Page 109 - Sytten 1975-1976
P. 109

Desuden blev klasselzererne stillet et
       Livssituation
 Unge i Midtjylland  Projekt UIM er en undersogelse af  skolesporgsmal, der drejede sig om
 PROJEKT  unges livssituation, og det er derfor  hans/hendes  vurdering  af elevernes
       njErliggende at betragte fritid og for-  faglige pnestationsniveau. - Her er
 I oktober 1974 foretog en forskergruppe fra  eningstilknytning i sammenhasng med  svarfordelingen:
                                            18®/o: »Over middel«
       andre vigtige dele af de unges tilva:-
 Psykologisk Institnty  Aarhus Universitet, en
 UIM  undersegelse af elever pd 8. klassetrin i Silke-  relse. Fritiden bliver undertiden om-  50 ®/o: »Middel«
                                            23 ®/o: »Under middel«
       talt som et problem. Hvilke unge bar
 borg kommune — kaldet Projekt Unge i Midt
 jylland (UIM). Movedformdlet med unders0-  fritidsproblemer? Hvilke unge er for-  8 ®/o: »Uoplyste«
 ORIENTQtING  gelsen er at tegne et portrat af en drsgenera-  eningslese — og hvilke unge er med-
 tion unge i et lokalsamfund. Resultaterne er  lemmer af hvilke foreninger? Det er  Skole og uddannelse er et middel til
 sdledes ikke representative for den danske  nogle sporgsmal, der behandles i det  at fa et arbejde - til at kvalificere sig
 UDGIVETAF:
 Projekt Unge i Midtjylland  ungdom, men til gengeld er det i Projekt UIM  ^folgende.  til en eller anden (livs)stilling. Besva-
 Maj 1976  praktisk muligt at vurdere de unges adf^srd,^  relsen pa de 4 sporgsmal spasnder for
 holdninger og livsopfattelser i forhold til de  Skoieforhold  den enkelte lige fra at ga i 1. real, vil
 REDIGERET AF:
 Ejgil Jespersen  muligheder og vilkdr, som eksisterer i lokal-  Generelt viser det sig, at sporgsmalet  have en studentereksamen, bliver be-
 miljoet.  om, hvordan de unge klarer sig i sko-  domt »over middel« fagligt og synes
 PROJEKTLEDER:                             »va:ldig godt« om at ga i skole - til
 Professor, dr. philos.  len har en meget klar sammenhasng
 Edvard Befring  629 unge deltog i  undersegelsen, hvilket  med, hvordan de klarer sig pa andre at ga i 8. klasse, vil forlade skolen sa
 svarer til 94,3 ^lo af den pdgeldende skoledr-  omraderaf tilvasrelsen. Forst og frem-  hurtigt som muligt, bedommes »under
 PRO JEKTMED ARBEJDERE:                    middel« fagligt og »ikke kan for-
 Adjunkt, cand. psych.  gang. De unge udfyldte et spergeskema, hvor  mest er der sporgsmalet om klasse-  drage« at ga i skole.
 Mogens Agervold  de blev spurgt om en lang rekke forhold i de-  niveau:
 Cand. psych. Helle Albjork  res livssituation, nemlig social baggrund, for-  62 ®/o gar i 1. real  Inden for uddannelsessystemet fin-
 Stud.mag.scient. Soren  Eriksen  36 ®/o  gar i 8. klasse  des der saledes en klar tendens til at
 Stud.mag. Carsten Fonsmark  eldreforhold, opdragelsespraksis, kammerat-  splitte de unge op i nogle, der er dyg-
 Stud.psych. Vagn Frederiksen  forhold, skoleforhold,  uddannelses-  og  2 ®/o uoplyste  tige og veltilpassede og i stand til at
 Lektor, cand.psych.  hyervsplaner, fritidsaktiviteter og forenings-  Derudover er der tre vigtige sporgs-
 Hans Hessellund  tilknytning, religiose aktiviteter, kriminel nd-  mal, der siger noget om, hvordan de  honorere de krav, der stilles i skolen,
 Stud.psych. Ejgil Jespersen  ferd, brug af alkohol og stoffer, stress-symp-  unge klarer sig i skolen:  pa en tilfredsstillende made — og an
 Stud.psych. Lene B. Kofoed                dre, der ikke klarer sig sa godt og er
 Sekretsr Nina Kroll  tomer, selvopfattelse, pubertetsudvikling  og  »Fra hvilken klasse eller med hvd-  utilfredse med deres situation. Her vi
 Stud.psych. Jorn Larsen  seksualitet. Desuden gav de udtryk for deres  ken eksamen regner du med, at du
 Stud.psych. Peer Moller  holdninger til skole og lererrolle, fritid, reli~  til sin tid gdr uA af skolen?  ser det sig, der er en klar sammen-
 Sorensen  gion, kriminalitet, alkohol, stoffer og autori-  Her er svarfordelingen:  hjeng  mellem »succes«  i skolen  og
 Stud.psych. Jan Rode Petersen             »succes« pa de fleste andre omrader -
 Cand.theol. Gunnar Wagner  ister (foreldre, skole og samfund) m.v. Sam'  1 o/o:  8. klasse (pa dispensation)  og isasr omvendt: De unge, der har
 tidigt besvarede klasselererne et sp0rgeskem^>  90/0:  9. klasse  fiasko og problemer i skolen, har ofte
 SPONSOR:  som gik ud pa en vurdering af elevernes f^^S"  ^    22®/o: 10. klasse
 Statens Humanistiske  ige prestationsniveau, tilpasning og person'  45 ®/o: Realeksamen  ogsa fiasko og problemer i andre sam-
 Forskningsrad                             menhsenge, f.eks. i fritiden.
 lige adferd samt elevernes evt. hjalpebehov.  19®/o: Studentereksamen  .
 Eftertryk tilladt med  3 0/0: Uoplyste   0 - 1 1 ?
 kildeangivelse  »Hvad synes du om at ga i skoler«  Modenhed
 Dataindsamlingen forhb planmassig i       Det er ikke bare skolen og skolefor
 Yderligere oplysninger:  detaljer - bl.a. takket vare en enestdende vel'  Her er svarfordelingen:  hold, der er af stor betydning. En an
 Skriv eller ring til  10 ®/o: »Jeg kan vaeldig godt lide
 Projekt UIM  VI je og h]<elpsomhed fra skolevasenets sids-  det«  den vigtig faktor i 14-15 ars alderen
 Psykologisk Institut  Man var ogs^ meget imodekommende over for  67 ®/o: »Jeg synes godt om det«  er den fysiske og psykiske modenhed.
 Asylvej 4  rojekt UIM pa savel Skolepsykologisk Rnd-  Her er der store variationer inden for
 8240 Risskov  17®/o: »Jeg synes ikke s^rlig godt  netop denne aldersgruppe: Den ene
 tlf.(06) 17 55 11, lok.137, eller  givnmg som pa de implicerede skoler. Sidst -  om det«  ydergruppe er kommet i puberteten,
 tlf. (06) 82 69 18  men ikke mindst er der grund til at rose de  5 "/o: »Jeg kan ikke fordrage det«
 nnge, som var sd venlige at medvirke i under-  1 ®/o: Uoplyste  bliver behandlet som »voksne« af de-
 sogelsen.
                                                                          III
 II
   104   105   106   107   108   109   110   111   112   113   114