Page 113 - Sytten 1975-1976

men som dog er kommet i puberteten. - 79,8 Vo er medlem af en eller flere bar boet i kommunen, ikke adskiller end de andre og skulker heller ikke
De bor i lejlighed, kommer fra de la- forening(er) sig fra gennemsnittet. Hun bor bos oftere.
vere sociale lag og er ofte tilflyttere - 18,0 Vo er foreningslose begge forxldre, der har en gennem- Han er forholdsvis sikker pa, hvad
til kommunen. De gar i S.klasse, og - 2,2 "/o uoplyste snitlig social status. I skolen klarer han vil vxre, nar han forlader skolen,
drengen vil forlade skolen after 9., Medlemsm^ssigt fordeler de unge bun sig forboldsvis godt: Hun gar i og han har ofte arbejde efter skoletid.
mens pigen vil tage 10. klasse med. De sig saledes inden for fig. typer af for- 1. real og stiler mod realeksamen. Han har selvtillid lidt over gennem
bryder sig ikke sjerligt cm at ga i eniger (i % af samtlige unge): Hun synes forholdsvis godt om at ga snittet og har lidt fxrre stress- og
skole, og de er ogsa lidt bagud fagligt. ungdomsskole 46,0 ®/o i skole og er ogsa gennemsnitligt so- usikkerhedssymptomer. Til gengsld
Den ene gar saledes til specialunder- idratsforening 44,5 °/o cialt og personligt tilpasset i klassen. er han lidt mere kriminel end gennem
visning. ungdomskluh 21,6 **/o Hun foler sig ikke mere forfulgt af snittet, mens han ikke drikker alkohol
I det hele taget er de ikke sjcrligt til- andre foreninger .... 11,4 ®/o IjErerne eller drillet af de andre elever oftere end gennemsnittet. Han giver
passede i skolen, f.eks. foler de sig ungdomskorps 10,9^/0 end gennemsnittet - ligesom hun hel- i lidt ringere grad end gennemsnittet
ofte forfulgt af Ijererne. De kan godt Ungdomsskolen er taget med som ^r ikke skulker oftere fra skolen. udtryk for at have fritidsproblemer.
fmde pa at blive hjemme fra skole ening, fordi den ogsa omfatter aktivi-^ ^ M.h.t. fremtidigt erhverv er hun Hans holdninger til autoriteter er
engang imellem, men de bliver dog teter, som afviger sta:rkt fra alminde- forholdsvis sikker pa, hvad hun vil derimod blandede: Han er meget til
ikke drillet eller t^vet af de andre lig undervisning. Der er dog ikke tii- v^re. Hun har ikke noget arbejde, passet samfundets autoriteter, mens
elever. knyttet ungdomsklubvirksomhed ^ som hun skal passe efter skolestid. han er som gennemsnittet over for
er meget usikre pa, hvilket skolen. Andre foreninger er en bre , Hendes tillid til sig selv er belt nor skolens autoriteter og protesterer lidt
iremtidigt erhverv de kunne tsnke uensartet gruppe af foreninger (po 1 mal. Hun har en forholdsvis udad- mod forjEldrene.
Sjg, og de bar heller ikke arbejde efter tiske, religiose, hobbybetonede vendt natur, men kan godt engang Ungdomskluhmedlemmer
slyletid; De har en ganske normal til- som vi i det folgende vil lade ude a imellem have nogle psykiske proble- Et typisk medlem af en ungdomsklub
iid til sig selv og virker ikke sxrligt betragtning. mer med stress og usikkerhed. Hun kan v«re en dreng, der kun lidt ad
stressede eller usikre. De gar ikke af Ser vi herefter pa de foreningsaktive, tager dog afstand fra at have fritids skiller sig fra gennemsnittet, hvad bo-
vejen for at bega noget kriminelt en- d.v.s hele denne gruppe (ca. 80 °/o) ^ problemer. Kriminalitet og alkohol- paslsforhold angar. Derimod har bans
gang imellem, ligesom de gerne drik- unge i Midtjylland, der er medlem a forbrug er som det store flertals. Au- forxldre en lavere social status. I sko
Ker 0I og spiritus. De er utilfredse en eller flere foreninger, kan toritetsprotest kommer isxr til udtryk len gar det knapt sa godt. Han gar i
med de autoriteter, der findes i skole- godt karakteriseres samlet. Hervedvi mod for^ldrene, men ogsa en smule 8. klasse og vil forlade skolen efter
systemet, og protesterer isser mod au man dog ga glip af de forskelle, der mod skole og samfund. 9. klasse. Han bryder sig ikke sa me
toriteter i samfundet. De giver udtryk er pa medlemmerne inden for de ror- Idrcetsforeningsmedlemmer get om at ga i skole - eller kan di-
nave fritidsproblemer. skellige fritidssektorer. Derfor skal vi rekte ikke fordrage det. I forhold til
Der er altsa store forskelle pa de se pa hver sektor for sig. Et typisk medlem af en idrxtsfor skolesystemet som sadan har han
to typer af foreningslose. De totalt Hvis vi herefter skal karakterisere ening er en dreng, er er kommet i pu sv^ert ved at honorere de faglige krav,
berteten. Han har boet i kommunen
toreningslose udgor en gruppe, som medlemmerne af henholdsvis ung -^hele sit liv og adskiller sig ikke, hvad men han er lidt dygtigere end de an
man udadtil ikke mierker som nogen domsskole, idrastsforening, ungdoms ^^bop^lstype angar — bortset fra ban dre drenge i 8. klasse og gar ret sj^l-
problemgruppe, men at de er i psyki- kluh og ungdomskorps, kan dent til specialundervisning. Han er
sKe vanskehgheder fremgar klart af res ved at tr^kke nogle af de forhol har eget vairelse. Han bor hos begge darligt socialt og personligt tilpasset
deres svar pa sporgsmal vedr. selvop- frem, hvor medlemmer af en fora:ldre, som har en forholdsvis hoj i klassen, foler sig ofte forfulgt af
tattelse stress m.m. I mods^tning her- sektor adskiller sig fra de, der ik ® social status. I skolen klarer han sig Isererne, bliver ofte drillet af kamme-
fint: Han gar i 1. real og stiler mod
1 marke^rer de forhenvasrende for- er medlemmer af den pagasldende se^ raterne og skulker forholdsvis tit fra
tor (d.v.s. alle de andre). Det v^re sa enten real- eller studentereksamen. skolen.
Icdcs cn gang for allc sagt, at der er Han bedommes klart over middel fag Derimod er han temmelig sikker
ligt og er ogsa forholclsvis glnd for at
t4|e pjTi nl(\tm uflsagn- pa, hvad ban vil vxre, nSr han kom
ga i skole, ligesom ban er bediT sp-
cialt og personligt tilpasset end gcn- mer Lid af skolen. Han liar fo rkolds-
Unj^Uornsskoletrtcdlcinincr nemsnitict. jmidiertid [plpr vi« lisj stlvlillid, er foriioldsvis udad-
En ungfJonissLoleelcv Lan grojl forholdsvis ofte forfulgt af lairernC, veiidt af iiaioF, men nplsYPr opa ofic
seres saledes: Det er en pigc, der an* stress- og usikkerhcdssyniptomcr. Han
men bliver ikke drillet mere 1 klassen
gaende bopa^lstype og antal ar,
VII
VI