|
Silkeborg i H.C. Andersens breve |
 |
  Du er her: Forsiden  Silkeborg i litteraturen H.C. Andersen H.C. Andersens breve Til Henriette Wulff
|
|
|
Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff
Brevet er gengivet let moderniseret efter "H.C. Andersen og Henriette Wulff. En Brevveksling ved H. Topsøe-Jensen". Odense, Flensteds Forlag 1959. Bind 2, s. 117-120, brev 250. Også trykt i Otto Bisgaard: Fra Silkeborgs nybyggertid. H.C. Andersen og Michael Drewsen. Silkeborg Centralbiblioteks Forlag, 1935, s. 149-153, brev nr. 4. Mellemrubrikkerne er indsat af redaktionen.
Silkeborg 30. Juni 1853
Min kjære søsterlige Veninde! De må huske vi ligge midt inde i Jylland op til den store Hedestrækning For en Timestid siden fik jeg Deres prægtige Brev. Posten bragte mig hele fire, de tre fra Udlandet, det ene var endogså fra Pensylvanien i Amerika, Deres alene var fra Kjøbenhavn. Tak derfor! Det glæder mig at see det gode Humeur som lyser, der mellem Linierne; det beroligede mig også noget, at De i Deres Brev ikke taler et Ord om Cholera i Kjøbenhavn, thi det tyder dog på, at den ikke kan rase så stærk, eller at den opfylder alles Tanke. I Søndags hørte jeg første Gang om den. I Mandags fik vi her de sidste Breve og nu først i Dag, Torsdag, er det Postdag. De må huske vi ligge midt inde i Jylland op til den store Hedestrækning. Det er så spændende, at være langt fra alle sine Kjære, når disse leve et Sted, hvor der er Pest eller Cholera. I Dag, efter Aviserne, og tildeels ved det Negative i Deres Brev herom, er jeg blevet noget roligere. Skriv mig endelig snart til og siig mig da også om Sygdommen, hvad fornuftigt De hører om den. I Jylland tændes ingen Blus, uden på Valborg-Aften Der ståer i Deres Brev, at De tænkte på mig Nytårs Aften, og at jeg skal fortælle Dem om Blussene på Høiene, som jeg såe dem, men i Jylland tændes ingen Blus, uden på Valborg-Aften. - Jeg kan ellers fortælle Dem en anden Historie fra Sanct-Hans-Aften, der kunde have taget en slem Ende, men som det Gud skee Lov ikke blev Tilfældet med. Vi vare alle fra Vilhelmsborg kjørte i Besøg på en Naboegården, Mosgård, der ligger smukt ved Skovene ikke langt fra Stranden, vi var her nede, hvor der er særdeles skjønne Skov-Skrænter, Søen var ganske stille, Helgenæs og hele Molbolandet låe med den smukkeste Lilla-Farve; det Hele havde noget sydligt i sin Belysning. Hestene sprængte Remmer og Tøi, så at Kammerherren fløi på Hovedet ud Før vi imidlertid forlod Mosgård var Klokken blevet 12 om Natten, Kammerherren kjørte den Vogn jeg var på og een af Baronesserne sad hos ham. - Da vi nærmede os Wilhelmsborg, gik der Noget løst på Vognen, hvorved denne ikke længer kunde styres. Vi skulde over en høi Bro, og her, i fuld Fart tjørnede Vognen mod een af de høie Afvisere. Det ene Hjul gik ud over Broen og ned i Dybden, Vogntrinet blev skruet op mod Baghjulet, og Hestene sprængte Remmer og Tøi, så at Kammerherren fløi på Hovedet ud, men vedblev at holde på Hestene uagtet de slæbte ham et Stykke med; den unge Baronesse låe næsegruus kastet ud. Derimod en Frøken Kjærulf, Capitainens Datter fra århuus, og jeg blev siddende i Vognen, begge to lidt forskrækkede, men ingen af os Allesammen kom noget til. De kan troe, da jeg siden låe i min gode Seng, var jeg ordenlig glad over at ligge der med hele Lemmer, jeg syntes ordentligt, at disse i aften vare en ny Present fra vor Herre. Jo, vi leve sommetider endnu i Miraklemes Tid. - I Søndags tog jeg fra Vilhelmsborg, hvor der er smukt og godt at være. Søndagen tilbragte jeg i århuus hos Kjærulfs, der holde alle særdeles meget af Broder Christian og bade mig hilse ham. - Det er særdeles hjertelige Mennesker, og de indbøde mig, når jeg et andet år kom til århuus, da at boe hos dem. Guden-å med nogle Seilbåde løber tæt forbi Haven  Drewsens villa blev opført i 1847-48 og lå i en parklignende have med smuk udsigt over Silkeborg Langsø. H.C. Andersen har, som han skriver, fra et af vinduerne på 1.salen haft "den bedste udsigt". 
Skråprojektion af Drewsens villaArkitekt Mogens Sehested har siden sin drengetid i Silkeborg interesseret sig for Drewsens villa. I 2003 publicerede han således i Architectura nr. 25 artiklen "Tre huse i Silkeborg", hvorfra ovenstående tegninger stammer. Gengivet med venlig tilladelse fra Mogens Sehested © 2003. En hel By, med lige Gader, Mode-Boutiker, Håndværkere og et "Hotel Dania" Det er 3 år siden, jeg var på Silkeborg, den Gang talte jeg her 35 Huse, nu er her bestemt meer end 3 Gange så mange, her er opvoxet hele Gader, det er nu complet en By. Man fåer her Begreb om Nybyggernes Stæder i Amerika, hvorledes de skyde frem, og det må være en egen glad Følelse for Drevsen her at see sin Virksomhed således lønnet. I årtusinder har Guden-å, ligesom spildt sin Vandmasse, da byggede Drevsen 1844 Fabriken, et Vånings Huus og et lignende mindre, og fra den Tid til nu, er der opvoxet rundt om en heel By, med lige Gader, Mode-Boutiker, Håndværkere, et Gjæstgiveri og et "Hotel Dania". Et Capel er blevet opført, og tæt ved Byen en Kirkegård, hvor de smukke Hængebirke allerede hælde sig over nogle Grave og hvor man har en deilig Udsigt over Søen og Omegnen. Drevsen har her ladet sin Grav mure, simpel og solid. En deilig Birk er Monument, den hælder sig så løvfuld og frisk, at man kan fåe Lyst at hvile her. Min uhyre Interesse for Maskinerne, de store åndens Bærere i vor Tid Der er Liv og Røre i Fabriken Nat og Dag, som var det et stort levende Væxthuus. Der vadskes, renses og kartes Kludene, og så komme de frem, som en Grød, og i Løbet, man kan gåe ved Siden og see til, bliver Grøden til Alen brede uendelige Oblater, der før de fåe Hvile blive et deiligt hvidt Papir. Selv af Strået, af den gule Sengehalm har Manden vidst at drage Papirsstoffet, så at også her Forvandlingen skeer. Det er artigt at see, og De veed min uhyre Interesse for Maskinerne, de store åndens Bærere i vor Tid. Nu kommer her nok også Gas, og det var morsomt om Silkeborg fik den Belysning før det store Kjøbenhavn, der i Sligt kryber så langsomt. [Med Drewsens hjælp fik Silkeborg i 1856 sit kommunale gasværk.]
Her bygge Ørne og i Mosen boe sorte StorkeAt her rundt om er store dybe Skove, stille udstrakte Ser og dernæst mægtige mørke Lyngbakker og dybe sandede Naturveie, veed De. Her bygge Ørne og i Mosen boe sorte Storke. Det hele Landskab har noget ægte skotsk; når nu Jernbanen kommer istand, ville flere flyve her hen, men een Skjønhed vil dog udvidskes, Eensomhedens. Culturen skjærer sin Plougfure gjennem Lyng og Sand Dog altid bliver her deiligt at komme, dog deiligst at have seet den unge Stad, eengang een af Jyllands betydeligste inde i Landet. - Det er interessant just nu at see, hvorledes Husene bygges lige op til Birkeskoven, hvor Træerne må fældes, Høiden gjennemskjæres, Culturen skjærer sin Plougfure gjennem Lyng og Sand. - De kjender jo alt hvad jeg har sjunget om Stedet: Hvor Klostret stod ved Søens Siv, Bag Hedens Lyng og tunge Veie, Nu rører sig et virksomt Liv, De store Møllehjul sig dreie. En lille Kjøbstad alt her groer, Mod åen Pilene sig bøie, I Danskens Høiland Ørnen boer, Nær Hedens tusind Kjæmpehøie. Et Stykke Danmarks Deilighed Er Silkeborg, det må man love, Der Guden-å fåer Leilighed, At see sig om i dybe Skove. Nær åen Himmelbjerget ståer, Det ståer så fast, som Norges Dovre, I Mosen Storken kulsort gåer. Der er så smukt og godt herovre! Huset selv, hvor jeg boer, er så temmeligt engelsk indrettet; Datteren har en særdeles smuk Syngestemme, dannet af Garcia, hun er en complet stor Sangerinde, Madam Stage, De veed hun var engang ved Det kongelige Theater er her i Besøg og synger daglig med den unge Pige, så at vi fåe deilig Sang, af Bellini, Donnizetti etc. - Her er desuden i Besøg Skuespiller Wiehe med Kone, han er et behageligt, dannet Menneske, kun noget stille. Vi spadsere, læse, kjøre ud, roe og fiske Vi spadsere, læse, kjøre ud, roe og fiske, og Dagen er forbi, før man ret veed det. Imidlertid fåer jeg ikke skrevet Noget, uden Breve, således nu dette til Dem, som da ikke er så kort, men så fåer jeg jo snart et lignende fra Dem? Hils Deres Broder Christian hjerteligt; næste Gang skal han fåe sine Vers, når han har nogle flere til mig, da lægger De dem nok inden i Deres Brev. Nu har De vel læst Robert Fulton; hvad siger De? Jeg hører fra Ingemann, at Hauch med Kone og et Par af Børnene, ville, i Sommer, 'gjøre en Reise til Dresden, Prag, Wien og Tyrol'. - De nævner i Deres sidste Brev "Fuglen i Pæretræet", og siger at 'det regnes som et værdigt Stykke til Hyldemoer'; hvem har sagt det, gad jeg gjerne vide! For De har jo neppe selv været at see det. Selv synes jeg ganske godt om Stykket, og det vil fornøie mig om det er kyndige Folk, der har syntes om det. - Bed Øehlenschlægers hilse på det hjerteligste den kjære Beskow, det er mig ret kjedeligt at jeg ikke er i Byen under hans Ophold der. Spørg også om ikke Digteren Atterbom har været med ved "Tegner-Festen". Jeg veed, at Atterbom i denne Sommer vilde besøge Ingemanns. Når De skriver til Deres Søster, da hils hende og Kock, ligeså hilses ung Henny. Det må jo have været meget festligt og moersomt for ham, både i Kiel og ovre i Sverrig. - Og nu vil jeg da slutte mit langt udvoxne Brev, der er blevet en sand Fiir Kløver, har sine hele fire Blade. Deres broderlige Ven H.C. Andersen.
Se også Henriette Wulffs svar
Brevet er gengivet let moderniseret efter "H.C. Andersen og Henriette Wulff. En Brevveksling ved H. Topsøe-Jensen". Odense, Flensteds Forlag 1959. Bind 2, s. 117-120, brev 250. Også trykt i Otto Bisgaard: Fra Silkeborgs nybyggertid. H.C. Andersen og Michael Drewsen. Silkeborg Centralbiblioteks Forlag, 1935, s. 149-153, brev nr. 4. Mellemrubrikkerne er indsat af redaktionen.  Redigeret og tilrettelagt af bibliotekar og webredaktør Per Hofman Hansen i samarbejde med leder af Lokalhistorisk Arkiv Hanne Arent.
 Silkeborg Bibliotek 12. marts 2005. Opdateret 11. april 2005. Find på websiderne. Webredaktionen
|
|