Gader og veje i Silkeborg Til forsiden


Du er her:
Forsiden Om Silkeborg Gadenavne i Silkeborg Eidervej

Hvinningdalvej
Hvinningdalvej. April 2004.
Foto: Rane Rørdam Knudsen.

Hvinningdalvej

Gaden er opkaldt efter landsbyen Hvinningdal, som lå her før området blev indlemmet i det øvrige Silkeborg ved kommunesammenlægningen i 1970.

Gadens beliggenhed
Vejen ligger i Hvinningdal.

Gadens længde
Vejen er i alt 2635 meter lang (kilde: Vej- og Trafiksektionen, Teknisk Afdeling).

Gadens karakteristika
Hvinningdalvej er en af hovedvejene i bydelen. Terrænet er stærkt skrånende. Her ligger parcelhuse, villaer og rækkehuse. Enkelte af den tidligere landsbys gårdhuse ligger spredt mellem de moderne bygninger.

Gadens historie
Hvinningdalvej er den ældste gade i kvarteret. Egnen omkring Hvinningdal har med mellemrum været befolket siden i al fald 1800 f. Kr. (se også Eidervej). Hvinningdal nævnes første gang i 1323 og skrives da som Hwerningh (kilde: Balle Sogns Lokalhistoriske Forening).
En del af H. C. Andersens roman At være eller ikke være (1857) foregår i Hvinningdal.
Det kan virke ulogisk, at stednavnet Hvinningdal er placeret højt liggende, men det hænger sammen med, at Hvinningdal oprindelig har ligget flere steder, således to steder i dalen ved vejen til Funder, og siden flyttet til toppen.

Værd at læse

Tekst: Rane Rørdam Knudsen.
Til toppen af siden


Find på websiderne. Publiceret 1. marts 2004. Tilrettelæggelse: Per Hofman Hansen.