Page 115 - Sytten 1975-1976

er mere kriminel end de 0vrige og har lem de forskellige sektorer inden for Du appellerer til vor SIF-folelse og tionen stor i dets politiske spekter:
ogsa stor erfaring med alkohol. Han den organiserede fritid. Det kommer og kluband. Helt asrligt, sa opfatter Idrastten spasnder fra funktionen som
giver udtryk for at have fritidspro- sjerligt til udtryk, nar det gaelder med- jeg dette som et fasnomen, der har idealistisk-rekreativ fritidsbeskaefti-
blemer - endda i hojere grad end de lemmernes sociale baggrund og skole- overlevet sig selv. Nutidens system er gelse til superkommerciel tilskuerun-
foreningslose. praestationer. langt snarere, at man kommer sam- derholdning. Den tillasgges sundheds-
men i en til formalet indrettet gnippe. befordrende, opdragende og uddan-
Sadan er vilkdrene bare nu om dage, nende betydning; den betegnes som
Ungdomskorpsmedlemmer Andre undersegelser og vi kan begge begraede, at det har socialpraeventiv, og den opfattes som
Her er der for det meste tale om en Disse resultater er i overensstemmelse udviklet sig sadan, men vil vi over- en hovedhjornesten i fritidssamfundet
pige, der ikke bor i lejlighed, men med unders0gelser foretaget bade i leve, ma vi indstille os pa denne mere samtidig med, at den opfattes som
enten i villa eller pa landet. Hun har Sverige og Norge - nemlig at det tra- stromlinede facon. Den betyder, at model for det liberalistiske samfunds
eget vserelse og bor hos begge forael- ditionelle foreningsliv (idraetsforenin- vore medlemmer kommer til os, fordi produktionsfilosofi eller junglelov.
dre, der har en meget haj social sta ger, ungdomskorps) forst og frema^ har nogle helt bestemte behov, de Som kulturfaktor og som erstatnings-
tus. I skolen klarer hun sig godt: Hun mest appellerer til skoleungdom - o* ^Rl have daskket — og ikke fordi de vil mekanisme for et samfunds mangel pa
gar i 1. real og stiler mod studenter- specielt til de unge, der klarer sig vaere medlem af en institution, hvor trivsel rummer den tilsyneladende
eksamen, men er dog ikke dygtigere bedst i uddannelsessystemet. *) Idet der folger en hel masse med. Disse an modsigelsen. Som opbygger af en iso-
end de andre piger i realen. Hun er vore data tyder pa, at problemer i fri dre ting far de tilfredsstillet andre leret ideverden af na:sten religios ka-
glad for at ga i skole, og lasreren an- tiden er snaevert forbundet med pro steder, og foler det kun som en belast- rakter og som leverandor af brand-
ser hende for at vasre meget veltilpas- blemer i andre dele af tilvaerelsen, ning, nar vi forsoger at lasgge disse hard, fascinerende konkurrence i for-
set i skolen. Hun oplever dog selv kan vi ogsa stette den opfattelse, som andre ting ned over hovederne pa S0get pa at undersoge grasnserne for
forholdsvis ofte, at en l^rer er efter Regeringens Ungdomsudvalg i Norge dem — hvilket blot forer med sig, at den menneskelige ydeevne, repraesen-
hende, ligesom hun forholdsvis ofte naede frem til i et studium af ungdom de skifter klub. Dette er nemlig ogsa terer den tilsyneladende paradokset
har v^ret genstand for kammerater- og fritid: Problemer, der registreres karakteristisk for nutidens system: i menneskelig omgangsform. Og som
nes drillerier. Hun kunne dog ikke i fritiden, kan aldrig loses alene ved Nar malet er naet eller forsyundet, redskab og propagandamiddel for al-
finde pa at skulke fra skolen. Hun ivjerksaettelse af fritidsvirksomhed. oploses gruppen. Vi ser det jo med lehande nationale, erhvervsmasssige og
har ofte overvejet fremtidigt erhverv, Problemerne ma tages op i fritidssek- spillerne pa topplanet, som siver der- filosofiske synspunkter bruges den
men har dog ikke bestemt sig for toren i sammenhseng med hj^lpefor- hen, hvor successen er: Nar den for- som politik i politikken.
Derfor ma et kursus i idraetspolitik
noget endnu. anstaltninger pa andre omrader, f.eks. damper, glider de da blot videre. have til formal:
Hun har en hoj grad af selvtillid i skolen eller hjemmet. Isolerede fri- - at bryde den isolation mod erken-
og er udprsget udadvendt af natur, tidsforanstaltninger kan kun dampe delsesteoretisk tsenkning, som idraet-
hgesom hun sjasldent oplever stress- problemerne - ikke lose dem. **) Kursus i ten har opbygget,
og usikkerhedssymptomer. Hun har - at analysere og afdaskke dens man-
sa godt som aldrig foretage sig noget, getydige og modsigelsesfyldte ver-
der kaldes kriminelt, og drikker me- ^draetspolitik den,
~ for ikke at sige aldrig — - at beskrive de historiske, politiske,
alkohol. I fritiden er hun meget for- okonomiske og kulturelle forhold,
eningsaktiv og er medlem af flere for- ") Edvard Befring: Ungdom t Gerlev Idr^tshojskole arrangerer i som er dens forudssetninger,
eninger end de fleste andre. Hun ta- bysamjunn; Oslo: Universitets- samarbejde med IdrjetsForsk kursus i - at skitsere konturerne for et tids-
ger afstand fra at have fritidsproble- forlaget, 1972 IDBJETSPOLITIK i tiden 25.-30. svarende beslutningsgrundlag,
mer. Om hendes holdninger til auto- juli. Kurset vil omhandle idra^ttens - at videregive foruds^tningerne for
historiske, okonomiske, politiske og
riteter gaelder det, at hun i stor ud- Rune Persson & Anita Dahlgr^*^^ en analyse af fremtidsmuligheder.
strxkmng godtager skolens autorite- Ungdomens fritid och samh<^ ^ kulturelle forhold. Udgangspunktet N^rmere oplysninger:
ter og kun protesterer en lille smule syn; Stockholm: Prisma, 1975 vil bl .a. vasre idraetsdebatten i Folke- Gerlev Idratshojskole
mod samfundets. Derimod kan hun tinget, de olympiske lege og danske 4200 Slagelse
godt protestere mod foraeldrene. *) Regjeringens Ungdomsudvalg- forskningsresultater. tlf. (03) 58 40 65
M.h.t. medlemsrekruttering er der Ungdom og fritid; Oslo: Univer Nu er idratten unaegtelig et mange-
altsa generelt ret store forskelle mel- tydigt begreb — og dermed er varia-
sitetsforlaget, 1974
13
VIII