Page 11 - SIF-i-Navne-og-Tal-1917-2018
P. 11

11.

            Festen startede med at der blev afsløret 2 nye på Stjernepladsen, som var flyttet fra det gamle
            stadion og over på Jysk Park, og Stjernepladsen blev derefter udvidet fra otte til ti navne.

            DENNIS FLINTA var den ene der fik sit navn på pladsen, og den anden var i al beskedenhed
            undertegnede. Dennis var så fortjent; han er og har altid været en rigtig god SIFer, og han
            har været en fin anfører gennem flere år. Med sine fine menneskelige egenskaber har Dennis
            altid været et samlingspunkt på holdet, og han har altid gået i spidsen for at skabe et godt
            sammenhold i truppen, og der er altid blevet ydet en indsats både på og udenfor banen af
            ham, og så har han spillet et utal af kampe for SIF og han er den der har spillet næstflest
            førsteholdskampe for os gennem tiderne, kun overgået af Morten Bruun der med 424 kampe
            topper listen; Dennis har i skrivende stund spillet 361 kampe.

            Dennis har også repræsenteret Silkeborg Idrætsforening på et af Danmarks landshold, idet
            han har spillet 2 ligalandskampe, og gjorde her en fin indsats og repræsenterede foreningen
            og Danmark på en flot måde.

            Det var ikke på grund af antal førsteholdskampe at jeg kom på stjernepladsen, for jeg nåede
            17 kampe i målet, inden jeg gik i stykker og måtte holde op med at spille fodbold, men jeg
            nåede 337 kampe som målmand for SIF, mest ungdomskampe og disse var alle på førstehold,
            og jeg var glad for min tid som spiller. Savnet fra fodbold blev dog ikke så svær som jeg
            havde frygtet og det gik fint, for jeg havde masser at lave som leder og træner i
            ungdomsafdelingen,  så der var stadig meget fodbold og jeg kom ikke til at savne det så meget.

            Da Kent Madsen og Erik Isager kaldte mig frem, blev jeg meget overrasket og overvældet, det
            havde jeg bestemt ikke drømt om, men jeg blev meget glad og meget beæret og stolt; det
            havde jeg aldrig forventet,, og jeg må tilstå, at jeg var meget rørt, og det var  et stort
            højdepunkt for mig i min ledertid i SIF, og efter at jeg har set indstillingen er jeg endnu mere
            glad, endda meget, og Grethe havde man også tænk på, i form af en stor og meget flot buket
            blomster, men hun har også gennem alle årene siden vi lærte hinanden at kende, været helt
            fantastisk og enestående med opbakning og støtte, og hun er jo selv med i SIF, og har været
            det i alle årene vi har kendt hinanden, og det er over 60 år.
            Der var også blomster til Vicki, og det havde hun bestemt også fortjent.


            Det var en meget flot jubilæumsfest, og den blev krydret med at vi fik 2 nye æresmedlemmer,
            idet Karsten Dahl og Morten Bruun under stort bifald blev udnævnt til æresmedlem nr. 23 og
            nr. 24 og modtog SIFs højeste æresbevisning og blev hyldet med guldnålen og diplomet
            Karsten og Morten var to meget fortjente udnævnelser, for et meget stort arbejde igennem
            mange år på masser af områder. og de er nogle fantastiske repræsentanter for SIF.
            ( se nærmere om SIFs 4 nye æresmedlemmer fra jubilæumsåret, Dorthe Gammelgaard. Kent
            Madsen, Karsten Dahl og Morten Bruun, under afsnittet om æresmedlemmer).






                                                                                                   Side 11 af 198
   6   7   8   9   10   11   12   13   14   15   16