collin (1804-1877)
    Gift 1826 med justitiarius i landsretten Adolph Drewsen (1803-1885). Får fem børn: Viggo Drewsen, Jonna Drewsen gift med Henrik Stampe, der får seks børn, deriblandt Rigmor (1850-1923), Astrid (2852-1930) og Christine baronesse Stampe (1856-1884).
  • Edvard Collin, departementschef og litterat (1808-1886)
    Søn af Jonas Collin d.æ. Andersens ven og utrættelige støtte gennem et langt liv og ikke mindst rådgiver for Andersen i alle praktike gøremål. Rejseledsager bla. under den lange rejse til Spanien.
  • Henriette Collin (1813-1894)
    Gift med Edvard Collin.
  • Jonas Collin den yngre, zoolog (1840-1905)
    Søn af Andersens nærmeste venner, Edvard (1808-1886) og Henriette Collin (1813-1894) og barnebarn af hans velgører Jonas Collin d.æ. (1776-1861)
  • B.S. Ingemann, forfatter og digter (1789-1862)
    Elsket for sine sange, salmer og historiske romaner. Fra 1822 lektor ved Sorø Akademi, hvor Andersen hyppigt besøgte ham. Efter lyrik, skuespil og eventyr og fortællinger vendte han sig mod den historiske roman. Med inderlighed bidrog Ingemann til storheden i dansk salmedigtning. Omfattende brevveksling med H.C. Andersen. .
  • Karl Alexander af Sachsen-Weimar (1818-1901)
    Carl Alexander von Sachsen-Weimar. Storhertug i fyrstehuset Sachsen-Weimar 8. juli 1853. Søn af Carl Friedrich og zardatteren Maria Pawlowna. God bekendt af Fanny Lewald og H.C. Andersen. Deltog i krigen 1849 mod Danmark. Mæcen for Franz Liszt og Richard Wagner og rejste mindesmærker i Weimar for Herder, Wieland, Goethe og Schiller.
  • Horace Marryat (1818-1887)
    Engelsk rejsebogsforfatter og ud af engelsk adelsslægt. Hans far, Joseph Marryat (død 1824), var parlamentsmedlem for Sandwich-øerne og formand for Lloyds i London. Marryat fødtes i Surreyshire og blev 9. august 1842 gift med den ligeledes adelige Matilda Elizabeth Somerset (1815-1905). Sammen med hende, nogle venner og tjenestefolk gennemkrydsede han i to år Danmark med henblik på at udgive en rejsebeskrivelse, og undervejs blev han med bejegstring modtaget på godser og herregårde. Bogen udkom i to tykke bind i 1860.
    Horrace's bror var den berømte forfatter og kaptajn i den engelske marine, Frederick Marryat (1792-1848), som i dag især er kendt for sine mange drengebøger: Peter Simple, Børnene i Nyskoven etc.
    I 1862 udgav Marryat en tilsvarende beskrivelse af Sverige, "One Year in Sweden. Including a Visit to the Isle of Götland". I H.C. Andersens dagbog har vi et indicium på, at Marryat på sin rejse i Danmark blev ledsaget af sin datter, idet han 20. juni 1859 skriver: "Marryats vare her i Hotellet [Hotel Dania i Silkeborg]; jeg fik seent om Aftenen Brev fra Datteren, de reise imorgen tidlig. Drevsen selv er i Kjøbenhavn".

    I Vejle Amts Avis den 14. juni 1860 kan man læse følgende: "Englænderen Marryat, der som bekjendt i de sidste Aar har opholdt sig her med sin Gemalinde, en Datter af Hertugen af Beaufort, skal for Tiden være Beskjæftiget med at forfatte et Værk om Danmark, som vil blive trykt og udgivet i London".

    I Silkeborg Avis den 27. juli 1859 kunne man læse følgende advarsel: "Badegjæsterne begynde nu at ankomme til Fanø. Blandt de senest dér ankomne Badegjæster befinder sig en engelsk Capitain Maryat med endeel engelske Damer; den Samme, der i fjor i Kjøbenhavn gjorde saa megen Opsigt ved sin Rigdom og Luksus. Her har han imidlertid ladet spørge om Priserne paa Værelser forinden han modtog dem, hvilket tyder paa, at man sikkert andetsteds har foretaget vel drøie Udskrivninger af den engelske Esquires Pung."

    Marryats rejsebeskrivelse har aldrig været oversat til dansk i sin helhed, men i 1970'erne og 80'erne oversatte den i Vejle i 1902 fødte driftsbestyrer ved De danske Bomuldsspinderier, Frederick Lewis Hepworth, en række afsnit, som blev offentliggjort i de lokalhistoriske årbøger.


Til toppen
Redigeret og tilrettelagt af bibliotekar og webredaktør Per Hofman Hansen.

Silkeborg Bibliotek 3. maj 2005. Opdateret 1. maj 2007. Find på websiderne. Webredaktionen