Gader og veje i Silkeborg Til forsiden


Du er her:
Forsiden Om Silkeborg Gadenavne i Silkeborg Rolf Krakes Vej

Rolf Krakes Vej
Rolf Krakes Vej. April 2004.
Foto: Rane Rørdam Knudsen.

Rolf Krakes Vej

Gaden er opkaldt efter den danske sagnkonge Rolf Krake. Han skal ifølge sagnet have haft sin borg Hjort ved Lejre på Sjælland.

Gadens beliggenhed
Vejen ligger i Hvinningdal. Den er en sidegade til Hvinningdalvej og støder op til Midgårdsvej.

Gadens længde
Vejen er 284 meter lang (kilde: Vej- og Trafiksektionen, Teknisk Afdeling).

Gadens karakteristika
Vejen er præget af parcelhuse.

Gadens historie
Ligesom de fleste andre veje i Hvinningdal er Rolf Krakes Vej anlagt i begyndelsen af 1970'erne.

Rolf Krake skal være avlet ved et blodskamsforhold, men er alligevel en af de berømteste helte fra Danmarks sagntid. Mange mener at han ligesom sin svigerfar kong Adils oprindelig er en virkelig høvding fra 400-tallets Centraleuropa, som i sagnene er blevet flyttet over på dansk jord.
I sagnet bliver Rolf Krake forrådt og dør en heltedød med alle sine kæmper, deriblandt Bjarke. Kun en kriger ved navn Viggo overlever massakren og hævner Rolf Krake.
I det oldengelske digt 'Beowulf' (på dansk 'Bjovulf') fra 700-tallet forekommer Rolf Krake også som biperson.

Værd at læse


Links
Tekst: Rane Rørdam Knudsen.
Til toppen af siden


Find på websiderne. Publiceret 1. marts 2004. Tilrettelæggelse: Webmaster.