En brik til en mosaik om H.C. Andersen og Silkeborg
Silkeborg i H.C. Andersens breve
Til forsiden


Du er her:
Forsiden Silkeborg i litteraturen H.C. Andersen H.C. Andersens breve Til A.L. Drewsen

Brev fra H.C. Andersen til Adolph Ludvig Drewsen

[Nørre-Vosborg ved Holstebro] den 9. Juli 1859.

Kjære Etatsråd Drevsen!

Ret kunde jeg ønske, at De med mig nød disse smukke Dage på Nørre-Vosborg. Denne er en meget gammel Gård med Grave og høie Volde. [...] I går kjørte jeg til Vesterhavet; vi vare tre Vogne fra Nørre-Vosborg, fra hver vaiede Danebrogen og der blev sjunget, (også et Par af mine Viser, som "Den Frivillige" og "Danmark mit Fædreland").

Flagene bleve plantede på Klitterne, og der blev opslået et stort Telt, hvor vi levede godt, flere Præster og Lærere fra Landbo-Høiskolen her i Egnen vare stævnede til Møde. Det var smukt Veir og Bølgerne sloge høit op på Stranden. Da vi, efter at have været her i fem Timer, kjørte hjem, toge vi, omtrent to Bøsseskud fra Klitterne, ind til Præsten i Huusby; det var een af de smukkeste Præstegårde jeg har seet, så pyntelig og hyggelig, dertil en stor meget herlig Have, med høie Træer, lune Gange og en Myldren af Roser, det var som gik man ovre i Sjælland og var dog knap en halv Miil fra Vesterhavet. Jeg er således i høi Grad blevet overrasket ved at see hvor opdyrket og beboet hele den Deel af Vestjylland er, det jeg har seet.

På den anden Side af Silkeborg var kun meest Sand og Hede, ingenlunde!
Jeg tænkte, at på den anden Side af Silkeborg var kun meest Sand og Hede, ingenlunde, her er gode Marker, uendelig mange Huse, der hos os kaldes Gårde, smukke Haver ved hver Præstegård; Enge og gode Tørvmoser har jeg seet; og nu som sagt næsten lige ind under Klitterne beplantet og dyrket; Landet har, sige de herovre, fået et mærkeligt Opsving i de sidste år. [...] Vil De imidlertid bede Deres Svigerfader om at Breve indtil videre, søge mig i "Aalborg".

Al Huden, næsten, er gået af min Næse
Vinden herovre er imidlertid meget skarp, al Huden næsten, er gået af min Næse, i går Aftes, vi kom først hjem ved Midnat, men jeg svøber hele Ansigtet, på Øinene nær, ind i Tørklæder. Hils Jette Pedersen: at jeg i Herning besøgte som, Byens Mærkelighed, det Huus, hun har boet i. Jeg sov i Kroen, hvor der var varmt, net og billigt. Hils Deres Kone, alle Sønnerne, (Einar skylder mig Brev) og glem ikke Deres hjerteligt hengivne

H.C. Andersen.

Brevet er gengivet i en forkortet og let moderniseret udgave efter H.C. Andersens brevveksling med Jonas Collin den ældre og andre medlemmer af det Collinske hus. Udgivet af Det danske Sprog- og Litteraturselskab ved H. Topsøe-Jensen under medvirken af Kaj Bom og Knud Bøgh. Munksgårds Forlag, 1945-1948. Bind II (1945), s. 190-192, brev nr. 335. Mellemrubrikken er indsat af redaktionen.

Til toppen
Redigeret og tilrettelagt af bibliotekar og webredaktør Per Hofman Hansen i samarbejde med leder af Lokalhistorisk Arkiv Hanne Arent.

Silkeborg Bibliotek 12. marts 2005. Find på websiderne. Webredaktionen