Gader og veje i Silkeborg Til forsiden


Du er her:
Forsiden Om Silkeborg Gadenavne i Silkeborg Edv. Egebergs Vej

Edv. Egebergs Vej
Edv. Egebergs Vej. August 2003.
Foto: Mogens Larsen

Edv. Egebergs Vej

Gaden er opkaldt efter forfatteren og lokalhistorikeren Edv. Egeberg (1855-1938). Han var oprindelig lærer i Silkeborg, men i 1903 flyttede han til Svejbæk for at hellige sig skriveriet. Egeberg skrev historiske romaner med temaer og hændelser fra den lokale egn. Mest kendt er 'Bromanden', 'En præsteskæbne' samt trebindsværket 'Silkeborg Slot'.

Gadens beliggenhed
Edv. Egebergs Vej ligger i Svejbæk og dermed uden for Digterkvarteret i Silkeborg. Vejen ligger tæt på Borre Sø mellem Sejs Søvej og Holten.

Gadens længde
Vejen er 1291 meter lang (kilde: Park- og vejafdelingen, Silkeborg Kommune).

Gadens karakteristika
Edv. Egebergs Vej er en grusvej med en lang række fine kig til søen mellem husene. Mange villaer har grund helt ned til søbredden.

Gadens historie
Vejen blev kortere. Nye navne på dele af vejen pr. 1. august 2003:
Fra nr. 51-79 hedder vejen nu 'Svejbæk Søvej'.
Fra nr. 81-97 hedder vejen nu 'Sejs Søvænget'.

Edvard Egeberg skrev gennem 35 år tekster til både aviser og bøger. Han elskede lokalhistorie og beskæftigede sig indgående med de nære begivenheder af interesse. Edv. Egeberg lavede en omfattende research i lokale arkiver til det meste af sin litterære produktion. Han skrev til de diverse blade - blandt andet den daværende Silkeborg Avis. I 14 år var han lærer i Silkeborg, hvor han i Hostrupsgade byggede villaen 'Søhuset', der stadig eksisterer.

På Silkeborg Bibliotek står der også en gipsbuste af Edv. Egeberg. Den er udført af forfatterens søn, Erik Egeberg.

Edv. Egebergs Vej
Edv. Egebergs Vej 3. Ca. 1907
(Lokalhistorisk Arkiv, 1990/99 B5)
Forfatteren Edv. Egebergs hjem i Svejbæk.
Sønnen Holger står med katten. De to små piger er kusiner, døtre af Sigurd Egeberg, som oprettede den første købmandsforretning i Svejbæk.

Om forfatteren
I Lokalhistorisk Arkiv på Silkeborg Bibliotek finder du bl.a. artikler om Edv. Egeberg og hans forfatterskab.

Familien Egeberg har sat sit præg på Sejs/Svejbæk

Se flere billeder

Af forfatteren
Bøger af Edv. Egeberg











Edv. Egebergs Vej
Edv. Egebergs Vej. Udsigt mod Borre Sø, august 2003.
Foto: Mogens Larsen























Tekst: Susanne Linton.
Til toppen af siden


Find på websiderne. Opdateret 29. august 2003. Tilrettelæggelse: Jytte Bak. Webredaktøren.