Gader og veje i Silkeborg Til forsiden


Du er her:
Forsiden Om Silkeborg Gadenavne i Silkeborg Hostrupsgade

Hostrupsgade
Forskoleseminariet, Hostrupsgade 40, fotograferet 1996.
Foto: Mogens Petersen

Hostrupsgade

Gaden er opkaldt efter digterpræsten Jens Chr. Hostrup (1818-1892). Han var Silkeborgs første præst fra 1856. I sine erindringer skriver Hostrup om nybyggerlivet i Silkeborg. Hostrup er mest kendt for sine komedier.

Gadens beliggenhed
Hostrupsgade ligger centralt i Silkeborg midtby. Den løber fra Drewsensvej ved banegården helt ned til Kalgårdsvig ved Silkeborg Langsø.
Gaden ligger dermed ikke i digterkvarteret.

Gadens længde
Vejen er ca. 650 meter lang (kilde: Park- og vejafdelingen, Silkeborg Kommune).

Gadens karakteristika
Af markante bygninger kan nævnes:

  • Forskoleseminariet, nr. 40, der er tegnet af arkitekt Anton Rosen. Stor inspiration fra tysk Jugendstil, som aldrig blev særlig udbredt i Danmark. I en periode omkring år 2000 ejede Galerie Moderne bygningen.
  • Th. Langs Kvindeseminarium, nr. 41, ligeledes Rosen. Et af hans mest konsekvente murstensbyggerier.
  • Det gamle elværk i nr. 47 anvendes i dag som fjernvarmecentral. Huset er et godt eksempel på model for tekniske bygninger i starten af 1900-tallet. Fra den 55 meter høje skorsten er der en flot udsigt over byen.
  • Søhuset, nr. 4. Huset er bygget af forfatteren Edv. Egeberg, der boede i Silkeborg fra 1889 til 1903. Se Edv. Egebergsvej.
  • Silkeborg Bibliotek, nr. 41A. Den statelige hovedbygning ud mod Hostrupsgade blev opført i 1920. Men biblioteket havde allerede eksiteret i 20 år og fejrede derfor 100 års jubilæum i 2000.

Gadens historie
Hostrupsgade har haft dette navn på hele den nuværende strækning siden 1900.
Men oprindelig hed gaden:

  • Winthersvej mellem Drewsensvej og Skoletorvet. (Winther var en lokal dyrlæge,
    der boede i gaden).
  • Estrupsvej på strækningen fra Skoletorvet til Vestergade.
  • Sygehusvej fra Vestergade og ned til Silkeborg Langsø, fordi sygehuset i slutningen af 1800-tallet lå på hjørnet ved Søgade.

Hans Chr. Hostrups erindringsbog er et klart autentisk tidsbillede med mange interessante fakta fra Silkeborg. Men det er reelt kun de tre studenterkomedier: Gjenboerne, En Spurv i Tranedans og Eventyr på Fodreisen, der fortsat sikrer ham en plads blandt den danske litteraturs klassikere. Her byder han til gengæld på elegant flydende dialoger og godt opbygget dramatik.
Frederik 7. tilbød på et tidspunkt Hostrup at blive præst i Hillerød, så derfor forlod han efter seks år Silkeborg.

I et præsentationsdigt om Silkeborg til kongen skrev Hostrup i øvrigt:
En By, som grundlagt på Papir, nu vokser fort i Sandet. Paa blomster som på Kirkespir den fattigste i landet.

Jens Chr. Hostrup
Jens Chr. Hostrup


Om forfatteren
Arkiv for Dansk Litteratur

Af forfatteren
Bøger af Jens Chr. Hostrup













Søhuset
Søhuset, som forfatteren Edv. Egeberg byggede, og som stadig ligger Hostrupsgade 4.
Foto: Mogens Larsen, august 2003





















Tekst: Susanne Linton.
Til toppen af siden


Find på websiderne. Opdateret 29. august 2003. Tilrettelæggelse: Jytte Bak. Webredaktøren.