En brik til en mosaik om H.C. Andersen og Silkeborg
Silkeborg i H.C. Andersens breve
Til forsiden


Du er her:
Forsiden Silkeborg i litteraturen H.C. Andersen H.C. Andersens breve Fra Henriette Wulff

Brev fra Henriette Wulff til H.C. Andersen
Brevet er her gengivet forkortet og let moderniseret efter "H.C. Andersen og Henriette Wulff. En Brevveksling ved H. Topsøe-Jensen". Odense, Flensteds Forlag 1959. Bind 2, s. 124-127, brev 253.

Henriette Wulffs svar på H.C. Andersens brev af 21. juli
Kiel 27de Juli 1853

Min kjære gode Andersen!

Jeg har haft et Anfald af den rædselsfulde Sygdom
Allerede blot ved at see denne Overskrift, veed jeg, De vil blive beroliget for mig, især da De måske har hørt at jeg har haft et Anfald af den rædselsfulde Sygdom, og troede ikke meer at skulde see eller tale med de Kjære her på Jorden! Men Gud i sin Kjærlighed besluttede det anderledes, og her er jeg endnu i dette Liv, jeg betragter meer end nogensinde som en Velsignelse, er her endnu for at takke og prise Gud, for at elske Alle de inderlig Kjære, fjerne og nære! Ja min kjære Ven, mindst tænkte jeg på, da jeg på Liselund, sad og skrev Dem et muntert Brev til, d. 8. eller 9., og sendte det til Silkeborg, at jeg da få Dage efter, skulde være Døden så nær.

Den 12te forlod jeg Jungshoved, hvor jeg havde været hos Holger og Elise et Par Dage, kom til Byen, hvor just Sygdommen var steget til det Højeste, som jeg var aldeles uvidende om, kjørte ud til Classens Have, hvor jeg Dagen efter blev angreben, men i min Forladthed [...] havde Samling nok til at sende Pigen ned til Gartner Lipke, vores Vært, der boer længer nede i Haven. Han kom strax, og næst efter Guds Bistand, var det ham, der reddede mig ved hurtige kraftige Midler til Doctoren kom, der dog i Førstningen nok ikke troede, jeg kom over det, da jeg var kold op over Knæerne, men - så ræddede Gud mig, da jeg bad ham så bønlig at lade mig leve! Og - jeg lever! Og jeg begynder at komme til Kræfter igjen, og jeg skal leve længe endnu for at elske Alt Godt - Alt Alt! Og takke og prise Gud. Min egen gode Ven, min Barndoms Ven, hvor er jeg glad! I Dag er det også min allerbedste Dag, ...

[...]

Siig mig om der er et godt Hotel ved Silkeborg
Jeg håber dette Brev træffer Dem endnu på Glorup, og så drag op til Silkeborg, siig mig om der er et godt Hotel ved Silkeborg, og om man kunde boe der i længere Tid, det var da meget at foretrække for at boe her. Fra Ida skal jeg hilse Dem meget, hun har truffet mange Beundrerinder af Dem i Sommer i Tydskland, men hvor træffer man ikke dem? Og kjendte de Dem selv, rigtig som jeg gjør, og såmange af Deres Venner, hvad vilde de så sige!

Levvel, skriv mig til, før De forlader Fyen, og har De ikke fået mit Brev fra Møen, da spørg om det, når De kommer til Silkeborg.

Gud holde sin Hånd over Dem og os Alle!
Deres uforandrede søsterlige

Henriette Wulff. Henriette Wulff.

Brevet er her gengivet forkortet og let moderniseret efter "H.C. Andersen og Henriette Wulff. En Brevveksling ved H. Topsøe-Jensen". Odense, Flensteds Forlag 1959. Bind 2, s. 124-127, brev 253.

Til toppen
Redigeret og tilrettelagt af bibliotekar og webredaktør Per Hofman Hansen i samarbejde med leder af Lokalhistorisk Arkiv Hanne Arent.

Silkeborg Bibliotek 12. marts 2005. Find på websiderne. Webredaktionen