Page 111 - Sytten 1975-1976

res for^ldre og lever stort set et vok- nogle unge med mange problemer og der dog tale om en meget svag ten op i to bovedkategorier: Totalt for
sent og selvstjendigt liv. Den anden vanskeligbeder, der ikke bar nogen dens. Det stemmer da ogsa med akti- eningslose (som aldrig bar vsret med-
ydergruppe bestir af mere umodne som belst erfaring med alkobol og vitetsmonstret: Fa:nomener som kri lem af en forening) og forbenva^rende
unge, der endnu ikke er kommet i pu- kriminalitet. De er ofte det, man kal- minalitet og relativt bejt forbrug af foreningsmedlemmer. I denne forbin
berteten og endnu bliver behandlet der indadvendte af natur, de garsjxl- alkobol er ikke bare forbeholdt en ta- delse er det ikke muligt at gengive en
som et »barn« af deres forsldre. Det dent ud og er sj^ldent sammen med bergruppe, der i njEsten enhver ben- stribe af tabeller, sa vi ma nojes med
store fiertal befinder sig et sted imel- kammerater. seende klarer sig darligt. De, der gar at understrege nogle af de punkter,
lem disse to yderpunkter. i en del foreninger og i det bele taget bvor benboldsvis totalt foreningslose
Det viser sig, at de unge, der klarer kommer meget omkring i fritiden, bar og forbenvKrende foreningsmedlem
sig godt i skolen og samtidig er Hjemmet ogsa forholdsvis stor erfaring med mer adskiller sig fra foreningsaktive.
»voksne« og modne, bar meget fxrre Endelig bar bjemmet naturligvis ind- kriminalitet og alkobol. Totalt foreningslose
problemer i det hele taget, end f.eks. flydelse pa de unges livssituation. De Desuden kan det fastslas, at unge Det typiske for totalt foreningslose
de unge, der klarer sig darligt i skolen unge, der kommer fra et stabilt (oko- ^^^iver i ringere grad udtryk for at kan kort skitseres saledes: Det er en
og samtidig er forholdsvis »barnlige« nomisk og socialt) bjem og bar et ^nave fritidsproblemer, bvis de kom pige, som er skoletaber, og som ikke
og umodne. Det fremgar ogsa klart af set fra de unges synspunkt - godt for mer fra bjem med gode boligforbold er kommet i puberteten. Hun er pas-
undersogelsen, at de unge, der klarer bold til forxldre og soskende, bar (bojere sociale lag), bor sammen med sivt anlagt og bor pa landet. Hendes
sig mindre godt i skolen, bar flest pro gennemgaende fsrre psykiske og so- begge fora:ldre og oplever, at mor og fora:ldre er fra de lavere sociale lag.
blemer, bvis de samtidigt er forbolds- ciale problemer uden for hjemmets far bolder af dem og accepterer dem, Hun gar i 8. klasse og forventer at
vis umodne og »barnlige«, mens det fire vxgge. Saledes genfindes f.eks. som de er. Endelig skal det n^vnes: forlade skolen, nar undervisningsplig-
ser ud til, at de meget bedre kan bxre meget tydeligt den velkendte »sociale Selv om analyserne klart peger pa, at ten opborer efter 9. klasse. Hun bar
deres problemer i skolen, bvis de sam skjevbed« inden for uddannelsessyste- fritidsproblemer bar rod i skolen, sv^ert ved at bonorere de faglige krav
tidigt er modne og »voksne«. met, bvor de, der kommer fra bojere bjemmet og samfundet generelt (og og modtager evt. specialundervisning.
sociale lag, klarer sig bedre end de, det i en sadan udstrxkning, at der er Hun foler sig ikke forfulgt af Ijererne,
der kommer fra lavere sociale lag. belsg for at betegne fritiden som en men derimod ofte drillet af de andre
Akfivitefsmensfer symptomarena), giver unge med fri elever. Hun kunne dog ikke finde pa
Et tredie forbold, der bar betydning, tidsproblemer kun i begrjcnset om- at skulke fra skolen.
kan kaldes for aktivitet, idet en grup- Friiidsproblemer fang udtryk for protest over for disse Hun bar ikke txnkt over, hvad bun
pe unge, der generelt er aktive og ud- Hvis de unge giver udtryk for at have autoriteter. skal lave, nar bun forlader skolen, o<>
advendte af natur og pcrsonligbcd, fritldsproblcmcr, d.v.s. bvis de f.eks. bun bar heller ikke arbejde eftcr sko-
star over for en gruppe af unge, cler ikke vcd, hvad de skal stille op med letid. Hun bar ringc dllid til sig selv,
generelt er passive og indadvendte — sig selv — og ikke kan fa (fri)tiden til Kensforskelle foler sig ofte usikker og bar psykiske
alt sammen uanscr, bvordan de klarer at gl - bvordan er deres situation .sa Piger er klart i overtal af clc unge, problemer. Hun er en stille og indad-
sig i skolen, og bvor modne de er. i ovrigt? der bar storst »succes« i skolen, llgfi" vcndt type, der ikke bar begaet noget
Dette aktivitetsm0nster bar bl.a. en De unge, der klarer sig darligt i .som de mest »voksne« ofte er piger. kriminelt og drikker ikke alkobol.
klar sammenbjEng med alkoholfor- skolen, giver i hojere grad udtryk for IfPiger kommer da ogsa generelt for Hun protesterer ikke mod de autori
brug og kriminalitet: Det er ikke bare at have fritidsproblemer end de, der i puberteten end drenge). Pa den an teter, der moder bende bjemme, i sko
de unge med mange problemer (i sko klarer sig godt. Hvad angar moden- den side er det overvejende drenge, len eller fra samfundets side i det hele
len, bjemme, blandt kammerater hed, kan det bl.a. fremfores, at fri som bar mindst »succes« i skolen. tapt. Hun giver udtryk for at have
o.s.v), der bar megen erfaring med tidsproblemer er mere udbredte, bvis Desuden giver drengene i bojere grad fritidsproblemer.
alkohol og kriminalitet. Det viser sig, de unge ikke er kommet i puberteten. udtryk for at have fritidsproblemer
at de, der generelt er aktive, f.eks. i M.b.t. de f^nomener, der traditionelt end pigerne. Forhenvarende foreningsmedlemmer
Tilsvarende kan det typiske for for-
foreningslivet og i det bele taget forer tr^kkes frem i forbindelse med ung-
en udadvendt tilvjerelse, ogsa bar for dommens fritidsproblemer, nemlig benvzerende foreningsmedlemmer be-
skrives saledes: Konsfordelingen er
holdsvis stor erfaring m.b.t. alko- kriminalitet og alkoholforbrug, er der Foreningslose
hol og kriminalitet — ogsa selv om de tendens til, at de er mere udbredte Dataanalyser vedr. dette sporgsmal ikke sa skasv som ved de totalt for
i ovrigt ikke bar ScCrlige problemer i blandt unge med fritidsproblemer, afslorer, at de foreningslose ikke ud- eningslose, sa der er her tale om en
drenge og en pige, der er skoletabere
f.eks. skolen. Tilsvarende findes der men specielt for alkobolforbruget er gor en ensartet gruppe, men deler sig
IV V