|
Silkeborg i H.C. Andersens breve |
 |
  Du er her: Forsiden  Silkeborg i litteraturen H.C. Andersen H.C. Andersens breve Fra Henriette Wulff
|
|
|
Brev fra Henriette Wulff til H.C. Andersen
Brevet er her gengivet forkortet og let moderniseret efter "H.C. Andersen og Henriette Wulff. En Brevveksling ved H. Topsøe-Jensen". Odense, Flensteds Forlag 1959. Bind 2, s. 120-122, brev 251.
Lisenlund på Møn, 6te Juli 1853
Henriette Wulffs svar på H.C. Andersens brev af 30. juni Min kjære fortreffelige Ven! Her seer De mig i den yndigste Skovensomhed på Lille Klint, siddende i en smuk lille Havestue, hvor Høet dufter friskt udenfor, medens Elise sidder her ved min Side og læser, et stille fredeligt lille Billede, og De kan troe vi har det meget dejligt! [Henriette Wulffs bror, Christian, tager med dampskibet Holger Danske til Sct. Petersborg, og hun selv har taget dampskibet Flora til Møn med udflugter til Møns Klint.]
Det er en dobbelt Glæde for mig at være med Elise her, da jeg ellers ofte har den Skjæbne at vandre om paa de dejligste Steder gandske allene, som sidst ved Niagara, og man nyder dog Alt dobbelt ved at deele det Gode med Andre!
Tak for det kjære hyggelige Brev, for Beskrivelsen af Deres Værelse, Udsigten... Deres kjære Brev fra Silkeborg af 30. Juni, modtog jeg sidste Dag hjemme i Classens Have. Jeg stod just færdig for med Christian at gaae ombord i Holger Danske for at tilbringe Dagen hos ham der ombord; tog Breved med mig, og læste det ude paa Havet. Tak for det kjære hyggelige Brev, for Beskrivelsen af Deres Værelse, Udsigten, det Hele, - men hvor gyste jeg ved den Fare De var saa lykkelig undsluppen, det var jo næsten et Mirakel, og takket være Gud, der holdt sin Haand over Dem, hvor er jeg glad og taknemlig derfor! Nu lever De da igjen ved Guden Aa, jeg synes jeg kjender saa godt, og har dog aldrig seet den med egne øjne, men malet af Dem, med Pen og Blæk. - Lad mig strax berolige Dem, kjære Andersen, hvad Cholera angaaer, den er i en meget ringe Grad i Kjøbenhavn og vist nu saa godt som ophørt, den sidste Dag var der kun to Tilfælde af Sygdommen, men nogle Mennesker er i en besynderlig Angst, som jeg næsten ikke forundrer mig over. [...] Naar De nu hører overdrevne Beretninger i Provindsen, hvor De kommer igjennem, da [...] vær rolig. [....] At De ikke en smuk Sommerdag sejler til Amerika, er mig en Mærkelighed Det morer mig, hvad De fortæller om den unge By, der bygges tæt op til Birkeskoven, der ved Silkeborg, da det minder mig om Nordamerika, hvor alt Sligt jo er i en grandios Målestok; hvor Jernbane-Toget farer gjennem umådelige Strækninger af Urskove, og standser nu og da ved en slig fremspirende By, med Fabrikker, Kirker, Arsenaler etc: etc:, medens den electriske Tråd følger for mange mange Miil ved Siden af Jernbanen, til den pludselig tager sin Retning ind i Urskoven, hvor den da strækker sig videre på egen Hånd, kun hvilende på Træstammer, hvor Kronen er kappet af, for Magelighed og Hurtigheds Skyld. Ja, Andersen, at De ikke en smuk Sommerdag sejler til det Land, er mig en Mærkelighed. Og De har fået Brev fra Pensylvanien; dersom det ikke lod så nysgjerrigt og indiscret kunde jeg i min første Forundring og Deeltagelse for Alt der kommer derfra, let have udråbt: Fra hvem fåer De Brev der? Er det en Nordamerikaner? Veed De lidt Nyt derfra, da sig mig det, hvis De vil. Alt fra det kjære mærkelige Land har stor Interesse for mig! For min Smag synes jeg, De måe være omgivet af vel meget Theater-Væsen inden Døre Den 8. Juli. Nu er Elise atter taget bort, og jeg vil strax benytte min nu complette Eensomhed til at ende dette Brev til Dem, som jeg tænker endnu vil træffe Dem på Silkeborg. De spørger mig, hvem der har sagt om "Fuglen i Pæretræet", at det var et værdigt Sidestykke til "Hyllemoer"? Det stod i flere Blade, jeg troer især roest i "Dagbladet". I Grunden er det jo en aldeles ligegyldig Sag for Dem, da det ofte er højst ucompetente Dommere, der skrive Kritikkerne, men jeg, nævnte det blot, som et gammelt, velbekjendt curiosum, at hvad der før var lastet, nu roses; det er jo dog godt, når Enden er god, på en vaklende Smag eller Dom. Det er jo dejligt, De lever så meget med god Musik; for min Smag synes jeg De måe være omgivet af vel meget Theater-Væsen inden Døre, men det holder De jo af. Viehe's skal jo være meget velopdragne, beskedne Mennesker. Hvorhen styrer De Deres Vej, kjære Andersen, når De forlader Silkeborg? Men hvorhen styrer De Deres Vej, kjære Andersen, når De forlader Silkeborg? Det taler De slet ikke om, og De kommer vel neppe til Kjøbenhavn endnu, hvor der er varmt og kjedeligt. I Dag er Vejret henrivende; i Aftes var det også et af disse Øjeblikke, hvor Naturen ligesom hviler sig i Nydelsen af sin egen Dejlighed! Der var en Duft udbredt over Skov og Mark, som var mærkelig. Jeg sad længe på Skrænten ved Havet, der vuggede sagtelig op mod Kysten. Alt var stille og tyst, jeg kunde næsten høre mit Hjerte banke af Glæde og Taknemlighed over al den Mangfoldighed af Skjønt og Godt, Gud giver os Små. Endnu i Morgen bliver jeg her på Lisenlund, da jeg i en Båd gåer over til til Jungshoved, for at blive to Dage hos Elise og Holger, og Tirsdag igjen med Damp derfra, hjem til mit Eget, hvor jeg da venter snart at modtage mange Kjære, ventelig først min Henny, så vel Kochs, Christian - Kommer så Andersen også snart? [....] Da jeg bestemt vil have dette Brev afsted til Dem i Dag, vil jeg gjemme Alt, hvad jeg videre havde at tale med Dem om, til næste Gang. De vil meget snart skrive mig til, ikke sandt? Når jeg er hjemme, skriver jeg igjen, og sender stadigen til Silkeborg, til jeg fåer Contra-Ordre. Elise har bedet mig sende de venligste Hilsner fra hende. [....] Farvel, kjære gode Andersen, i al Godt og Glædeligt Deres som altid tro hengivne Henriette Wulff. Brevet er her gengivet forkortet og let moderniseret efter "H.C. Andersen og Henriette Wulff. En Brevveksling ved H. Topsøe-Jensen". Odense, Flensteds Forlag 1959. Bind 2, s. 120-122, brev 251.
 Redigeret og tilrettelagt af bibliotekar og webredaktør Per Hofman Hansen i samarbejde med leder af Lokalhistorisk Arkiv Hanne Arent.
 Silkeborg Bibliotek 12. marts 2005. Find på websiderne. Webredaktionen
|
|