Silkeborg
Hvor Klostret stod ved Søens Siv,
Bag Hedens Lyng og tunge Veie,
Nu rører sig et virksomt Liv,
De store Møllehjul sig dreie.
En lille Kjøbstad alt her groer,
Mod Aaen Piil og El sig bøie,
I Danskens Høiland Ørnen boer,
Nær Hedens tusind Kjæmpehøie.
Et Stykke Danmarks Deilighed
Er S i l k e b o r g, det maa man love,
Her "Guden-Aa" faaer Leilighed,
At see sig om i dybe Skove.
Nær Aaen "Himmelbjerget" staaer,
Det staaer saa fast, som Norges Dovre,
I Mosen Storken kulsort gaaer,
Der er saa smukt og godt derovre!
H.C. Andersen
Klik på billedet for at se det i stor udgave.
Trykt i "Almanak eller Huuskalender". 1854. Udgivet november 1853. Digtet er her gengivet efter Otto Bisgaards "Fra Silkeborgs nybyggertid. H.C. Andersen og Michael Drewsen". Silkeborg Centralbiblioteks Forlag, 1935, s. 7.
H.C. Andersen citerer i øvrigt sit digt i et
brev af 5. juli 1853 til B.S. Ingemann. Naturligt nok skriver Andersen i brevet i versets sidste linie "
Her er saa smukt og godt herovre!" og ikke som her i den trykte udgave "
Der er saa smukt og godt derovre!".