Gader og veje i Silkeborg Til forsiden


Du er her:
Forsiden Om Silkeborg Gadenavne i Silkeborg Bjarkesvej

Bjarkesvej
Bjarkesvej. Maj 2004.
Foto: Rane Rørdam Knudsen.

Bjarkesvej

Gaden er opkaldt efter sagnhelten Bjarke, der var en af krigerne ved Rolf Krakes hof.

Gadens beliggenhed
Vejen ligger i Hvinningdal og er en sidevej til Hvinningdalvej. Den har forbindelse til Baldersvej.

Gadens længde
Vejen er 128 meter lang (kilde: Vej- og Trafiksektionen, Teknisk Afdeling).

Gadens karakteristika
Vejen er præget af villaer.

Gadens historie
Ligesom de fleste andre veje i Hvinningdal er Bjarkesvej anlagt i begyndelsen af 1970'erne.

Bjarke var ifølge Saxo en af Rolf Krakes største krigere. Som nyankommen ved hoffet bemærkede han en dreng ved navn Høtt, som alle krigerne smed afgnavede ben efter. Bjarke tog ham med ud for at jage en bjørn, der stjal af kongens kvæg. Da Bjarke havde dræbt bjørnen lod han Høtt drikke af dens blod, hvorved denne blev vældig stærk og optaget blandt krigerne, nu under navnet Hjalte (sværdfæste).
Da kongsgården siden blev angrebet lå Bjarke og sov, mens hans sjæl kæmpede for ham i en stor bjørns skikkelse. Hjalte gik op og vækkede ham og tog ham med til slaget. Da Bjarke ankom forsvandt bjørnen og kong Rolfs hær med alle krigerne blev slået.
Hjaltes tale til Bjarke på morgenen for slaget, det såkaldte 'Bjarkemål', inspirerede siden N.F.S. Grundtvig til en lyrisk gendigtning, 'Sol er oppe, skovens toppe', hvorfra man især vil huske linjerne:

Vågner, vågner, danske helte!
Springer op og spænder bælte!

Værd at læse



Tekst: Rane Rørdam Knudsen.
Til toppen af siden


Find på websiderne. Publiceret 24. maj 2004. Tilrettelæggelse: Per Hofman Hansen.