Gader og veje i Silkeborg Til forsiden


Du er her:
Forsiden Om Silkeborg Gadenavne i Silkeborg Ægirsvej

Ægirsvej
Ægirsvej. Maj 2004.
Foto: Rane Rørdam Knudsen.

Ægirsvej

Gaden er opkaldt efter Ægir, en jætte (kæmpe) i nordisk mytologi.

Gadens beliggenhed
Vejen ligger i Hvinningdal og er en sidegade til både Odinsvej og Hvinningdalvej. Ægirsvej gennemskæres af Hvinningdalstien.

Gadens længde
Vejen er 465 meter lang (kilde: Vej- og Trafiksektionen, Teknisk Afdeling).

Gadens karakteristika
Vejen er formet som en stor, aflang rundkørsel og præeget af rækkehuse.

Gadens historie
Indtil 1969 lå der en Ægirsgade i Alderslyst. Denne gade hedder nu Sjællandsgade, så Ægirs navn stod ledigt, da man i slutningen af 1980'erne anlagde den nuværende Ægirsvej som led i en stor boligudbygning i det vestlige Hvinningdal.

Ægir er en jætte, der lever i havet og er gift med den kvindelige jætte Ran. Nogle steder kaldes han Hlér eller Gymir. Navnet på floden Ejder i Sydslesvig var oprindelig Ægidyrr eller Egis-dor, det vil sige Ægirs dør. Der er således ikke kun geografisk samhørighed mellem Ægirsvej og Eidervej, men også sproglig.

Værd at læse Links
Tekst: Rane Rørdam Knudsen.
Til toppen af siden


Find på websiderne. Publiceret 1. marts 2004. Tilrettelæggelse: Webmaster.

Opdateret d. 27.7.2004