|
Silkeborg i H.C. Andersens breve |
 |
  Du er her: Forsiden  Silkeborg i litteraturen H.C. Andersen H.C. Andersens breve Til Ingemann 1853
|
|
|
Brev fra H.C. Andersen til B.S. Ingemann
Brevet er gengivet i en let moderniseret udgave efter H.C. Andersens brevveksling med Lucie & B.S. Ingemann. Udgivet med indledning og kommentar af Kirsten Dreyer. Museum Tusculanums Forlag, 1997-1998. Bind 1, side 291-293, brev nr. 165. Brevet er også publiceret på Kirsten Dreyers H.C. Andersen. En brevbiografi, brev 360 fra H.C. Andersen til B.S. Ingemann. Det kongelige Bibliotek. Også trykt i Breve fra H.C. Andersen. Redigeret af C.St.A. Bille og Nikolaj Bøgh. 2. udgave. Kbh., 2000, side 615-617, brev 268. Også trykt i Otto Bisgaard: Fra Silkeborgs nybyggertid. H.C. Andersen og Michael Drewsen. Silkeborg Centralbiblioteks Forlag, 1935, s. 155-156, brev nr. 6. Mellemrubrikkerne er indsat af redaktionen.
Silkeborg 5. Juli 1853.
Kjære, kjære Ven! Kolera Hjertelig Tak for Bog og Brev, begge Dele kom igaar og det ganske uventet. Tak! jeg har det godt, kun er jeg i Angest for mine Kjære i Kjøbenhavn, man veed jo aldrig hvem Cholera kan træffe. .... Da jeg kom hertil for 3 år siden, var der 35 huse Forrige Mandag kom jeg her til Silkeborg, der unægteligt er eet af de skjønneste Steder i hele Danmark. Lige fra Skanderborg er det vexlende med Skove, Høider, Søer og Moser. - Den hele Natur ligner paafaldende den skottske imellem Stirling og Dumbardon. Da Brødrene Drevsen 1844 oprettede Papir-Fabrikken paa Silkeborg og byggede her de to første Huse, vare disse de eneste; da jeg for tre Aar siden kom her til, fandes her 35 Huse, nu er en heel By voxet op, to lange Gader med Haandværkere, Boutikker, Gjestgiveri, Hotel, en lille Kirkegaard hvor de gamle Birke hælde sig over unge Grave; man faaer saa tydeligt her Begreb om hvorledes Byerne i Amerika voxe op; Huse og Gader ligesom skyde op i Furen der skjærer Birkeskovene. Kludene vaskes ved dampkraft Nu kommer her snart Gas, og naar vi faae Jernbane gjennem Jylland vil denne komme nær ved Silkeborg, der om et halvhundred Aar vistnok er een af Jyllands betydelige Stæder. Fabrikken arbeider Nat og Dag; det er interessant at see hvorledes Kludene ved samme Damp-Kraft, vadskes, skjæres, koges og komme frem som en Velling, der forvandler sig i alenbrede Oblater, som ikke faae Ro eller Hvile før de blive til hvidt Papir. Ogsaa ud af Straaet, af Sengehalm, har Drevsen vidst at lokke Papirsstoffet, ogsaa herfra voxer Papir. [Med Drewsens hjælp fik Silkeborg tre år senere i 1856 sit kommunale gasværk, og jernbanen fra Skanderborg til Silkeborg blev åbnet 18[!] år senere i 1871.]
Sorte storkeDet interesserer mig i høi Grad, og nu Naturen rundt om, Moserne med kulsorte Storke, der ere ganske vilde og kun boe i Træerne, de dybe Skove med uhyre Ørne, en Unge blev bragt os igaar, dens Vinger, tilsammen, strakte sig tre Alen ud. På den anden søbred ligger et ensomt færgehus Fra mine Vinduer seer jeg ud over Haven der vrimler med Roser, og midt paa den store grønne Græsplet er plantet to gamle høie Enebær-Træer fra Heden, de see ganske ud, som italienske Cypresser. Gamle Elletræer hælde sig over Guden-Aa, der falder ud i Langsøen lige foran Huset; paa den anden Sø-Bred hæve sig høie Lyngbanker med Flyvesand, der ligger et eensomt Færgehuus. - Langt ude seer jeg de sorte, tætte Skove. Andersens højland Igaar vare vi paa Aasen, hvor jeg alt ved mit første Besøg fik Lov til at opkalde en Plet og den smukkeste her, hvor man seer over Skove, Søer, og sorte Banker kaldte jeg, ved dens skottske Udseende: "Andersens Høiland". Her har De nu et lille Vers om Silkeborg; De maa vide at her i Haven er Rudera af et gammelt Kloster, der skal være bygget af en Biskop Silke og ødelagt i den svenske Krig. # Hvor Klostret stod ved Søens Siv, Bag Hedens Lyng og tunge Veie, Nu rører sig et virksomt Liv, De store Møllehjul sig dreie. En lille Kjøbstad alt her groer, Mod Aaen Piil og El sig bøie, I Danskens Høiland Ørnen boer, Nær Hedens tusind Kjæmpehøie. # Et Stykke Danmarks Deilighed Er Silkeborg, det maa man love, Her Guden-Aa faaer Leilighed, At see sig om i dybe Skove. Nær Aaen Himmelbjerget staaer, Det staaer saa fast, som Norges Dovre, I Mosen Storken kulsort gaaer, Her er saa smukt og godt herovre! Hils paa det hjerteligste Deres Kone og seer De Svanes da bring ogsaa dem min Hilsen. Rector Bojesen og Overlærer Jørgensen tænke vel nu stærkt paa deres Udflugt? der venter dem megen Herlighed at see. Jeg bliver her paa Silkeborg til den 15de, skulde De før den Tid vilde glæde mig med Brev, da forøger De min Glæde her. Vil De sige mig hvor Atterbom er; jeg vilde gjerne skrive ham til i Anledning af Bogen han, ved Dem, var saa god at sende mig, er han i Sorø? Seer De Beskov, som nok besøger Danmark i denne Tid, da hils ogsaa ham; siig Frøken Bræmer lidt om mig, og at jeg snart skriver hende til. Deres trofast hengivne H.C. Andersen
Se også Ingemanns svar
Digtet blev i november samme år (1853) trykt i "Almanak for Huuskalender 1854". Brevet er gengivet i en let moderniseret udgave efter H.C. Andersens brevveksling med Lucie & B.S. Ingemann. Udgivet med indledning og kommentar af Kirsten Dreyer. Museum Tusculanums Forlag, 1997-1998. Bind 1, side 291-293, brev nr. 165. Brevet er også publiceret på Kirsten Dreyers H.C. Andersen. En brevbiografi, brev 360 fra H.C. Andersen til B.S. Ingemann. Det kongelige Bibliotek. Også trykt i Breve fra H.C. Andersen. Redigeret af C.St.A. Bille og Nikolaj Bøgh. 2. udgave. Kbh., 2000, side 615-617, brev 268. Også trykt i Otto Bisgaard: Fra Silkeborgs nybyggertid. H.C. Andersen og Michael Drewsen. Silkeborg Centralbiblioteks Forlag, 1935, s. 155-156, brev nr. 6. Mellemrubrikkerne er indsat af redaktionen.  Redigeret og tilrettelagt af bibliotekar og webredaktør Per Hofman Hansen i samarbejde med leder af Lokalhistorisk Arkiv Hanne Arent.
 Silkeborg Bibliotek 8. marts 2005. Find på websiderne. Webredaktionen
|
|