C.St.A. Bille: Silkeborg (1853)  Til forsiden


Du er her:
Forsiden Silkeborg by og egn C.St.A. Bille: Silkeborg (1853)
C.St.A. Bille (1828-1898)
Carl Steen Andersen Bille opholdt sig i 1852 og 1853 som gæst hos Michael Drewsen og blev her inspireret til tre artikler om "Silkeborg", som han lod trykke i københavner-avisen Dagbladet den 5., 6. og 8. august 1853. Billes artikel er optrykt i Otto Bisgårds bog "Fra Silkeborgs nybyggertid. H.C. Andersen og Michael Drewsen", Silkeborg Centralbiblioteks Forlag, 1935, s. 111-121.

H.C. Andersen og Bille
Nogle få måneder efter at Bille havde offentliggjort sine artikler, udgav H.C. Andersen i december 1853 sin artikel om Silkeborg i Folkekalender for Danmark 1854, men dateret 5. august 1853!!!
Dagbladets avishoved 1853 Silkeborg
Af C.St.A. Bille
Kjøbenhavn,
Dagbladet. Nr. 179. Fredagen den 5. August 1853.

Silkeborg. I.
Egnen er henrivende skjøn
Navnet Silkeborg, som for 10 år tilbage kun var lidet bekjendt, er nu i Alles Munde, og det er kun Få, som gjøre en længere Rejse i Jylland, uden at en Tour til Silkeborg er optaget i deres Reiseplan. Og et Besøg der lønner sig i Sandhed godt; Egnen er henrivende skjøn og af en Charakteer, som her tillands er såre sjælden: de høje, romantiske Bakker, de store alvorlige Skove, de mange venlige Indsøer danner tilsammen et beundringsværdigt Hele.

Silkeborg minder om hine amerikanske Nybygder
Men Egnen er dog ikke det, som mest lægger Beslag på den Reisendes Interesse. Silkeborg er fremfor Alt mærkeligt ved den Hurtighed, hvormed der fra et Intet er fremvokset, og endnu stadig vokser, en høj Grad af Liv og Virksomhed; Silkeborg minder om hine amerikanske Nybygder, til hvis Historie vi sindige Europæere lytte med undrende Studsen, fordi man i den ligesom seer Hjulene i det økonomiske Maskineri, de Kræfter, som vi i vort alderstegne Samfund spore Virkningerne af, men ikke kunne gribe med Hænderne, afslørede for vore øjne. En kort Beskrivelse af Silkeborg tør derfor i dobbelt Henseende gjøre Regning på almindelig Interesse, og jeg skal derfor meddele Dem og Deres Læsere en sådan, støttet på Oplysninger, der ere hentede på Stedet selv og velvillig meddelt mig af forskjellige Beboere, navnlig Forvalter Bindesbøll og Fabrikeier M. Drewsen.

Silkeborg Hovedgård
Silkeborg ligger i Gjerns Herred på den østlige Høideryg af Jylland (50° 12' N.B. og 3° V.L. fra Kbhvn.) ved Gudenåens Udløb i Langsøe omgivet af Skove, Søer og Bakker. Navnet, der oprindelig kun tilkom en enkelt Bygning, har efter Sagnet sin Oprindelse derfra, at en Biskop på en Reise blev greben af Beundring over Egnens Skjønhed og kastede sin Silkehue i Vandet med det Løfte at reise en Borg eller et Kloster der, hvor den flød i land. Silkeborg Kloster*) omtales ikke meget i Historien, men der findes endnu i den såkaldte Gammelhave Ruiner, som tilskrives Klosterbygningen. Da Klosteret forsvandt, rejste sig i dets Sted en Hovedgård, og denne med sit Underliggende: hele Them Sogn, Byerne Hårup, Skjellerup, Laven, en Deel af Mollerup og Linå.
*) Silkeborg var ikke kloster, men residens for Århus-bisperne.
Silkeborg Ryttergods
At under Linå Sogn, hørte i Begyndelsen af det 18de århundrede til det såkaldte Ryttergods; Jordene lå øde og udyrkede, i det Høieste benyttedes de til Græsning for Rytterheste, og Gården gerådede mere og mere i Forfald. I 1769 blev den af Kronen afhændet til Ritmester Hans Hoff, hvis Navn endnu ved et uhyggeligt Sagn om Gjengangere med Hovedet under Armen er knyttet til Gården. Denne Ejer opførte de Bygninger, der endnu står; og efterat en Ildebrand i 1777 havde tilintetgjort en Bindingsværks Ladebygning, opførtes en ny af Grundmur. Ritmester Hoff overdrog i 1790 Eiendommen til sin Søn, Landsdommer H. M. Hoff, som begyndte at afhænde Bøndergodset og derpå i 1804 solgte den for 200.000 Rbd. D.C. til Overkrigscommissair Ingerslev og Ritmester Halling til Frisholt, hvilken sidste kort derefter udløstes for 25.000 Rbd. D.C. Ti år derefter, i 1814, kjøbte Krigsråd Aastrup i Randers Ejendommen for 300.000 Rbd. Sølv og 300.000 Rbd. Sedler; men da han var ude af Stand til at erlægge denne Sum, gik Kjøbet tilbage, og Ingerslev beholdt som Erstatning de 120.000 Rbd. Sedler, som var udbetalte.
    Men allerede i 1821 [rettelig 1823] måtte Staten overtage Ejendommen for 191.000 Rbd. prioriteret Gjæld, og den gik da ind under Domænerne. Avlsbruget bortforpagtedes for en ringe Afgift, den store Vandkraft, der gjør Silkeborg til så vigtigt en Punkt, benyttedes alene til at drive en ussel Melmølle, det rige ålefiskeri indbragte årlig højst en 4 a 500 Rbd., og Produktet fra de umådelige Skove var næsten værdiløst eller dog af uforholdsmæssig ringe Værdi, da der manglede Afsætning på Stedet, og Communikationen var overordentlig vanskelig.

Brødrene Drewsen får overdraget vandkraften
Regeringen havde længe ønsket at bringe en Forandring i denne Sagernes Stilling, men det var ikke endnu kommet til et alvorligt Forsøg, og efter den Langsomhed, der udmærkede alle Regeringsforanstaltninger, ville det efter al Rimelighed have varet meget længe, før dette ønske var fremtrådt i Handling. Det var forbeholdt Andre at løfte den Steen, som var de Styrende for tung. Fabrikanterne Drewsen & Sønner, som altid havde udmærket sig ved megen Forretningsånd og praktisk Dygtighed, var blevne opmærksomme på Silkeborg, og efter den første Himmelbjerg-Fest, som afholdtes i Sommeren 1843, besøgte de Stedet for at komme til nærmere Kundskab om Forholdene. De opdagede hurtig, af hvor stor Betydning de der givne naturlige Betingelser kunde blive, når de benyttedes på den rette Måde, og allerede i Eftersommeren samme år indgav Brødrene C.& M. Drewsen et Andragende til Regeringen om at erholde Vandkraften og endeel af Terrainet overdraget som Arvefæste.
    Som det var at vente, forhastede Rentekammeret, den Autoritet, under hvilken Silkeborg som Domaine dengang sorterede, sig ikke med Sagen, og Afgjørelsen ville sagtens på sædvanlig Måde med Betænkninger og Erklæringer være bleven forhalet i det uendelige, dersom ikke Christian den Ottende, som personligt interesserede sig for Sagen, havde påskyndet den. Den 16. Februar 1844 overdroges da til Brødrene C. & M. Drewsen i Arvefæste mod stigende årlig Afgift, hvilken det første år var 840 Rbd. og fra 1864 og senere vil være 2500 Rbd., hele Vandkraften, dog med et ringe Forbehold, samt henved 70 Tdr. Land, med Forpligtelse til inden en vis Tid at have Anlæget færdigt, og tillige i Forpagtning Herregårdens Jorder, dog med Forpligtelse til eventuelt at afstå endeel af disse til Anlægget af en Kjøbstad eller Handelsplads, og tre af dens Længer.

I maj blev Grunden lagt til Fabrikbygningen
Fra nu af skred Sagen frem med Kæmpeskridt. I April Måned indrettede Brødrene Drewsen Boliger til deres Arbeidere. I Mai blev Grunden lagt til Fabrikbygningen, som var fuldfærdig allerede i Efteråret. Maskinerne, der vare bestilte i England, lod noget vente på sig, men såsnart de var ankomne, sidst i November, blev de opstillede, og allerede den 1ste Januar 1845, 10 Måneder efter Overdragelsen, var Fabriken i Gang.

Et Gjæstgiveri, et Bageri, et Bryggeri samt et Teglbrænderi
I 1845 byggede M. Drewsen, som var den, der ledede hele Anlæget, et Gjæstgiveri, hvortil der allerede viste sig stærk Trang, et Bageri, et Bryggeri samt et Teglbrænderi. Det følgende år indrettedes endnu flere Arbeiderboliger, og 1847 opførtes på den gamle Klostergrund endnu en Fabrikbygning, det ligeså smukke som bekvemme Våningshuus, Smede- og Tømmerværksted o. s. v. samt de sidste Boliger for Arbeidere. I mindre end 4 år var således hele Anlæget i den Skikkelse, som det endnu har, tilendebragt, og det må herved ikke glemmes, hvor mange Vanskeligheder, Hindringer og Forsinkelser, der bleve skabte fraoven og måtte overvindes, hvortil fordredes hele den varme Interesse, som Kongen og Kronprindsen følte for Sagen.

Tvende Papirmaskiner hører til de bedste og fuldkomneste
I de tvende indbyrdes forbundne Fabrikbygninger går nu Nat og Dag tvende Papirmaskiner, der uden Spørgsmål hører til de bedste og fuldkomneste, som man selv i Udlandet har at opvise. Til disses Drift benyttes udelukkende Vandkraft, der kan anslåes til ca. 120 Hestes Kraft. Hver af Maskinerne leverer ca. 2400 Pd. om Dagen, og hele Fabriken leverer således årlig over 1.500.000 Pd. Papir af fortrinlig Beskaffenhed. En Mængde Arbeidere af begge Kjøn finde Beskjæftigelse ved Fabriken, som direkte skaffer henved 300 Mennesker deres rundelige Livsophold.

* * *

Kjøbenhavn, Dagbladet. Nr. 180. Løverdagen den 6. August 1853.

Silkeborg. II.
Drewsen - Faderen til den yngste By i Danmark
Den Hurtighed, hvormed Papirfabriken på Silkeborg reiste sig, og den store Virksomhed, som den allerede nu udfolder, er i og for sig betragtet mærkelig nok, men endnu mærkeligere er den Virkning, som Fabriken har havt udadtil, og det Liv, som den har skabt omkring sig. M. Drewsen er virkelig, som en åndrig Mand har sagt, bleven "Faderen til den yngste By i Danmark". Omkring den af ham reiste Fabrik har der dannet sig en By, som i otte år er vokset frem af Jorden til en Størrelse, som alt nu gør mange af vore alderstegne Kjøbstæder tilskamme.

Silkeborg Handelsplads
Ved konglige Resolutioner af 15. Decbr. 1845 og 7. Jan. 1846 blev det bestemt, at der ved Silkeborg skulde indrettes en Handelsplads eller Kjøbstad, det dertil fornødne Terræn blev udlagt af Hovedgårdens Jorder, og med utrolig Hurtighed reiste den ene Bygning sig efter den anden. Foruden Plads til Kirke, Rådhus og Toldbodbygninger udlagdes ialt 101 Byggepladser, og på disse er der allerede opført 61 Gårde og Huse til en Assurancesum (efter Opgivelse den 1. Jan. 1853) af 91.380 Rbd., hvortil endnu kommer Assurancesummen for Fabrikbygningerne osv., der høre med til Handelspladsen, tilsammen altså 279.220 Rbd. Byen tæller nu ca. 900 lndvånere, og for at man kan danne sig en Forestilling om det industrielle Liv i Byen anfører jeg, til Trods for det Vidtløftige i Opregningen, at der blandt disse findes

  • 7 Kjøbmænd
  • 2 Gjæstgivere
  • 4 Høkere og Værtshuusholdere
  • 3 Bagere
  • 2 Tobaksspindere
  • 2 Uhrmagere
  • 3 Malere
  • 1 Dreier
  • 1 Bogbinder
  • 2 Bødkere
  • 3 Smede
  • 1 Hjulmand
  • 1 Blikkenslager
  • 2 Rebslagere
  • 5 Modehandlerinder
  • 8 Skræddere
  • 5 Skomagere
  • 2 Farvere
  • 1 Børstenbinder
  • 1 Guldsmed
  • 2 Sadelmagere
  • 1 Marschandiser
  • 1 Bundtmager
  • 1 Væver
Af industrielle Anlæg findes et Brændevinsbrænderi, et Kalkbrænderi, der alene til Fabrikens Brug leverer 50 Tdr. Kalk om Måneden, et Garveri, og desuden er projekteret endnu et Garveri i større Stil og et Jernstøberi. I Byen findes både Læge og Jordemoder, men det er endnu ikke lykkedes at erhverve Bevilling til et Apothek, uagtet det nærmeste, i Them, er 1 1/4 Mil borte, og Veien dertil navnlig om Vinteren er næsten ufremkommelig.*)
Them Apotek blev flyttet til Silkeborg i 1856.
Kirke, skole, post, told
I geistlig Henseende har Byen hidtil hørt under Linå og Dallerup Sogne, men der har været holdt Gudstjeneste i et Kapel, som Kjøbmand Hølzermann på egen Bekostning har ladet indrette på Hovedgården, og der vil nu blive ansat en egen Præst i Silkeborg med Linå som Anneks; Byen har allerede en vakker Kirkegård. Skolen, der ligeledes er på Hovedgården, er besøgt af ca. 90 Børn. Der findes en egen Postekspedition, men Silkeborg er endnu ikke blevet noget Toldsted), ligesom det hidtil har stået under Gjern Herreds Jurisdiktion, hvori dog også forhåbentlig ved en Omordning af Herrederne vil skee en Forandring, så at Silkeborg fåer en egen Herredsfoged*). I kommersiel Henseende hører Byen under Linå Sogn, og et Lovforslag om Handelspladsen Silkeborgs kommunale Bestyrelse er endnu ikke vedtaget af Rigsdagen*). - Det er at håbe, at der ikke vil medgå lang Tid, førend de forskjellige Foranstaltninger, som vi her have påpeget, blive fuldførte, og at Silkeborg således bliver sat istand til med Selvstændighed og Kraft at ordne og fremme sine Anliggender.
*) Toldassistent med bopæl i Silkeborg 1853. Silkeborg Birk oprettes 1854. Silkeborg med egen kommunalbestyrelse i 1855.
Det er indlysende, at en By ikke så hurtigt kunne vokse frem fra et Intet til en ret anseelig Størrelse, dersom der ikke var en stærk naturlig Trang til en Kjøbstad netop på dette Sted. Hvor stor Virksomhed Papirfabriken på Silkeborg end udfolder, så ville den dog være ude af Stand til alene at give Erhverv og Underhold til de Mange, som i få år ere strømmede til Stedet. Nogle korte Oplysninger, som vi næste Gang skulle give, ville også vise, hvilken Betydning den nye Handelsplads har som Afsætningssted for et udstrakt Oplands Produkter, og forklare dens ellers uforståelig hurtige Opvækst.

* * *

Kjøbenhavn, Dagbladet. Nr. 181. Mandagen den 8. August 1853.

Silkeborg. III.
Landmanden var tidligere afskåren fra Forbindelse med Kjøbstæderne
Landmanden i Egnen omkring Silkeborg var tidligere så godt som ganske afskåren fra Forbindelse med Kjøbstæderne. Fra Silkeborg er Afstanden til Skanderborg 4½ Mil, til Randers 7 Mil (ad Vandveien på Gudenåen ca. 10 Mil), til Horsens, Viborg og århuus 6 Mil*); desuden var Vejene til alle disse Stæder, selv i den gunstigste årstid, så slette, at de ikke kunde befares med større Læs, og Følgen deraf var, at den allerstørste Mængde af Landmandens Produkter kun stod i en meget ringe Pris. Handelspladsen Silkeborg åbner nu Adgang til Afsætning af disse Produkter, og alt som Veiarbejderne skride frem, og Communikationen lettes, vil Omsætningen stige betydelig. Alene fra Hammerum Herred kan man regne, at der årlig vil kunne føres til Silkeborg ca. 20.000 Tønder Korn, der forhen ere blevne forede op og således kun have givet en ringe Fordel; det Samme gælder de tilgrænsende Herreder.
*) Som kuriosum kan det bemærkes, at endnu i 1844 var Silkeborg så lidt kendt, at vejlængden fra Århus kun blev anslået til mil; men da færdslen efterhånden forøgedes, foranledigede vognmændene i Århus, at vejen blev målt, og vejlængden fandtes da at være 6 mil.
Enhver skar Tørv, hvor og som han lystede
Men ikke blot Jordens Afgrøde har ved Anlæget af Silkeborg fået forøget Værdi. De store Tørvemoser, Ruinerne af de gamle Skove, lå tidligere så godt som ganske hen; Enhver skar Tørv, hvor og som han lystede; nu derimod er Tørven blevet afsættelig (alene Fabriken på Silkeborg bruger for ca. 25 Rbd. Brændsel, væsenlig Tørv, i Døgnet), og som en uundgåelig Følge har der nu reist sig en Række Processer angående Ejendomsretten til Moserne. Brændet fra de udstrakte Skove er steget til den dobbelte Værdi mod tidligere (Gjennemsnitsprisen er nu ca. 5 ½ Rbd. pr. Favn af Kløvbrænde og 3 a 4 Rbd. for Fagotter), og Statskassen har derved fået en betydelig forøget Indtægt.

Fiskeri. Teglværker
De fiskerige Indsøer ville ved hensigtsmæssig Benyttelse kunne give et anseeligt Udbytte og en ikke ringe Indtægt. De få Teglværker, der tidligere fandtes, er forøgede med en Mængde nye, hvis Produkt finder en hurtig og let Afsætning til gode Priser (ca. 7 Rbd. pr. 1000).

Daglønnen er steget henved 100%
Uldvarerne fra Bindeegnen har ligeledes nået en lettere og fordelagtigere Afsætning, og endelig må det fremhæves som et stort Gode - uagtet rigtignok mange af de større Landmænd i Egnen bitter beklage det - , at Daglønnen er steget henved 100 pCt.

Mange Mennesker beskæftiges ved Pramfarten
Det forøgede Handelsrøre har endelig skaffet mange Mennesker Beskæftigelse ved Pramfarten; før Anlæget af Silkeborg fandtes der på Gudenåen ca. 50 små, omtrent lig med 25 store, Pramme, medens der nu er 70 store, som alle er i stadig Fart. Alene mellem Randers og Silkeborg er der en årlig Omsætning af ca. 80.000 Skp., og henved en Fjerdedel deraf føres til og fra Fabriken.

Den betydelige Vandkraft muliggør endnu flere industrielle Anlæg
Jeg nærer ikke nogen Tvivl om, at Silkeborg i Fremtiden vil få en meget stor Betydning. Den betydelige Vandkraft, som endnu ikke er anvendt i sin fulde Udstrækning, muliggjør endnu flere industrielle Anlæg af forskjellig Art. Dens Beliggenhed gjør fremdeles Handelspladsen til et naturligt Oplagssted for Produktionen fra hele det indre Jylland.

Den projekterede Jernbane vil komme til at gjennemskære Silkeborg
Den projekterede Jernbane vil komme til at gjennemskære Silkeborg, som allerede er udset til Centrum for de projekterede Veie til Viborg, Randers, Aarhuus, Skanderborg, Horsens og Ringkjøbing, og den Forøgelse i Produktionen, som Jernbanen vil bevirke, og om hvilken der tidligere er givet interessante Oplysninger i "Dagbladet", vil søge sit Marked i Silkeborg.

Den henrivende skønne Egn vil drage en Mængde Reisende til Stedet
Den henrivende skønne Egn - som enkelte Punkter, på hvilke jeg i Særdeleshed henleder de Besøgendes Opmærksomhed, nævner jeg foruden det storartede Himmelbjerg, omtrent 2 Mil fra Silkeborg, endnu Amalias Kilder, Olymp, Frederikkehøj, Fru Ingeborgs Bænk, det venlige Kynast, Lovisehøj, Tindebjerget, Åsen med den smukke Udsigt fra H.C. Andersens Bænk, Ulvehovedet, Lavahåndsbænken, Dronningestolen, det vakre Panorama fra Vindingedal osv. - vil, når den endnu stedse besværlige Communikation lettes ved Jernbanen og gode Veie, årlig drage en Mængde Reisende til Stedet.

Silkeborg - Hjertet for det Liv, som nu er ifærd med at skabes
Det vil ikke vare mange år, førend Silkeborg bliver et af de vigtigste Punkter på den jydske Halvø, Hjertet for det Liv, som nu er ifærd med at skabes, og som skal give Jylland Erstatning for mange års Tilsidesættelse. Måtte kun den "Jernbanefart", hvormed vi håbe at se dette Liv vokse frem, også vise sin Virkning på Autoriteterne, og forjage den Tilbagegangsånd, som nu til vor Ulykke yttrer sig i det Ene som i det Andet.
B.
* * *
I Silkeborg læser H.C. Andersen Billes artikel i Dagbladet
Læsningen afstedkommer en række breve, hvori han kommenterer Billes artikel, og det at han selv har en lignende artikel på vej. Da den nogle måneder senere i december 1853 udkommer i Folkekalender for Danmark, har han løjerligt nok dateret den 5. august 1853 altså samme dag som første del af Billes aritkel udkommer.
Til toppen
Redigeret og tilrettelagt af bibliotekar og webredaktør Per Hofman Hansen.

Silkeborg Bibliotek 4. april 2005. Find på websiderne. Webredaktionen