|
Silkeborg i H.C. Andersens breve |
 |
  Du er her: Forsiden  Silkeborg i litteraturen H.C. Andersen H.C. Andersens breve Til Ingemann 1850
|
|
|
Brev fra H.C. Andersen til B.S. Ingemann
Brevet er gengivet i uddrag i en let moderniseret udgave efter H.C. Andersens brevveksling med Lucie & B.S. Ingemann. Udgivet med indledning og kommentar af Kirsten Dreyer. Museum Tusculanums Forlag, 1997-1998. Bind 1, side 254-256, brev nr. 141. Også trykt i Breve fra H.C. Andersen. Redigeret af C.St.A. Bille og Nikolaj Bøgh. 2. udgave. Kbh., 2000, side 572-574, brev 241 samt i Otto Bisgaard: Fra Silkeborgs nybyggertid. H.C. Andersen og Michael Drewsen. Silkeborg Centralbiblioteks Forlag, 1935, s. 141, brev B. Mellemrubrikkerne er indsat af redaktionen.
Glorup den 12 Juni 1850.
Kjære Ingemann! Nu først er jeg på Glorup, jeg kom i forgårs, nu først er jeg i Ro og mit Brev her skal fortælle Dem min Jyllands Reise. [...] Silkeborg er noget af det meest maleriske jeg har seet Man kalder Fyen Danmarks Spisekammer, men er Fyen Spisekammeret, da er Jylland Storstuen; det er jo et prægtig Land! - Hele Egnen om Silkeborg er noget af det meest maleriske jeg har seet i Danmark; det var mig også af stor Interesse at see en opvoxende By, og en sådan er Silkeborg. Jeg er vis på at om 20 År er den een af Jyllands betydelige Kjøbstæder. Gudenå, der fra Skanderborgkanten til Udløbet hiin Side Randers, vist over 30 Miil er seilbar, løber her under Himmelbjerg og Åsen, gjennem prægtige Skove tæt forbi Silkeborg, hvor Brødrene Drewsen have bygget deres store Papir-Fabrik. Over 200 Mennesker ere Nat og Dag her i Arbeide; 36 Huse er i en Tid af 2 a 3 År voxet op uden om Fabrikken. Jeg troede mig igjen oppe i røde Robins Land Jeg har gjort smukke Udflugter, Birkeskoven duftede så deilig, store Søer strakte sig i Bøgeskovene og bjergagtige Banker med høi Lyng gjorte det så ægte skotsk, at jeg troede mig igjen oppe i røde Robins Land. Her er store Ørne, der tidt slåe ned i Åen og tage Gjeder. Ere disse stærkere, end Fuglen da begynder en Kamp og man hører Fuglens græsselige Skriig. Forrige År blev fanget med Garn en Gjede, der bar på sin Ryg Skellettet af en Ørn. Fuglen havde slået sine Fødder så fast i Fiskens Ryg, - den må æde sig løs igjen - at den måtte med under Vandet, hvor Fiskene havde plukket den Kjødet af Skroget. - I Moserne under Åsen såe jeg for første Gang sorte Storke. En smuk Høide på Åsen, den høieste der, blev opkaldt efter mig og kaldes nu: "Andersens Høiland". Elleve Dage blev jeg i denne Natur og gik så til Horsens, Veile og Fredericia, overalt i Byer og på Landeveie vrimlede det med Soldater [...] Nu er jeg da i det fede grønne Fyen, der ikke har Jyllands Skjønhed, men derimod for mig Barndoms Erindringer og et hyggeligt Sted i det gamle Glorup. Excellensen beder mig hilse Dem mange Gange og gjentage: at De endelig må komme herover! - Vær nu også så venlig og god at glæde mig med et lille Brev, det er da allerede, som et halvt Besøg og det længes jeg grueligt efter. Jeg læser nu Øehlenschlægers Erindringer. […] - Hils kjærligt Deres Kone, bring de unge Brudefolk min Hilsen, og ligeså Ingerslevs, Zeuthens &. Deres trofast hengivne H.C. Andersen
Røde Robins er hovedpersonen i Walter Scotts "Rob Boy" (Jvnfr. Kirsten Dreyers nedenfor anførte værk, bind 3, s. 205).
Brevet er gengivet i uddrag i en let moderniseret udgave efter H.C. Andersens brevveksling med Lucie & B.S. Ingemann. Udgivet med indledning og kommentar af Kirsten Dreyer. Museum Tusculanums Forlag, 1997-1998. Bind 1, side 254-256, brev nr. 141. Også trykt i Breve fra H.C. Andersen. Redigeret af C.St.A. Bille og Nikolaj Bøgh. 2. udgave. Kbh., 2000, side 572-574, brev 241 samt i Otto Bisgaard: Fra Silkeborgs nybyggertid. H.C. Andersen og Michael Drewsen. Silkeborg Centralbiblioteks Forlag, 1935, s. 141, brev B. Mellemrubrikkerne er indsat af redaktionen.  Redigeret og tilrettelagt af bibliotekar og webredaktør Per Hofman Hansen i samarbejde med leder af Lokalhistorisk Arkiv Hanne Arent.
 Silkeborg Bibliotek 12. marts 2005. Find på websiderne. Webredaktionen
|
|