Gader og veje i Silkeborg Til forsiden


Du er her:
Forsiden Om Silkeborg Gadenavne i Silkeborg Gadenettets udvikling

Gadenettets udvikling

Historisk set er Silkeborg en ny by. Den har ikke de krogede gader og gamle huse, som præger så mange andre byer, men er til gengæld, som kun få andre købstæder, anlagt efter en nøje forud bestemt plan, der stadig præger gadernes fordeling i centrum.

1846 - plan for gadernes beliggenhed
Handelspladsen blev oprettet i 1846. Kommissionen, der stod bag, mødte op med en udarbejdet plan for gadenettet, der stort set blev fulgt, da byen udstykkede grunde.
  Før handelspladsen blev anlagt, var der kun ringe vejforbindelse til Silkeborg. En sandet vej fra Århus kom ind ved Papirfabrikken (se adressen Papirfabrikken), gik langs med den og fortsatte over åen. Et stykke op ad den nuværende Østergade svingede den ned til Langsøen. Derefter fulgte den søen og ved Lunden svingede den op på det flade terræn og fortsatte mod vest.
  Den bedste forbindelse til andre byer var vandvejen til Randers. Men i den byplan, som kommissionen havde udarbejdet, var der projekteret en hovedvej fra Århus til Ringkøbing over Gjellerup, der skulle være byens hovedgade.
  Silkeborgs hovedgader, de nuværende Østergade og Vestergade, blev anlagt af staten, og begge gader fik derfor brolægning.

Omfattende byplaner
Før handelspladsens blev anlagt var der udarbejdet et par byplaner, blandt andet en ret omfattende plan med 200 grunde og med byens centrum, Torvet, placeret længere mod vest, end det ligger i dag. Det blev en plan udarbejdet af major Schlegel, der kom til at danne grundlaget for den første bebyggelse. Ifølge den var der mere beskedent kun afsat 30 grunde, som var koncentreret om de nuværende Østergade og Vestergade til den nuværende Tværgade.
Fra Østergade var der, af hensyn til forbindelsen med pramfarten og ladepladsen ved Langsø, projekteret en gade, der er et stykke af den nuværende Godthåbsvej. Fra Torvet var sat vej af til Marienlund, det blev senere til Fredensgade, i nybyggertiden hed den dog Reberbanen eller Granskoven. Der var også en vej fra Torvet til Silkeborg Hovedgård, ligesom der var før byen blev anlagt. Det blev senere til den nu nedlagte gade, Kirkebakken.

Kun 15 alen brede gader
Torvet var projekteret mindre end det nuværende, der var afsat plads til rådhus og kirke, blot lige modsat den beliggenhed, vi kender i dag.
Gaderne var fastsat til ikke at være over 15 alen brede (9.4 m), og det blev med udviklingen naturligvis alt for smalle hovedgader.
Når byen i den første nybyggertid kunne vokse betydeligt husmæssigt uden udvidelse af arealet, hang det sammen med, at grundene var afsat så store, at de kunne udstykkes. Grundene var gratis for at opmuntre folk til at bosætte sig.

1848 - flere grunde
Allerede i 1848 måtte man dog til at udvide med flere grunde langs Vestergade, og ved samme lejlighed blev der lavet en brandvej fra Torvet til Langsø, den nuværende Rådhusgade og en vej fra Torvet mod Virklund, den nuværende Søndergade, der i den første tid benævntes Lillegade og på de første bykort Themgaden.

1851
I 1851 var der disponeret over alle de grunde, der var afsat i første omgang. På et udstykningskort, der blev udarbejdet samme år, fremgår det, at nu var også Nygade afsat. Vestergade var forlænget til nuværende Hostrupsgade for grundenes vedkommende, og fortsatte som landevej mod vest.

1854
Med hensyn til autorisation af gadenavne kom der i 1854-55 et cirkulære, hvori det hed, at det er kommunerne, der bestemmer gadernes navne i byerne.

1856
Landevejen til Hammerum herred fik første prioritet i arbejdet med den jyske tværvej fra Århus til Ringkøbing. Den var først helt færdig i 1856.

1858
I et hyldestdigt til kong Frederik den Syvende, som besøgte Silkeborg i 1858, skrev J. Chr. Hostrup, (se Hostrupsgade), digterpræsten og Silkeborgs første præst:

"Vi har en By, en lille en, med Tage lyserøde, vi har een Gade lagt med Sten og fire dejlig bløde."

1863 - en by på vej til at blive brolagt
Distriktslæge Fibiger (se Fibigersgade) fortæller i sin topografi fra 1863, hvordan gaderne tog sig ud i nybyggertiden: "Byens fortouge er efterhånden alle blevet brolagte med fald fra bygningerne…Af gaderne er kun to brolagte…Af brolagte rendestene er efterhånden en stor mængde kommet til syne…og derved en stor del spildevand og urenligheder fra gårde, møddinger og andre samlingssteder skaffet afløb".

1934
Navneændringer i Balle kommune

1969
Seneste store navneregulering i Silkeborg kommune

Til toppen af siden


Find på websiderne. Publiceret 1. november 2002. Tilrettelæggelse: Jytte Bak. Webredaktøren.