En brik til en mosaik om H.C. Andersen og Silkeborg
Silkeborg i H.C. Andersens dagbøger
Til forsiden


Du er her:
Forsiden Silkeborg i litteraturen H.C. Andersen og Silkeborg Dagbøgerne Tiden efter 1859

Silkeborg i H.C. Andersens dagbøger
H.C. Andersen om Silkeborg, papirfabrikken og familien Drewsen, som han selv har berettet det i sine dagbøger og almanakker.

H.C. Andersen fotograferet af Franz Hanfstaengl 1860. Hentet fra Det kongelige Biblioteks hjemmeside.

Tiden efter 1859

Onsdag 13. februar 1861
Link til samme sted i dagbogen på Det kgl. Bibliotek Link til dagbogen på Det kgl. Bibliotek
Forleden var Posten 36 Timer om at komme fra Roeskilde til Kjøbenhavn Sendt Brev til Fru Drevsen paa Silkeborg med min Photographi. Aften hos Baronesse Stampe, men jeg gik før Conserten der. Høedts Fødselsdag, han gav mig sin Photographie.

Tirsdag 2. april 1861 (Andersens fødselsdag)
Blomster og Brev fra Malle Drevsen paa Silkeborg.

1862

Tanger i Marokko, fredag den 7. november 1862
Maven rumler idelig, jeg er nu kjed og fortvivlet over den og min egen Mangel paa Forsigtighed. ... Efter Frokosten gik jeg første Gang alene ud, i Gaden kom en Jøde, han vilde endelig at jeg skulde see hans Huus, der var flere gamle mauriske Tyende; i Stuen sad paa Gulvet en ung Kone, med et lille Barn, han bød mig ind og tog en Pude jeg skulde sidde paa, pegede paa Konen og sagde Jøde og da han nok ikke troede jeg forstod løftede han Skjorten paa Barnet og viiste at det var omskaaret, der paa bad han om en Skilling til det, som han fik. Jeg gik nu op igjennem Byen hvor der var stor Trængsel, ud af Porten, hvor Markedet holdes og tilbage igjen. — Sendt Brev til Fru Drevsen i Silkeborg og til Augusta Collin.

Spanien, mandag 8. december 1862
Oppe lidt over otte, Veiret er smukt, jeg har i Toledo glemt mine Morgenskoe. Gik hen om Breve og fik til Jonas og til mig, Brev fra Fru Collin i Rom og fra Consul Scholtz i Malaga, travede derpaa ud i varmt Solskin, kjøbte Dronningens Portræt Kort for 4 Realer og mine »Contes« for ni Realer; spiiste Frokost og fik Brev fra Fru Malle Drevsen paa Silkeborg.

1863

Tirsdag 14. juli 1863
Det vedbliver med Storm. Læst Ravnen. Sendt Brev til Scharff i Kjøbenhavn og Fru Drevsen paa Silkeborg. Skrevet bout rimés, og klippet for dem, lille Clara kom i et Vers, den ældre Søster Agnes blev syg.

Fredag 17. juli 1863
Drømt afskyeligt at alle mine Tænder faldt mig ud af Munden; overtroisk. I Nat kom Bud fra Silkeborg til Doctoren, Fru Drevsen meget syg.

1864

Eremitagen og Dyrehaven, torsdag 14. juli 1864
... Lidt forud passerede vi Strandmøllen der lugtede af Silkeborg, samme Klude-Lugt [*]; vi kom forbi Brobergs smukke Villa, saae Emil Hartmanns Svigerforældres Have med dens Drivhuus, nu dreiede vi til Venstre og kom gjennem Skoven og Nærum hjem. Efter Bordet læste jeg Iisjomfruen.
*) Kludelugten omtaler Andersen også i et brev til Henriette Collin den 16. juli 1864 H.C. Andersen sendte et brev i dag

1865

Lørdag 11. marts 1865
Besøgt Fru Henriques for at høre Datteren i det Digt jeg har skrevet for dem til Bedstemoderen imorgen. Læste efter Middags Bordet hos Fru Neergaard: Silkeborg. I Theatret Faust. Kranold fortalte at Prøven paa Ravnen, som han havde sat til Mandag var gaaet ind da Hartmann havde erklæret at de endnu ikke vare færdige til den.

1866

Portugal, torsdag 26. juli 1866
Vi boe skyggefuldt men har den støvende Landevei klods op til Huset, en Balkon af Husets Bredte fører lige ud til den og er behængt med store Glasklokker. Gik [15] med Jozé i hans Have, det var som jeg kom i en dansk kjølig skyggefuld Skov med sprudlende Kilder, men et Vand saa puurt og klart; jeg maatte tænke paa Høiderne i Silkeborg Skove, jeg saae Birk og Fyr, jeg saae den danske hvide Kløver og Konvolvuli, men her voxte ogsaa i det frie Laurbærkirsebærtræet [20] med sin sortrøde Frugt.

1867

Paris, søndag 21. april 1867
Jeg har i Dag søgt Drevsen fra Silkeborg, der boer her med Fru Jürgensen i Maison Blanche tæt ved.

Silkeborg Papirfabrik 1865
Silkeborg Papirfabrik som den er gengivet i Illustreret Tidende den 25. juni 1865. Træstik efter tegning af Ludvig Ipsen.
Søndag 4. august 1867
Fik Brev fra Robert Watt, som i Dag reiser til Silkeborg.

1868

Torsdag 13. august 1868
Regnveir. Grevinden ligger syg i Dag. Tilmorgen reiste Grev Danneskjold med Kone og Børn. Sendt Brev til Grev Moltke-Hvitfeldt paa Glorup og til Robert Watt paa Silkeborg.

Søndag 16. august 1868
Samme Sol-Varme. Sendt Brev til Fru Melchior, deri Blomsterblade og en død Sommerfugl. Spiiste halv fem og kjørte i stærk Varme med Solen lige i Ansigtet, Klokken 6, var i Korsøer halv ni, hvor jeg traf Robert Watt, der kom fra Silkeborg; gamle Drevsen sidder daarligt i det. Sønnen ødelægger ham....
Petersen vidste Intet om min Ankomst, men Watt havde bestilt Værelse til mig, vi sladdrede ungdommeligt ved et Glas Viin. 24 Grader i Skyggen.

1870

Mandag 18. april 1870
Kammerherre Krieger fortalte mig Ynkelighed fra Familien Drevsen paa Silkeborg. Sønnen der havde Intet lært, satte Alt overstyr og gik Armod imøde. De bade mig læse, jeg undslog mig for Tandsmerterne.

Gabriel Sibbern og Michael Drewsen fotograferet ca. 1865 af Georg E. Hansen i Kbh
Gabriel Sibbern og Michael Drewsen fotograferet ca. 1865 af Georg E. Hansen i Kbh. Original i Frederiksberg Bibliotek.

1871

Onsdag 18. oktober 1871
Særdeles smukt, varmt Solskins Veir. Kjørt ind og ordnet mine Værelser, herud, før eet, til Frokost. Telegram fra Melchior i Dag Klokken eet i Minden, jeg antog at han ikke kunde naae Altona til Togets Afgang og altsaa ikke være imorgen tidlig i Korsør og da her 10½. Til Aften læste jeg »Silkeborg« og Wadstena.

1872

Torsdag 25. januar 1872
Link til samme sted i dagbogen på Det kgl. Bibliotek Link til dagbogen på Det kgl. Bibliotek
Middag hos Henriques, derfra i Theatret til Lohengrin jeg kom efter første Act. Drevsen fra Silkeborg var der med sin Substitut Sibbern. »Det er noget forbandet Tøi!« sagde Drevsen om Lohengrin. »Det er udmærket!« sagde jeg, »De kan ikke dømme saa ved at høre det første Gang«. Efter anden Act reiste han sig med Sibbern og gik idet han sagde til mig: »Tak for iaften, jeg skal ikke have mere af den Slags.«

1874

Tirsdag 6. januar 1874
(Jeg har) klistret paa mit Skjermbrædt, ja til Aften sad jeg der med til Klokken var henimod 12. I øvrigt var jeg i Dag, første Gang ude i aar, spiiste til Middag hos Eduard Collin, sammen med Frøken Andersen fra Thisted og med Conferentsraad (Adolph Ludvig) Drevsen. Hvor han dog er stokpoletimandsk, gammel i Anskuelser og i Spøg, dog saa brav og menneskekjærlig;

Fredag 27. februar 1874
Koldt og blæsende Veir, kom heller ikke i Dag ud at spadsere. Aviserne mældte at Michael Drevsen fra Silkeborg var død igaar. Brev fra Fru Hartmann. Middag hos Fru Koch.

De ovenstående afsnit af H.C. Andersens dagbøger er udddrag af den elektroniske udgave, som Det kongelige Bibliotek har offentliggjort på internettet på grundlag af den trykte udgave "H.C. Andersens dagbøger" I-X samt de to registerbind XI og XII, der blev udgivet i årene 1971-77 af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab på G.E.C. Gads Forlag. Et fotografisk genoptryk blev udgivet som paperback i 1995-96.

Til toppen
Redigeret og tilrettelagt af bibliotekar og webredaktør Per Hofman Hansen i samarbejde med leder af Lokalhistorisk Arkiv Hanne Arent.

Silkeborg Bibliotek 8. marts 2005. Find på websiderne. Webredaktionen