|
Silkeborg i H.C. Andersens breve |
 |
  Du er her: Forsiden  Silkeborg i litteraturen H.C. Andersen H.C. Andersens breve Til Amalie Drewsen 1855
|
|
|
Brev fra H.C. Andersen til Amalie Drewsen
Brevet, som er på 4 sider, er et af de meget få bevarede fra H.C. Andersen til Amalie Drewsen i Silkeborg. Det er velvilligst stillet til rådighed af Frederiksberg Bibliotek og bibliotekar Michael Bach, der med kyndig bistand af dr. phil. Erik Dal, har stået for den vanskelige transkription. NB! Mellemrubrikkerne er indsat af redaktionen.
Klik på de enkelte sider for at se dem i stor udgave. De enkelte sider måler 21 x 27,5 cm.
Lettere moderniseret gengivelse - Se evt. også den tekstro gengivelse Til
Fru M. Drevsen
på Silkeborg
ved
århus
Kjøbenhavn 12 Novembr 1855
Kjære Fru Drevsen !
Der er en Sorg i Deres HjerteTak for Deres Brev, det var så inderligt, så rigt, De ved det måske ikke selv ! Det var skrevet ud af Deres Sjæl og den man skriver til ret ud af Hjertet sætter man pris på. Derfor Tak, hjertelig Tak! - men De lider. Der er en Sorg i Deres Hjerte og jeg har hørt derom, jeg ved de bittre, smertelige Forhold der kan opstå mellem selv de Nærmeste, mellem dem der måtte være os de kjæreste. Mit Livs Eventyr Jeg selv, der står uden Slægt, og som man kalder det ganske ene, har kjendt det, forstået det og De kan tro, just jeg har tidt lidt - måske ved egen Skyld, thi i det jeg levende opfatter, er som et klart Vand hvori Alt afspejler sig, så fornemmer jeg også det Smertelige stærkere, end de fleste Andre. Men af alt bittert og tungt, kommer noget godt, det har mit Livs Eventyr lært mig, det har jeg i de dér nedskrevne Blade villet vise [dvs.: Mit Livs Eventyr, der var udkommet i juli 1855]. Sålænge de tunge Søer ruller og vi ere på dem, lide vi, men Søerne bringe dog til Målet. I Angstens Time løftes vort Sind til Gud, og når man ret ser ham, så kommer nok Hjelpen. - Der ånder en Forstemthed i Deres Brev som jeg forståer, men den må løftes, Eensomheden i Ørken-Oasen, thi det er Silkeborg, virker aldrig oplivende, men Deres Mand og Børns Kjærlighed, Deres Venner, og til dem regner jeg mig i Sandhed, må have nogen velgjørende Magt. Børne-Vrøvleri, Cholera-Sommeren Jeg måtte smile, da De i Deres Brev gjenkalder vort Børne-Vrøvleri, Cholera-Sommeren jeg tilbragte hos Dem, jeg var lidende, åndelig nervøs, De kjendte mig ikke, så altfor let min Verdens Kejtethed, De var naturlig, jeg pirrelig, så tullede/rullede[?] vi forskjelligt, det har jeg længst forstået og vi have jo talt med hinanden derom i Kjøbenhavn, klaret det Hele; - det må ikke nævnes igjen, Mit Livs Eventyr har, håber jeg, belyst denne min hele Personlighed, med mine Fejl og - min gode Vilje. Gid De ved Læsningen heraf måtte komme til Forestillingen om at jeg vistnok har et ganske sundt Blik for Naturen og for Menneskene selv, og da vil jeg benytte denne Forestilling til at sige Dem, at det er ganske urigtigt, syndigt mod Vor Herre og Dem selv, thi jeg antager Deres Udtalelse for Sandhed, for noget De i det mindste i Stemning tror. De selv var Dronningen på Jyllands Hede De nævner den selv, De skriver om "ubegavede Stakler" - hvor kan De det! vær sand! - De er ikke, og kan ikke nævne Dem mellem disse! men De er i et tungt Humør, De lever lidt for ensomt, De er en Natur, som hører hjemme i den vekslende Verden, om De selv var Dronningen på Jyllands Hede, et Dronningeliv der, er for en åndfuld Sjæl ikke Hjemstedet, men De må nu være der og herfra udspringer også meget godt. Veien er lang, Vinden kold Snart er det Sølvbryllupsfest - jeg kunne have Lyst at være med der, men jeg kommer ikke, Egoisten er det, skal jeg være ærlig - Veien er lang, Vinden kold, som Walter Scott synger i the last Minstrel. Og dog tog jeg hellere den lange kolde Vej, mellem os sagt - end til Nysø, hvorhen Baronessen i disse Dage med alle Bekvemmeligheder kalder mig, jeg tror virkelig hun er mig god, og Baronen holder jeg meget af, men jeg kommer der dog ikke, [afrevet hjørne] Reisetider, - til Silkeborg flyver Tanken på Festdagen, og mange Dage og Aftener. Deres Svigerdatter Olivia kjender jeg egentligt slet ikke, men er Ansigtet et Titelblad, så lover hendes en god Bog. Fåe Deres Mand til at læse mit Levnet, jeg har ham kjær De skriver at hun havde Lyst at skrive mig til, da hun havde set mit Levnet. Gid hun havde, det vilde have glædet mig særligt. Hils hende fra mig og - få Deres Mand til at læse mit Levnet, jeg har ham kær, mer end han vist tror - og så vil jeg også, at han skal kende mig og måske synes om mig. Skuespiller Frederik Høedt fik tårer i mine øjne De ved at jeg var vred på Høedt, jeg tror endnu, at jeg havde Ret der til, men han er en virkelig begavet Natur, har han gjort mig lidt Uret, lad så være, det er glemt, jeg har forstået ham, og han forståer måske mig, jeg har været og er meget glad ved den Dygtighed, der udfolder sig hos ham. Det er en sand Nydelse at se hans Genialitet i Hofteatret. Dette Teater er det egentligt fremadskridende. Forleden gav de der "Berthas Klaver". Høedt fik Tårer i mine Øjne, hans kristne Gemyt, det jeg aldrig havde tiltroet ham, jeg fik som sagt Vandet i Øjnene, og jeg er nu engang så, jeg må udtale mig, [....], vise min Glæde og jeg styrtede op på Teatret ind til ham og, ja jeg ved ikke hvorledes jeg sagde det, men jeg har dog sagt det, som det skulle, thi man har fortalt mig, at det havde ret inderligt fornøjet ham. - Han er en virkelig Kunstnersjæl. - Hils Deres Mand som jeg så inderligt holder af Skriv mig snart til, dersom De i dette Brev har forstået og følt hvor sandt og - tør jeg sige - broderligt - jeg opfatter og skatter Dem. Hils Deres Mand, som jeg så inderligt holder af! Hils den kære velsignede Fru Krieger og hendes Mand; og så må De også bringe min Hilsen til Valdemar og Familie ligesom til Bindesbølls og alle Venner, Christian og hans Brud - ja det klinger så stort - Olivia Fürst, mine Hilsener. Gud glæde og bevare Dem selv kær, gode Fru Drewsen. Excellencen Collin, Hustrue og Gottlib sendes mange Hilsner. Deres hjerteligt hengivne H.C. Andersen. Se evt. også den tekstro gengivelse Brevet, som er på 4 sider, er et af de meget få bevarede fra H.C. Andersen til Amalie Drewsen i Silkeborg. Det er velvilligst stillet til rådighed af Frederiksberg Bibliotek og bibliotekar Michael Bach, der med kyndig bistand af dr. phil. Erik Dal, har stået for den vanskelige transkription. NB! Mellemrubrikkerne er indsat af redaktionen.
Frederik Høedt (1820-1885) var i en årrække skuespiller på Det kgl. Teater under J.L. Heibergs direktion. Men i april 1855 kom det til et brud, der betød at Høedt gik til Hofteatret og i sæsonen 1855-56 spillede et meget let repertoire, der fjernede det store publikums interesse fra Det kgl. Teater, og som bidrog til Heibergs fald som chef. På Hofteatrets hjemmeside kan man læse følgende om denne periode: "Et enkelt år, 1855-56 oplevede stedet en veritabel renaissance under teatermanden Frederik Høedt. I protest mod Det kgl. Teaters Heiberg-regime vistes i den såkaldte Hofteater-sæson et stort folkeligt repertoire med en ny mere realistisk spillestil. Året efter rykkede de dygtige folk ind på Det kgl. Teater og Folketeatret, og Hofteatret fandt tilbage til den gamle, mindre fremtrædende position". På Hofteatret spillede Høedt i den nævnte sæson i alt 13 forskellige roller, deriblandt Herman Bache i «Et enfoldigt Pigebarn», Jules Albert i «Berthas Klaver» og Grev Baudelot i «Den sidste Nat». Høedt blev på Det kgl. Teater nok aldrig helt den skuespiller, man havde forventet efter hans succesombruste debut med "Hamlet", og om Hamlet-rollen "var fru Heiberg og H.C. Andersen enige om, at at betegne hans fremstilling som fortrinlig oplæsning med gestikulation". "Mærkelig er H.C. Andersens profeti i et brev fra de dage, da begejstringen over Høedts Hamlet var på højdepunktet: "Jeg skal forudsige Dem Høedts kunstnerbane", skrev han. ... Upåvirket af den øjeblikkelige stemning forudså digteren hans skæbne". - Men Høedts smag og imitationstalent gjorde ham derimod til en fortrinlig oplæser af netop H.C. Andersens eventyr. De blev små skuespilmesterværker ved skarp og vittig karakterisering af personer og ting. (Kilder: Dansk Biografisk Lexsikon, 1. udg., Bind 8 (1894), s. 218-219 (også On-line på Projekt Runeberg), Dansk Biografisk Leksikon, 2. udg., Bind 11 (1937), s. 66-67. Robert Neiiendam: Michael Wiehe og Frederik Høedt. Udgivet i anledning af hundredåret for deres fødsel. Kbh., 1920. (Omkring Teatret, Bind 2), s. 43-44 og 62-63). Den 28. september 2005 udsendte HCA-Fonden et nyhedsbrev om H.C. Andersens begejstring for skuespiller Frederik Høedts præstationer på Hofteatret.  Redigeret og tilrettelagt af bibliotekar og webredaktør Per Hofman Hansen i samarbejde med leder af Lokalhistorisk Arkiv Hanne Arent.
 Silkeborg Bibliotek 8. september 2005. Find på websiderne. Webredaktionen
|
|