Silkeborg i H.C. Andersens dagbøger
H.C. Andersen om Silkeborg, papirfabrikken og familien Drewsen, som han selv har berettet det i sine dagbøger og almanakker.
De følgende afsnit af H.C. Andersens dagbøger er udddrag af den elektroniske udgave, som Det kongelige Bibliotek har offentliggjort på internettet på grundlag af den trykte udgave "H.C. Andersens dagbøger" I-X samt de to registerbind XI og XII, der blev udgivet i årene 1971-77 af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab på G.E.C. Gads Forlag. Et fotografisk genoptryk blev udgivet som paperback i 1995-96.
1850
1850 - Fortsat
Mandag 3 Juni 1850.
Spadseret ind i Skoven langs Gudenaa;
store Træer hælde sig ud over det dybe, mørke Vand, der ere
alle Slags, Ege, Bøge, Elle og gamle Pile, der voxer tidt en
heel Rod, som en Halvø ud i Vandet, hele Buske af Bregne
voxe der, gamle Træer synes mere at tilhøre Aaen end Landet,
som var de drevne ind mod Bredden kun og der stode
fast, men de lange Rødder gribe dybt ind; Lyngen voxer høi
og tæt, Birkene skyder op imellem den.
11. juni 1850.
Brev fra H.C. Andersen til Edvard Collin:
Paa Silkeborg, hvor jeg jo var ganske overladt til mig selv, forfaldt jeg til Fiskeri og uagtet det pinte mig at se Ormen sprælle og engang, da en stor Aborre løb med Krog og et stykke Snor, jeg hele Natten tænkte paa at løbe om med en Krog i Halsen, fiskede jeg dog saa godt som fra Morgen til Aften. Læs mere...
- En Maage kommer
og slaaer et Slag paa Vandet, som var det en Steen der blev
kastet ud. - (igaar en deilig Regnbue) Løbet om at faae Beskeed
med Deligense, Posthuset veed det ei. Fiskede og fik
fire Aborer, derpaa en ganske ualmindelig stor, jeg havde den
heelt oppe ved Bredden, da beed den Snøren over ved Krogen
og løb, jeg blev i ganske ilde Humeur;
Tirsdag 4 Juni 1850.
Stærk Solhede, fiskede hele Morgenen uden at faae noget; ondt i den ene T -. Igaar ved Regnskyer, var
Heden Milelangt ude, blaa som et Indigo; - Kjørt med
Doctor Ryge til hans Hjem i Them, for derfra at see Himmelbjerg
og overnatte hos ham. - Han har det smukt, men
det er et kjedeligt Sted; fra Vinduerne seer det nøgent ud,
med Kornmarker, vi kjørte som det syntes meer og meer ned
ad, fik Skov paa Siderne. Kom gjennem en Bondemands
Gaard, og da først til en Høide, hvorfra man saae ned over
Skoven og da op af en Bjergside,
Billedhuggeren Hugo Liisberg lod sig i 1931 inspirere af H.C. Andersens beretning, da han skabte skulpturen Ørnespringvandet, der i dag står på Skoletorvet i Silkeborg. © Tom Wagner foto, marts 2005.
det var Himmelbjerg, det
var ikke stort i Omfang, har to Høider, omtrent som Høiene
ved Upsala. Nedenfor mod Vest løb, som rundede Bølger
nogle mindre Høie, med en tynd Lyng paa, som var det et
Mos, ud mellem Skovene ned ad Silkeborg, skinnede Søerne,
som Gudenaa forbinder.
Solen var endnu et Stykke oppe; i
Øst saae jeg et Øieblik Havet; der stod en Veirstøtte, den
blev en heel Regnbue, med den ene Fod i Skanderborg, den
anden i Horsens; jeg tog den for et godt Varsel for Danmark
og for mig; plukkede noget Lyng og blomstrende Gyvel. -
Øerne nede i Søerne saa ganske smaae ud fra Høiden, det
regnede lidt da vi kjørte; i Nærheden af Them, saae vi Hedebrand,
det lyste i klar Lue.
Kudsken fortalte om en stor
Gjede, der var fanget i Næt paa Silkeborg og havde Skelettet
af en Ørn paa sin Ryg; Ørnen havde engang slaaet
ned, Kløerne borer sig fast i Kjødet og ædes først ud af
Fuglen; men Fisken havde været Fuglen forstærk og da
denne blev vaad, maatte den ned med; Skovridderen hører
stundom fæle Skrig af Ørnen naar den saaledes føres bort.
Onsdag 5. Juni 1850
Oppe før otte; og kjørte Klokken 9½ til Silkeborg med den unge Bindesbøl; han er dansk Jurist, men
de vil her i Jylland heller have disse end de latinske, disse
ere lidt fornemme, holde ikke af Skriverforretninger, som
de andre derimod ere inde i. Regnveir. Om Aftenen da jeg
pakkede ind, kom Hødt og Fru Wiehe, jeg gik ned og sagde
dem god Aften, kunde siden slet ikke falde i Søvn.
"Jeg måtte betale Extraposten med 6 Rdlr 2 Mark. Det var en meget simpel Måde for Hr. Drewsen at skaffe mig Vogn på". Mon familien Drewsen drog et lettelsens suk ved Andersens afrejse, der kunne have set ud som vist? Billedet stammer fra Lauritz Boths Natur og Folkeliv i Jylland. Rejseskizzer med 6 billeder. Kbh. 1862.
Torsdag 6. Juni 1850
Oppe Klokken 7½ for at komme afsted Klokken
9. Drevsen drog [trak] det ud og sagde altid Vognen kommer,
men Klokken blev 9 og 10. Til sidst sagde han, at den var ikke
bestilt, endelig halv elleve kom een med Postkarl. Jeg gav
for de elleve Dage 5 Rdlr i Drikkepenge; jeg syntes det var
godt, var forlidt og ærgrede mig; Johanne fulgte mig ud og
lidt efter kom Fru Wiehe, jeg syntes ikke ret om Afskeden;
kjørte og var slet ikke ret glad, som kom jeg fra et Sted hvor
jeg følte mig fremmed, Fruen havde jeg heller ikke seet til
Afskeed.
Nu gik Veien gjennem Skov og op til Them. -
Sæden har nu begyndt at faae Fodefæste, mange Stæder
omgav den Lyngpletterne, de saae ud som Muldjord i
Bullingreinen; de opskudte Bøgebuske var Plantningerne i
disse Bede.
- Vinden bøier Træer og Hække mod Øst; en
stor Busk dannede en halv Bue, der holdt en Bondes Vogn
under den fremspringende Deel.
- Vi kjørte en Huulvei høit
over et Teglværk. (Hestene sættes om Vinteren tidt kort
Tid paa Lyngen). I den disede Luft saae hele Skovstrækningen
ud som Bjerge. Dal mellem Lyngbjerge. Kom til Herredsfoged
Hunnerup i Brædstrup.
Spiiste Middag der, og drak Kaffe, klippede til den lille Dreng; der var en heel Deel
Skriven, herfra til Horsens kjedelig Vei, men mere frugtbar.
Min Kudsk vidste ingen Beskeed, jeg maatte vise ham Vertshuset.
Camillo Buntzen var med Mosins Batteri sagde man
taget til Seritslev; min gode Lykke lovede mig at jeg dog
nok traf ham; jo, Staldkarlen sagde at han var herinde, hans
Hest stod paa Stalden, jeg løb op og ned af Gaderne for at
træffe ham. Strax paa min Vogn traf jeg Torp, den Unge,
siden Capitain Thrane, Her er Liv paa Gaderne, Soldater
Liv, de staae i Gruppe de Gemene og sladdre, Underofficerne
for sig; der kommer en lille Piber, hans Moder gaaer maaskee
og græder for ham hjemme, og han gaaer nok saa glad og
ryger sin Cigar, Officerer gaae forbi, alle hilse, hvor mangen
lille føler sig ikke her stor! dog tilgiv mig, Du Lille! jeg har
lært at smaae Modedukker med Glacé Handsker i Park[u]etter
vare Helte, medens Bramarbas bleve Coujoner.
- Jeg
maatte betale Extraposten fra Silkeborg med 6 Rdlr 2 Mark,
det var en meget simpel Maade for Hr. Drevsen at skaffe
mig Vogn paa; jeg er gal der over, han kunde nok have
været saa høflig at befordre mig hertil; nu er jeg tilfreds med
at jeg kun gav 5 Rdlr Drikkepenge; den Reise har kostet
nok! - Som jeg gik paa Gaden kom Camillo styrtende ud til
mig, han havde seet mig fra en Pastor Salomons Vinduer,
fulgtes hjem og talte en Mængde løs Snak. - Drak Porter
og gik i Seng 9½.
Amalie (Malle) Drewsen, født 1808, død 1863. Original i Lokalhistorisk Arkiv, Silkeborg.
Fredag 7. juni 1850
Vaagnede Klokken lidt før 4, følte mig syg, nærved
at besvime; stod op, gik iseng igjen. Klokken 5 bestemte
jeg at reise strax til Weile, Veiret var saa smukt, Tropperne
stilledes udenfor, nogle kjøbte Brød hos Brødkonen; kjørte
6½ med Extrapost. (4 Rdlr); det blev Byge Veir. Ved en
afbrændt Kro, mødte jeg Officerer af Garden: Simonsens
Svoger, Berregaard og Malling, de dreiede ind ad Landet.
En Madamme som fra Aalborg med sin 3 Aars Søn vilde besøge
sin Mand, en Commandergersent i Fredericia, kom paa
Bondevogn og bad om at maatte kjøre med; »det er en svær
Tid at være militair Kone!« sagde hun! fortalte om Varselet
der gik forud for Krigen: at Slaverne vare brudt ud ved
Rensborg og at de i alle Byer væbnede sig mod disse. Klokken
lidt over 9 i Veile hvor jeg besøgte Orla Lehmann ....
Onsdag 12. juni 1850
Brev til Drevsen paa Silkeborg.
Brev sendt til B.S. Ingemann i dag
[Glorup i juli 1850]
Brev sendt til storhertug Karl Alexander af Sachsen-Weimar
28. maj 1851
Regn, koldt, Blæst. Sendt Brev til Mad:
Rosa Price med Prologen, samt til Fru Drevsen. Fik selv
Brev fra Fru Malle Drevsen paa Silkeborg og fra Ingemann.
Fredag 13. juni 1851: Skrevet til Amalie Drewsen
paa Silkeborg.
Dagbogen for 1853 >
De ovenstående afsnit af H.C. Andersens dagbøger er udddrag af den elektroniske udgave, som Det kongelige Bibliotek har offentliggjort på internettet på grundlag af den trykte udgave "H.C. Andersens dagbøger" I-X samt de to registerbind XI og XII, der blev udgivet i årene 1971-77 af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab på G.E.C. Gads Forlag. Et fotografisk genoptryk blev udgivet som paperback i 1995-96.
Redigeret og tilrettelagt af bibliotekar og webredaktør Per Hofman Hansen i samarbejde med leder af Lokalhistorisk Arkiv Hanne Arent.
|