En brik til en mosaik om H.C. Andersen og Silkeborg
Laserne. Et eventyr af H.C. Andersen
Til forsiden


Du er her:
Forsiden Silkeborg i litteraturen H.C. Andersen Laserne

Uden for Silkeborg Papirfabrik 1865   Laserne
Et eventyr "skrevet for flere Aar siden i Silkeborg"
af
H.C. Andersen

Udkom december 1868 i Folkekalender for Danmark 1869.



Mon ikke det er sække med klude til papirfremstilling, der er stablet op i krogen til højre foran Silkeborg Papirfabrik? (Illustreret Tidende 25. juni 1865).

Uden for fabrikken stod i stakke højt opstablede kludebunker, samlet vidt og bredt fra; hver las havde sin historie, hver førte sin tale, men man kan ikke høre dem allesammen. Nogle laser var indenlandske, andre var fra fremmede lande. Her lå nu en dansk las op til en norsk las; pæredansk var den ene, og ravnorsk var den anden, og det var det morsomme ved de to, vil hver fornuftig norsk og dansk sige.

De kendte nu hinanden på sproget, uagtet hvert af disse, sagde den norske, var så forskelligt, som fransk og hebraisk. "Vi gå til ås for at få det råt og oprindeligt og dansken laver sig sin suttesøde fade Bragesnak."

Laserne talte og las er las i ethvert land, de gælder kun noget i kludebunken.
"Jeg er norsk!" sagde den norske, "og når jeg siger, at jeg er norsk, så tror jeg at have sagt nok! jeg er fast i trævlerne, som urfjeldene i gamle Norge, landet, der har en konstitution, som det frie Amerika! det kildrer mig i trævlerne at tænke hvad jeg er og lade tanken malmklinge i granit-ord!"

Pramme fragter sække med klude til papirfabrikken   De fladbundede kåge (pramme) sørgede for transporten op og ned ad Gudenåen mellem Randers og Silkeborg. Ned til papirfabrikken blev der bragt bomuldsklude til papirfremstilling og masser af kul til dampmaskinerne. Den anden vej fragtedes færdigvarer som papir og træsko.

"Men vi har en litteratur!" sagde den danske las. "Forstår De hvad det er?"
"Forstår!" gentog den norske, "Fladelands beboer, skal jeg løfte ham til fjelds og nordlyse ham, klud som han er! Når isen tør for den norske sol, da kommer danske pæreskuder op til os med smør og ost, ret ædelige varer! og der følger til ballast dansk litteratur. Vi behøver den ikke! man undværer helst dovent øl, der hvor det friske væld sprudler, og her er det en brønd, der ikke er boret, ikke sqvaldret europæisk kendt ved aviser, kammeratskab og forfatteres rejser i udlandet. Frit taler jeg fra lungen, og dansken må vænne sig til den frie lyd, og det vil han i sin skandinaviske klamren til vort stolte klippeland, verdens urknold!"

"Således kunde nu aldrig en dansk las tale!" sagde den danske. "Det er ikke vor natur. Jeg kender mig selv, og som jeg er alle vore Laser, vi er så godmodige, så beskedne, vi tro for lidt om os selv, og det vinder man rigtignok ikke noget ved, men jeg kan så godt lide det, jeg finder det så yndigt!

For resten, det kan jeg forsikre Dem, kender jeg til fulde min egen gode bonitet, men jeg taler ikke om den, sådan fejl skal ingen kunne beskylde mig for. Jeg er blød og bøjelig, tåler Alt, misunder ingen, taler godt om alle, uagtet der er ikke meget godt at sige om de fleste andre, men lad dem om det! jeg gør nu altid grin af det, for jeg er så begavet!"

"Tal mig ikke dette fladelandets bløde klistersprog, jeg vamles ved det!" sagde den norske og løste sig i vinden fra bunken og kom over i en anden.

Papir blev de begge to, og tilfældet ville, at den norske las blev et papir, hvorpå en nordmand skrev et trofast elskovsbrev til en dansk pige, og den danske las blev manuskript for en dansk ode til pris for Norges kraft og herlighed.

Der kan også komme noget godt ud af laserne, når de først er af kludebunken og forvandlingen er sket til sandhed og skønhed, de lyse i god forståelse og i den er Velsignelse.

Det er historien, den er ganske fornøjelig og fornærmer aldeles ingen uden - laserne.

Silkeborg Papirfabrik. Gengivet i Illustreret Tidende 25. juni 1865.
Hele det maleriske sceneri af arbejdslivet foran Silkeborg Papirfabrik som det er gengivet i Illustreret Tidende den 25. juni 1865. (Træstik (xylografi) efter tegning af Ludvig Ipsen).

Om Laserne og Silkeborg
Laserne er et satirisk eventyr over den norske sprog- og nationalitetsbevægelse og handler om forholdet mellem dansk og norsk identitet. Eventyret bygger på modsætningen mellem den danske og den norske folkekarakter, men der er sikkert også en indre stemning inspireret af ånden i nybyggerbyen Silkeborg.

Det var under et ophold på Silkeborg, at jeg skrev eventyret
Om tilblivelsen af eventyret fortæller H.C. Andersen: "Det var under et længere ophold på Silkeborg i besøg [i 1859] hos papirfabrikant Michael Drewsen, hvor jeg daglig uden for fabrikken så de store dynger af klude, hentede allevegne fra, at jeg skrev eventyret". Ved en anden lejlighed skrev han: "Fabriikken arbejder nat og dag; det er interessant at se, hvorledes kludene ved samme damkraft vaskes, skæres, koges og komme frem som en vælling, der forvandler sig i alenlange oblater, som ikke får ro eller hvile, før de bliver til hvidt papir. Også ud af strået, af sengehalm, har Drewsen vidst at lokke papirstoffet, også herfra vokser papir. Det interesserer mig i høj grad".

Det er den samme følelse, som papirbyen og det norske nationalitetstræv vakte i Andersen: Følelsen af en stødende selvbevidsthed, en overmodig aktivitet, som var den polære modsætning til hans eget væsen. Hans følsomhed har uden tvivl reageret med fuld ret. Både i nybyggerbyens industrielle travlhed og i norskhedsbevægelsen følte Andersen vingeslaget af en fremmedartet ånd, som for ham på en gang havde noget tiltrækkende og frastødende. Hans fantasi blev vakt, mens hans følelser blev såret.

En kim til Laserne findes også i en kladde til rejseskitsen Skagen med titlen Jylland, der blev skrevet i efteråret 1859. I forbindelse med Silkeborg nævnes her en historie om klude: I Kludebunken (Waschnitius). På denne baggrund og på baggrund af bl.a. Andersens bemærkninger om kendskabet til de norske digtere daterer Waschnitius eventyret til Andersens Silkeborgophold 8.-10. september 1859. (Flemming Hovmann).

H. Topsøe-Jensen har imidlertid påvist, at ideen til eventyret kan føres tilbage til april 1859 pga. flg. note i HCA's i Optegnelsesbog II, 2 (B1, 11r):""Pære dansk" og "snyde norsk"; den danske P det er to Pjalte i en Klude Bunke der tale sammen ved en Papirs Fabrique. [...] Las er Las i ethvert Land, de gjælde kun for Noget i en Kludebunke". Inden eventyret udkom på tryk vekslede H.C. Andersen med at kalde det henholdsvis "Laserne" og "I Kludebunken". (Topsøe-Jensen: Fra en digters værksted).

Laserne - et af de mest elegante, friske og underfundige af H.C. Andersens frembringelser
Der findes adskillige vidnesbyrd om H.C. Andersens irratation over nordmændene. Hoveddokumentet hertil er det lille eventyr 'Laserne', som man vel uden overdrivelse kan kalde for et af de mest elegante, friske og underfundige af H.C. Andersens frembringelser. Han lavede det første udkast til eventyret i 1859 under sit ophold ved den Drewsenske papirfabrik i Silkeborg ... (Fredrik Bk).

Flipperne
Endnu et af Andersens eventyr udspiller sig blandt klude og laser på en papirfabrik. Det drejer sig om eventyret Flipperne, som han er blevet inspireret til på papirfabrikken Strandmøllen nord for København.

Litteratur om 'Laserne'
    H.C. Andersen's eventyr "Laserne" og spørgsmålet: Norsk og dansk. Gyldendal, 1922.
  • "Laserne". Studier i den dansk-norske felleslitteratur etter 1814. Red. av Sigurd Aa. Aarnes. Oslo, Aschehoug, 1994.
  • Flemming Hovmann: "Laserne". I: H.C. Andersens Eventyr. Kritisk udgivet efter de originale eventyrhæfter med varianter ved Erik Dal og kommentar ved Erik Dal, Erling Nielsen og Flemming Hovmann. Udgivet af Det danske Sprog- og Litteraturselskab. C.A. Reitzels Forlag, 1990, Bind VII: Kommentar. Efter forarbejder af Erling Nielsen udarbejdet af Flemming Hovmann, s. 346-347.
    Findes også on-line på Det kongelige Bibliotek.
  • H. Topsøe-Jensen: [Om dateringen af "Laserne"]. I hans: Fra en digters værksted. H.C. Andersens optegnelselsbøger. Andet afsnit. I: Fund og forskning i Det kongelige Bibliotek samlinger, Bind X, 1963, s. 119-151, spec. s. 121.
  • H. Topsøe-Jensen: H.C. Andersens Silkeborg-litteratur.

Til toppen
Redigeret og tilrettelagt af bibliotekar og webredaktør Per Hofman Hansen i samarbejde med leder af Lokalhistorisk Arkiv Hanne Arent.

Silkeborg Bibliotek 13. marts 2005. Opdateret 9. april 2005. Find på websiderne. Webredaktionen