Gader og veje i Silkeborg Til forsiden


Du er her:
Forsiden Om Silkeborg Gadenavne i Silkeborg Gefionsvej

Gefionsvej
Gefionsvej. Maj 2004.
Foto: Rane Rørdam Knudsen.

Gefionsvej

Gaden er opkaldt efter Gefion, som i nordisk mytologi er en asynje (kvindelig guddom).

Gadens beliggenhed
Vejen ligger i Hvinningdal og er en sidevej til Hvinningdalvej.

Gadens længde
Vejen er 196 meter lang (kilde: Vej- og Trafiksektionen, Teknisk Afdeling).

Gadens karakteristika
Vejen har på kortet form som et V. Den er især præget af parcelhuse.

Gadens historie
Ligesom de fleste andre veje i Hvinningdal er Gefionsvej anlagt i begyndelsen af 1970'erne.

Der findes kun én kendt fortælling om Gefion. Den fortæller at Odin havde bosat sig på Fyn og ville have mere land. Han sendte Gefion til kong Gylfe i Sverige. Gylfe tilstod hende lige så meget jord som hun kunne pløje op. Hun avlede fire sønner med en jætte (kæmpe), forvandlede dem okser og pløjede med dem et stort stykke jord op. Jordstykket sejlede hun sydpå, hvor det blev til Sjælland. Hullet som pløjningen efterlod, er i dag søen Mälaren. Nogle mener at dette sagn gengiver en gammel overleveringen om at folkestammen danerne (vore dages danskere) oprindelig skulle være udvandret fra Sverige. Gefion er i dag nok mest kendt fra det monumentale Gefionsspringvand i København. Springvandet ligger på Langelinje, ikke langt fra Den lille havfrue.

Værd at læse

Links

Tekst: Rane Rørdam Knudsen.
Til toppen af siden


Find på websiderne. Publiceret 24. maj 2004. Tilrettelæggelse: Per Hofman Hansen.