En brik til en mosaik om H.C. Andersen og Silkeborg
Silkeborg i H.C. Andersens dagbøger
Til forsiden


Du er her:
Forsiden Silkeborg i litteraturen H.C. Andersen og Silkeborg Dagbøgerne

Silkeborg i H.C. Andersens dagbøger
H.C. Andersen om Silkeborg, papirfabrikken og familien Drewsen, som han selv har berettet det i sine dagbøger og almanakker.

De følgende afsnit af H.C. Andersens dagbøger er udddrag af den elektroniske udgave, som Det kongelige Bibliotek har offentliggjort på internettet på grundlag af den trykte udgave "H.C. Andersens dagbøger" I-X samt de to registerbind XI og XII, der blev udgivet i årene 1971-77 af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab på G.E.C. Gads Forlag. Et fotografisk genoptryk blev udgivet som paperback i 1995-96.

1850

1850 - Fortsat
Mandag 3 Juni 1850.
Spadseret ind i Skoven langs Gudenaa; store Træer hælde sig ud over det dybe, mørke Vand, der ere alle Slags, Ege, Bøge, Elle og gamle Pile, der voxer tidt en heel Rod, som en Halvø ud i Vandet, hele Buske af Bregne voxe der, gamle Træer synes mere at tilhøre Aaen end Landet, som var de drevne ind mod Bredden kun og der stode fast, men de lange Rødder gribe dybt ind; Lyngen voxer høi og tæt, Birkene skyder op imellem den.

11. juni 1850.
Brev fra H.C. Andersen til Edvard Collin:
Paa Silkeborg, hvor jeg jo var ganske overladt til mig selv, forfaldt jeg til Fiskeri og uagtet det pinte mig at se Ormen sprælle og engang, da en stor Aborre løb med Krog og et stykke Snor, jeg hele Natten tænkte paa at løbe om med en Krog i Halsen, fiskede jeg dog saa godt som fra Morgen til Aften. Læs mere... H.C. Andersen sendte et brev i dag
- En Maage kommer og slaaer et Slag paa Vandet, som var det en Steen der blev kastet ud. - (igaar en deilig Regnbue) Løbet om at faae Beskeed med Deligense, Posthuset veed det ei. Fiskede og fik fire Aborer, derpaa en ganske ualmindelig stor, jeg havde den heelt oppe ved Bredden, da beed den Snøren over ved Krogen og løb, jeg blev i ganske ilde Humeur;

Tirsdag 4 Juni 1850.
Stærk Solhede, fiskede hele Morgenen uden at faae noget; ondt i den ene T -. Igaar ved Regnskyer, var Heden Milelangt ude, blaa som et Indigo; - Kjørt med Doctor Ryge til hans Hjem i Them, for derfra at see Himmelbjerg og overnatte hos ham. - Han har det smukt, men det er et kjedeligt Sted; fra Vinduerne seer det nøgent ud, med Kornmarker, vi kjørte som det syntes meer og meer ned ad, fik Skov paa Siderne. Kom gjennem en Bondemands Gaard, og da først til en Høide, hvorfra man saae ned over Skoven og da op af en Bjergside,
Hugo Liisbergs Ørnespringvand
Billedhuggeren Hugo Liisberg lod sig i 1931 inspirere af H.C. Andersens beretning, da han skabte skulpturen Ørnespringvandet, der i dag står på Skoletorvet i Silkeborg.
© Tom Wagner foto, marts 2005.
det var Himmelbjerg, det var ikke stort i Omfang, har to Høider, omtrent som Høiene ved Upsala. Nedenfor mod Vest løb, som rundede Bølger nogle mindre Høie, med en tynd Lyng paa, som var det et Mos, ud mellem Skovene ned ad Silkeborg, skinnede Søerne, som Gudenaa forbinder.

Solen var endnu et Stykke oppe; i Øst saae jeg et Øieblik Havet; der stod en Veirstøtte, den blev en heel Regnbue, med den ene Fod i Skanderborg, den anden i Horsens; jeg tog den for et godt Varsel for Danmark og for mig; plukkede noget Lyng og blomstrende Gyvel. - Øerne nede i Søerne saa ganske smaae ud fra Høiden, det regnede lidt da vi kjørte; i Nærheden af Them, saae vi Hedebrand, det lyste i klar Lue.
Kudsken fortalte om en stor Gjede, der var fanget i Næt paa Silkeborg og havde Skelettet af en Ørn paa sin Ryg; Ørnen havde engang slaaet ned, Kløerne borer sig fast i Kjødet og ædes først ud af Fuglen; men Fisken havde været Fuglen forstærk og da denne blev vaad, maatte den ned med; Skovridderen hører stundom fæle Skrig af Ørnen naar den saaledes føres bort.

Onsdag 5. Juni 1850
Oppe før otte; og kjørte Klokken 9½ til Silkeborg med den unge Bindesbøl; han er dansk Jurist, men de vil her i Jylland heller have disse end de latinske, disse ere lidt fornemme, holde ikke af Skriverforretninger, som de andre derimod ere inde i. Regnveir. Om Aftenen da jeg pakkede ind, kom Hødt og Fru Wiehe, jeg gik ned og sagde dem god Aften, kunde siden slet ikke falde i Søvn.

Lauritz Boths Natur og Folkeliv i Jylland. Rejseskizzer med 6 billeder
"Jeg måtte betale Extraposten med 6 Rdlr 2 Mark. Det var en meget simpel Måde for Hr. Drewsen at skaffe mig Vogn på". Mon familien Drewsen drog et lettelsens suk ved Andersens afrejse, der kunne have set ud som vist? Billedet stammer fra Lauritz Boths Natur og Folkeliv i Jylland. Rejseskizzer med 6 billeder. Kbh. 1862.
Torsdag 6. Juni 1850
Oppe Klokken 7½ for at komme afsted Klokken 9. Drevsen drog [trak] det ud og sagde altid Vognen kommer, men Klokken blev 9 og 10. Til sidst sagde han, at den var ikke bestilt, endelig halv elleve kom een med Postkarl. Jeg gav for de elleve Dage 5 Rdlr i Drikkepenge; jeg syntes det var godt, var forlidt og ærgrede mig; Johanne fulgte mig ud og lidt efter kom Fru Wiehe, jeg syntes ikke ret om Afskeden; kjørte og var slet ikke ret glad, som kom jeg fra et Sted hvor jeg følte mig fremmed, Fruen havde jeg heller ikke seet til Afskeed.

Nu gik Veien gjennem Skov og op til Them. - Sæden har nu begyndt at faae Fodefæste, mange Stæder omgav den Lyngpletterne, de saae ud som Muldjord i Bullingreinen; de opskudte Bøgebuske var Plantningerne i disse Bede.
    - Vinden bøier Træer og Hække mod Øst; en stor Busk dannede en halv Bue, der holdt en Bondes Vogn under den fremspringende Deel.
    - Vi kjørte en Huulvei høit over et Teglværk. (Hestene sættes om Vinteren tidt kort Tid paa Lyngen). I den disede Luft saae hele Skovstrækningen ud som Bjerge. Dal mellem Lyngbjerge. Kom til Herredsfoged Hunnerup i Brædstrup.

Spiiste Middag der, og drak Kaffe, klippede til den lille Dreng; der var en heel Deel Skriven, herfra til Horsens kjedelig Vei, men mere frugtbar.
Min Kudsk vidste ingen Beskeed, jeg maatte vise ham Vertshuset. Camillo Buntzen var med Mosins Batteri sagde man taget til Seritslev; min gode Lykke lovede mig at jeg dog nok traf ham; jo, Staldkarlen sagde at han var herinde, hans Hest stod paa Stalden, jeg løb op og ned af Gaderne for at træffe ham. Strax paa min Vogn traf jeg Torp, den Unge, siden Capitain Thrane, Her er Liv paa Gaderne, Soldater Liv, de staae i Gruppe de Gemene og sladdre, Underofficerne for sig; der kommer en lille Piber, hans Moder gaaer maaskee og græder for ham hjemme, og han gaaer nok saa glad og ryger sin Cigar, Officerer gaae forbi, alle hilse, hvor mangen lille føler sig ikke her stor! dog tilgiv mig, Du Lille! jeg har lært at smaae Modedukker med Glacé Handsker i Park[u]etter vare Helte, medens Bramarbas bleve Coujoner.

- Jeg maatte betale Extraposten fra Silkeborg med 6 Rdlr 2 Mark, det var en meget simpel Maade for Hr. Drevsen at skaffe mig Vogn paa; jeg er gal der over, han kunde nok have været saa høflig at befordre mig hertil; nu er jeg tilfreds med at jeg kun gav 5 Rdlr Drikkepenge; den Reise har kostet nok! - Som jeg gik paa Gaden kom Camillo styrtende ud til mig, han havde seet mig fra en Pastor Salomons Vinduer, fulgtes hjem og talte en Mængde løs Snak. - Drak Porter og gik i Seng 9½.

Amalie Drewsen
Amalie (Malle) Drewsen, født 1808, død 1863. Original i Lokalhistorisk Arkiv, Silkeborg.
Fredag 7. juni 1850
Vaagnede Klokken lidt før 4, følte mig syg, nærved at besvime; stod op, gik iseng igjen. Klokken 5 bestemte jeg at reise strax til Weile, Veiret var saa smukt, Tropperne stilledes udenfor, nogle kjøbte Brød hos Brødkonen; kjørte 6½ med Extrapost. (4 Rdlr); det blev Byge Veir. Ved en afbrændt Kro, mødte jeg Officerer af Garden: Simonsens Svoger, Berregaard og Malling, de dreiede ind ad Landet.
    En Madamme som fra Aalborg med sin 3 Aars Søn vilde besøge sin Mand, en Commandergersent i Fredericia, kom paa Bondevogn og bad om at maatte kjøre med; »det er en svær Tid at være militair Kone!« sagde hun! fortalte om Varselet der gik forud for Krigen: at Slaverne vare brudt ud ved Rensborg og at de i alle Byer væbnede sig mod disse. Klokken lidt over 9 i Veile hvor jeg besøgte Orla Lehmann ....

Onsdag 12. juni 1850
Brev til Drevsen paa Silkeborg.
Brev sendt til B.S. Ingemann i dag H.C. Andersen sendte et brev i dag


[Glorup i juli 1850]
Brev sendt til storhertug Karl Alexander af Sachsen-Weimar H.C. Andersen sendte et brev i dag

28. maj 1851
Regn, koldt, Blæst. Sendt Brev til Mad: Rosa Price med Prologen, samt til Fru Drevsen. Fik selv Brev fra Fru Malle Drevsen paa Silkeborg og fra Ingemann.

Fredag 13. juni 1851: Skrevet til Amalie Drewsen paa Silkeborg.

Dagbogen for 1853 >


De ovenstående afsnit af H.C. Andersens dagbøger er udddrag af den elektroniske udgave, som Det kongelige Bibliotek har offentliggjort på internettet på grundlag af den trykte udgave "H.C. Andersens dagbøger" I-X samt de to registerbind XI og XII, der blev udgivet i årene 1971-77 af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab på G.E.C. Gads Forlag. Et fotografisk genoptryk blev udgivet som paperback i 1995-96.

Til toppen
Redigeret og tilrettelagt af bibliotekar og webredaktør Per Hofman Hansen i samarbejde med leder af Lokalhistorisk Arkiv Hanne Arent.

Silkeborg Bibliotek 8. marts 2005. Find på websiderne. Webredaktionen