|
H.C. Andersen og Silkeborg |
 |
  Du er her: Forsiden  Silkeborg i litteraturen H.C. Andersen Om hjemmesiden
|
|
Om H.C. Andersen og Silkeborg
Af webredaktør og bibliotekar Per Hofman Hansen
Når H.C. Andersen i tre omgange besøgte Silkeborg, har det en naturlig forklaring. For hans bekendtskab med familien Drewsen var nemlig en følge af hans intime forbindelse med familien Collin. Jonas Collin, der bl.a. var direktør for Det kongelige Teater, havde tidligt taget Andersen til sig næsten som et medlem af familien. Her og hos familien Wulff lærte han hovedstadens borgerlige overklasse at kende, således også familien Drewsen, idet Collins datter, Ingeborg, var gift med Adolph Ludwig Drewsen, der var politidirektør og dommer i København.Drewsen-dynastiet havde længe spillet en væsentlig rolle i København, idet det tidligt havde etableret sig med en papirfabrik ved Mølleåens udløb i Øresund. Strandmøllens direktør, Johan Christian Drewsen (1751-1851), havde to sønner Christian (f. 1799) og Michael (f. 1804), der begge flyttede til Silkeborg for at oprette Silkeborg Papirfabrik. De kunne imidlertid ikke enes, hvorfor Michael Drewsen overtager driften. Den gamle J.C. Drewsen havde desuden en halvbror, Adolph Ludwig Drewsen (1803), som derfor er onkel til Michael, men altså stort se lige gamle. H.C. Andersen lærer familien Drewsen at kende
Sammenfaldet i Collin-familien, 1) H.C. Andersens og datteren Ingeborgs meget hjertelige forhold, 2) ægteskabet mellem Ingeborg og Adolph Ludwig og 3) et næsten broderligt forhold mellem denne og Andersen, gjorde at Andersen kom tæt på familien Drewsen. Herved kom Andersen også til at sætte stor pris på Michael Drewsens hustru, Amalie, som han venskabeligt og i sine breve omtalte som Malle. Til gengæld udviklede det sig til, at Andersen og Michael Drewsen havde et mere køligt forhold til hinanden.
Michael Drewsens farbror
Det gode forhold mellem Andersen og Adolph Ludwig Drewsen gjorde at han på én gang næsten fungerede som en manager for forfatteren og også ofte som en trøstende far, når Andersen var ved at gå fra koncepterne af den ene eller den anden grund. Herom har Drewsen malende fortalt i sine optegnelser som han kalder HCAnderseniana.
Samarbejdet mellem de to førte også til mere poetiske frembringelser, idet de sammen klippede og klistrede Christines Billedbog til Adolph Ludwig Drewsens barnebarn Christine. Andersen skriver om Silkeborg
I 1850 opholdt Adolph Ludwig Drewsen sig i Silkeborg i en længere periode, hvor han flittigt førte dagbog og nedskrev indsamlede folkesagn og folkeminder om bla. Per Guldgraver; folkesagn H.C. Andersen siden benyttede i blandt andet sin beretning om Silkeborg (1854).
Hvorfra kender vi historien?
Kort tid efter samme år aflagde H.C. Andersen sit første besøg i Silkeborg. Her udnyttede han tiden til talrige udflugter i omegnen, og når efter dagens udflugt kom hjem til familien Drewsen på papirfabrikken, noterede han flittigt sine iagttagelser ned i sine dagbøger og almanakker.
Over tre omgange - 1850, 1853 og 1859 - blev det til i alt fem besøg af kortere eller længere varighed, og hver gang førte han omhyggeligt sine dagbøger, men desværre er dagbogen for 1853 forsvundet. Til gengæld kan hans bevarede almanak for 1853 hjælpe os til at finde ud af hans gøren og laden under besøget i Silkeborg. Andersens breve om Silkeborg
Et endog meget righoldigt supplement til dagbøger og almanakker udgør H.C. Andersen breve til sine mange venner og bekendte, ikke mindst Jonas Collin, Edvard og Henriette Collin, Henriette Wulff og digteren B.S. Ingemann. På disse sider har vi valgt at bringe en række af disse breve, som enten direkte fortæller om opholdet i Silkeborg og familien Drewsen eller som på anden måde skildrer H.C. Andersens relation til Silkeborg og det midtjyske.
Digter Andersen
Man kalder ofte H.C. Andersens digt "Jylland mellem tvende have" for Jyllands nationalsang. Et helt vers i sangen har han fundet inspiration til på Silkeborgegnen, således verset:
JYLLAND MELLEM TVENDE HAVE
Heden, ja, man tror det næppe,men kom selv, bese den lidt: lyngen er et pragtfuldt tæppe, blomster myldre milevidt. Skynd dig, kom! om føje år heden som en kornmark - som en kornmark står. I dagbogen den 22. juni 1859 skriver han nemlig "Spadseret langs Gudenå; deilige gamle Træer hænge ud over Vandet. Den store Sandslette Øst ud for Silkeborg er nu forvandlet til en Kornmark". Men mindre kunne også gøre det, idet han ved flere lejligheder skrev digte af lokalt tilsnit både til udgivelse og til mere privat brug i familien Drewsen. Eventyrene - ikke at forglemme
Forglemme må vi naturligvis ikke hans eventyr inspiret af besøgene på papirfabrikken og de lange vandreture langs Gudenåen og på heden. Her tænker vi naturligvis på eventyrene Laserne og Flipperne, men også historien Ib og lille Christine udspilles lokalt i "Silkeborg Skov, Åsen, Sejs Hede, Silkeborg Åleværk og Gudenåen".
- og en halv roman
Ja, sågar en hel - eller snarere en halv - roman blev også skrevet under indtryk af opholdene i 1850 og 1853. Maleriske skildringer i romanen "At være eller ikke være" af natur og folkeliv i såvel den nye by som højt oppe i Hvinnningdal er baseret på selvoplevede iagttagelser under hans vandringer.
Nyt er dukket op
Under arbejdet med "H.C. Andersen og Silkeborg" er der også dukket et par interessante nyheder op. Måske nok ikke nyheder for Andersen-specialister, men nok for os Silkeborgensere. Det drejer sig om to ting, som har relation til Amalie Drewsen: En meget smuk sang til hendes fødselsdag i 1853 om Silkeborgs herligheder og brusende udvikling med "Dampvognen snart på jernlagt Vei". Det andet er et originalt brev fra Andersen, også til Amalie Drewsen, som findes på Frederiksberg Bibliotek, og som vi har fået lov til at gengive her i såvel facsimile som "oversat" gengivelse.
Rigtig god fornøjelse Per Hofman Hansen
Tak for hjælpen
En tak for hjælp med billedmateriale og oplysninger skal lyde til bibliotekar Michael Bach (Frederiksberg Bibliotek), H.C. Andersen-forskeren dr. phil. Erik Dal (Frederiksberg) og fra Silkeborg: Fotograf Tom Wagner, lokalhistoriker Vagn Lihn Kristensen samt mine gode kolleger grafiker Inge Meldgaard, systemudvikler Karen Thomsen og sidst men ikke mindst min mangeårige "lidelsesfælle" Hanne Arent.  Redigeret og tilrettelagt af bibliotekar og webredaktør Per Hofman Hansen i samarbejde med leder af Lokalhistorisk Arkiv Hanne Arent.
 Silkeborg Bibliotek 14. marts 2005. Find på websiderne. Webredaktionen
|
|