Page 110 - Sytten 1975-1976

res for^ldre og lever stort set et vok- nogle unge med mange problemer og der dog tale om en meget svag ten op i to bovedkategorier: Totalt for
sent og selvstjendigt liv. Den anden vanskeligbeder, der ikke bar nogen
ydergruppe bestir af mere umodne som belst erfaring med alkobol og
unge, der endnu ikke er kommet i pu- kriminalitet. De er ofte det, man kal-
berteten og endnu bliver behandlet der indadvendte af natur, de garsjxl-
som et »barn« af deres forsldre. Det dent ud og er sj^ldent sammen med
store fiertal befinder sig et sted imel- kammerater.
lem disse to yderpunkter.
Det viser sig, at de unge, der klarer
sig godt i skolen og samtidig er Hjemmet
»voksne« og modne, bar meget fxrre Endelig bar bjemmet naturligvis ind-
problemer i det hele taget, end f.eks. flydelse pa de unges livssituation. De
de unge, der klarer sig darligt i skolen unge, der kommer fra et stabilt (oko- ^^^iver i ringere grad udtryk for at kan kort skitseres saledes: Det er en
og samtidig er forholdsvis »barnlige« nomisk og socialt) bjem og bar et
og umodne. Det fremgar ogsa klart af set fra de unges synspunkt - godt for
undersogelsen, at de unge, der klarer bold til forxldre og soskende, bar
sig mindre godt i skolen, bar flest pro gennemgaende fsrre psykiske og so-
blemer, bvis de samtidigt er forbolds- ciale problemer uden for hjemmets
vis umodne og »barnlige«, mens det fire vxgge. Saledes genfindes f.eks.
ser ud til, at de meget bedre kan bxre meget tydeligt den velkendte »sociale
deres problemer i skolen, bvis de sam skjevbed« inden for uddannelsessyste-
tidigt er modne og »voksne«. met, bvor de, der kommer fra bojere
sociale lag, klarer sig bedre end de,
der kommer fra lavere sociale lag.
Akfivitefsmensfer
Et tredie forbold, der bar betydning,
kan kaldes for aktivitet, idet en grup- Friiidsproblemer
pe unge, der generelt er aktive og ud- Hvis de unge giver udtryk for at have
advendte af natur og pcrsonligbcd, fritldsproblcmcr, d.v.s. bvis de f.eks.
star over for en gruppe af unge, cler ikke vcd, hvad de skal stille op med
generelt er passive og indadvendte — sig selv — og ikke kan fa (fri)tiden til
alt sammen uanscr, bvordan de klarer at gl - bvordan er deres situation .sa
sig i skolen, og bvor modne de er. i ovrigt?
Dette aktivitetsm0nster bar bl.a. en De unge, der klarer sig darligt i
klar sammenbjEng med alkoholfor- skolen, giver i hojere grad udtryk for
brug og kriminalitet: Det er ikke bare at have fritidsproblemer end de, der
de unge med mange problemer (i sko klarer sig godt. Hvad angar moden-
len, bjemme, blandt kammerater hed, kan det bl.a. fremfores, at fri
o.s.v), der bar megen erfaring med tidsproblemer er mere udbredte, bvis
alkohol og kriminalitet. Det viser sig, de unge ikke er kommet i puberteten.
at de, der generelt er aktive, f.eks. i M.b.t. de f^nomener, der traditionelt
foreningslivet og i det bele taget forer tr^kkes frem i forbindelse med ung-
en udadvendt tilvjerelse, ogsa bar for dommens fritidsproblemer, nemlig
holdsvis stor erfaring m.b.t. alko- kriminalitet og alkoholforbrug, er der
hol og kriminalitet — ogsa selv om de tendens til, at de er mere udbredte
i ovrigt ikke bar ScCrlige problemer i blandt unge med fritidsproblemer,
f.eks. skolen. Tilsvarende findes der men specielt for alkobolforbruget er
IV
dens. Det stemmer da ogsa med akti- eningslose (som aldrig bar vsret med-
vitetsmonstret: Fa:nomener som kri lem af en forening) og forbenva^rende
minalitet og relativt bejt forbrug af foreningsmedlemmer. I denne forbin
alkobol er ikke bare forbeholdt en ta- delse er det ikke muligt at gengive en
bergruppe, der i njEsten enhver ben- stribe af tabeller, sa vi ma nojes med
seende klarer sig darligt. De, der gar at understrege nogle af de punkter,
i en del foreninger og i det bele taget bvor benboldsvis totalt foreningslose
kommer meget omkring i fritiden, bar og forbenvKrende foreningsmedlem
ogsa forholdsvis stor erfaring med mer adskiller sig fra foreningsaktive.
kriminalitet og alkobol. Totalt foreningslose
Desuden kan det fastslas, at unge Det typiske for totalt foreningslose
^nave fritidsproblemer, bvis de kom pige, som er skoletaber, og som ikke
mer fra bjem med gode boligforbold er kommet i puberteten. Hun er pas-
(bojere sociale lag), bor sammen med sivt anlagt og bor pa landet. Hendes
begge fora:ldre og oplever, at mor og fora:ldre er fra de lavere sociale lag.
far bolder af dem og accepterer dem, Hun gar i 8. klasse og forventer at
som de er. Endelig skal det n^vnes: forlade skolen, nar undervisningsplig-
Selv om analyserne klart peger pa, at ten opborer efter 9. klasse. Hun bar
fritidsproblemer bar rod i skolen, sv^ert ved at bonorere de faglige krav
bjemmet og samfundet generelt (og og modtager evt. specialundervisning.
det i en sadan udstrxkning, at der er Hun foler sig ikke forfulgt af Ijererne,
belsg for at betegne fritiden som en men derimod ofte drillet af de andre
symptomarena), giver unge med fri elever. Hun kunne dog ikke finde pa
tidsproblemer kun i begrjcnset om- at skulke fra skolen.
fang udtryk for protest over for disse Hun bar ikke txnkt over, hvad bun
autoriteter. skal lave, nar bun forlader skolen, o<>
bun bar heller ikke arbejde eftcr sko-
letid. Hun bar ringc dllid til sig selv,
Kensforskelle foler sig ofte usikker og bar psykiske
Piger er klart i overtal af clc unge, problemer. Hun er en stille og indad-
der bar storst »succes« i skolen, llgfi" vcndt type, der ikke bar begaet noget
.som de mest »voksne« ofte er piger. kriminelt og drikker ikke alkobol.
IfPiger kommer da ogsa generelt for Hun protesterer ikke mod de autori
i puberteten end drenge). Pa den an teter, der moder bende bjemme, i sko
den side er det overvejende drenge, len eller fra samfundets side i det hele
som bar mindst »succes« i skolen. tapt. Hun giver udtryk for at have
Desuden giver drengene i bojere grad fritidsproblemer.
udtryk for at have fritidsproblemer
end pigerne. Forhenvarende foreningsmedlemmer
Tilsvarende kan det typiske for for-
benvzerende foreningsmedlemmer be-
skrives saledes: Konsfordelingen er
Foreningslose
Dataanalyser vedr. dette sporgsmal ikke sa skasv som ved de totalt for
afslorer, at de foreningslose ikke ud- eningslose, sa der er her tale om en
drenge og en pige, der er skoletabere
gor en ensartet gruppe, men deler sig
V