|
Silkeborg i H.C. Andersens breve |
 |
  Du er her: Forsiden  Silkeborg i litteraturen H.C. Andersen H.C. Andersens breve Til Henriette Wulff
|
|
|
Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff
Brevet er her gengivet forkortet og let moderniseret efter "H.C. Andersen og Henriette Wulff. En Brevveksling ved H. Topsøe-Jensen". Odense, Flensteds Forlag 1959. Bind 2, s. 123-124, brev 252.
Glorup den 21 Juli 1853
Min kjære søsterlige Veninde! Hvad er det dog, hvorfor jeg slet ikke hører fra Dem i denne ængstelige Sygdoms Tid. Jeg lever i stor Frygt for mine Kjære, og De kan begribe hvor tidt De er i min Tanke. [...] Jeg er i Angest for Dem. Skriv dog og skriv snart. Jeg tog fra Silkeborg i Søndags, og er nu på Glorup hvor jeg, efter et alt to års gammelt Løfte havde lovet at komme til Moltke-Hvidfeldts Sølvbryllup, der fejredes i går. Det var en ganske smuk Fest. Men hvorledes nød jeg den: Ilumination, Musik og Sang, det var så forunderligt afstikkende til min Stemning, min Tanke om de, der måskee i dette Øjeblik gik ind i Døden. Havde jeg ikke givet mit Løfte, var jeg blevet på det hyggelige, sunde Silkeborg Dog lidt må jeg dog fortælle Dem om Festen. Landsbykirken var gjort som ny, simpel men smagfuld, og et nyt Alterbilled anbragt, det var Correggios "Natten", en Copie af den unge Dahl i Dresden, meget smukt. Et Orgel var kommet i Kirken, der vare vi allesammen, og den yngste Søn, Harald, blev confirmeret. - Om Eftermiddagen vare Bønderne indbudte, kun Bønderne, de kom her omtrent 1600, og bleve beværtede i det frie; om Aftenen var Haven illumineret med Beeg-krandse og Lamper; der dandsedes til ud på Natten. - Jeg følte mig i høj Grad ilde stemt; havde jeg, som sagt ikke givet mit bestemte Løfte at være her, var jeg blevet på det hyggelige, sunde Silkeborg; til sidst i næste Uge, altså til Slutningen af Juli Måned bliver jeg her på Glorup og beder Dem at lade alle Breve komme her hen adresserede, "Glorup ved Nyborg", men fra Månedens Slutning derimod - til "Silkeborg", thi der tager jeg igjen hen om 10 a 12 Dage, dersom Gud vil. Lad mig imidlertid ikke vente så længe, det er mig næsten uforklarligt, at jeg indtil i Dag, slet intet har hørt fra Dem. Gud forbyde at De låe syg. [...] Jeg har fra min Læge fået den eftertrykkelige Beskeed, at jeg ikke for det første må komme til Kjøbenhavn, da min Phantasie vil bevirke, at jeg mere, end Andre udsættes for Epedemien. - Ak, hvor jeg længes efter hver der hjemme; det er en Qval at være borte, hver Dag at høre Dødsbud, ikke vide om man med Tanken tør søge sine Kjære her eller hos de Forudgangne. - Gid at jeg vidste nu snart Noget fra "Clasens Have", kan De reise bort, så reis helst, De talte om at tage til Holsteen, til en gammel Veninde, reis der hen og lad mig vide det, vide hvorledes De lever! med broderligt Sind H.C. Andersen. Brevet er her gengivet forkortet og let moderniseret efter "H.C. Andersen og Henriette Wulff. En Brevveksling ved H. Topsøe-Jensen". Odense, Flensteds Forlag 1959. Bind 2, s. 123-124, brev 252.
 Redigeret og tilrettelagt af bibliotekar og webredaktør Per Hofman Hansen i samarbejde med leder af Lokalhistorisk Arkiv Hanne Arent.
 Silkeborg Bibliotek 12. marts 2005. Find på websiderne. Webredaktionen
|
|