Page 8 - SIF-i-Navne-og-Tal-1917-2018
P. 8

8.

            engang klar over hvem der bl.a.havde været formand for foreningen. Det var forkert og en
            stor fejl, så det var på den måde at jeg startede, for at bevare den gode historie. Jeg startede
            med ungdomsafdelingen i fodbold; det var jo der jeg var træner og med i ungdomsudvalget,
            men det varede ikke længe, så gik jeg i gang med hele klubben.  I 1978, da vi fik Erik Isager
            som hovedformand, mente han, at det jeg havde samlet og skrevet skulle frem i lyset, og det er
            jeg ham meget taknemlig for; men hvor mange der læser i den ved jeg ikke, men det vigtigste
            for mig, og min hensigt med SIF I NAVNE OG TAL er som skrevet, og det har det altid
            været, at vi i SIF skal bevare SIFs glorværdige historie; den skal vi værne om, og den er værd
            at bevare, for det er en fantastisk god historie.

            Vi skal som skrevet, absolut bevare historien om Silkeborg Idrætsforenings; det skylder vi de
            der var før os, og i høj grad var med til at skabe historien, og ligeledes for den nuværende
            generation, og ikke mindst for kommende SIFere og Silkeborg gensere; kort sagt, den nye
            generation. Jeg er født Silkeborg dreng, og det er jeg meget glad og stolt over, og jeg går også
            meget op i vor bys historie; og SIF har gennem de mange år, i meget høj grad, sat sit præg og
            sit aftryk på Silkeborg Bys historie, og det lige fra starten på Højskolehjemmet på Skoletorvet
            om aftenen, den 26. april i 1917, og på det første hjemsted for foreningen, i Grusgraven; der
            hvor det gamle, nu nedrevet Silkeborgs Stadions træningsbaner lå, og på Silkeborg Stadion,
            hvor vi hørte hjemme indtil 1968, og op til i dag på Søholt; først i næsten 50 år i vort skønne
            gamle Søholthuset og til i dag hvor vi nu bor og har hjemsted i
            vores nye flotte Søholthuset i imponerende Jysk Park, og rigtig mange mennesker har fået
            store og gode oplevelser og knyttet mange venskaber; SIF er en fantastisk forening, hvor alle
            er velkommen, og hvor vi skal have venskab og vise, at vi kan svede for samme sag, og trække
            på samme hammel og have det godt med og være noget for hinanden.
            Jeg vil sige tusind tak til det gamle FU - ved Erik Isager, Henrik Thyboe -Thomsen, Poul
            Hansen, Tonni Hammershøj, Karsten Dahl og Leon Raydon for deres store opbakning til SIF
            i navne og tal, og fordi, at de går helt ind for at bevare SIFs historie, og jeg vil sige tusind tak
            til Erik Isager og Poul Hansen for de flotte forord; dem er jeg meget glade ved og beæret af,
            men det er mig, der skal sige tak, fordi jeg er med i venskabet og sammenholdet, og i historien
            om Silkeborg Idrætsforening.

            Finn Mølgaard.

            N/B! I SIF er jeg altid blevet kaldt Finn Mølgaard, og det er også rigtigt, men jeg hedder også
            Jensen til efternavn, og i DBU og JBU m.m. er jeg registreret som Finn Mølgaard Jensen, så
            det vil jeg gerne benytte i bogen nogle steder; ellers bruger jeg mit SIF navn Finn Mølgaard.



                                                                                       ¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨








                                                                                                    Side 8 af 198
   3   4   5   6   7   8   9   10   11   12   13