Page 84 - Sytten 1975-1976

Sportsfolk som varer at de sakaldte frie markedskrasfter fik tion, en sportssituation kunne man kalde
den. Men det er ikke lige meger, om det
frit raderum over idrietsmsndene...
Dog, mod detce naturlige princip ta- er en herrekamp eller en daraekamp han
ler et andet, deraf den indbyggede kon- eller hun skriver om. Uden for handbol-
Olympisk Nyt nasste gang kommer man vel ud som flikc. Dec ligger i det samme kapitalisti- den — i hjemmec, pa arbejdspladsen —
Colgate-Palmolive A/S har efter overens- samlebillede i pakninger med gummi- ske samfunds interesse for de arbejdende har masnd og kvinder forskelligt ar-
komst med DOK (Danmarks Olympiske maend eller noget andec af den slags. masser (eller, hvis det udtryk ikke accep- bejde, forskellige roller, og de vurderes
Komic4 red.) udsendt 24 plakacer med Den, der har skrevet teksten til billedet, teres, for os) at fremvise en helt anden forskelligt. Man kan tale om at der i
»olympiske navne« redigeret af John kender ikke det mindste til cykellpb og p^edagogisk model. Det er idratsmodel- samfundet findes en bescemt kpnsrolle-
Idorn, og disse medfplger i b0cterne med har lavet flere grove fejl«. len som lasrestykke, og det vi her bpr situatioa Artikler om handhold handler
Dynamo vaskepulver, oven i kpber med (fra B.T. 6. ?naris 1976). la^re er, at vi, i virkeligheden som i Isre- bade om en sportssituation og f. eks. en
3 plakater i hver b0cte. I tekst, tal og stykket, alle har lige chancer. At vi alle kpnsrollesituation.
tegninger gar man tffic pa de mesc popu- ^tarter forfra og lige. At penge er betyd- Nar man Iteser om sport i avisen far
lasre idrastsgrene og bringer omrale af ^ingslpse. Ac der er lige vilkar. At de man samridig noget at vide om en hel
olympiske deltagere, ber0mte navne gen- pkonomiske faktorer inter betyder. At masse andre sociale situationer. Men
nem ciderne og resultater fra tidligere kun den enkeltes egen vilje gpr udsla- uden at man rigtig logger maerke til det.
OL. get. At livet er en konkurrence, hvor de Nar Danmark har vundet en fodbold-
Der er plads til at notere resultater dygtigste vinder, og fortjener at vinde. kamp, kan man tit lasse dagen efter, at
fra legene 1 Montreal, og med den sag- Hvor den fremgangsriges fremgang le- danskerne vandt, fordi de havde mere
lighed og der farvestrMende image, der gitimeres netop ved selve fremgangen. fantasi end de andre, de kunne ttenke
er givet hver plakar, er der ingen tvivl At det kun er misundelse at spprge efter selvstaendigt og lave noget pa egen hand.
om, at her er ec godt samleobjekt. de bagved liggende pkonomiske realite- De var individualister. Og modstanderne
(signatiiren PC I Idrcetsliv, tabte, fordi de kun kunne spille efter
ter.
febr. 1976). Men nu er dec jo ikke sadan, hverken nogle systemer, som deres crtener havde
i de olympiske lege eller i livet. Det vi lasrc dem hjemmefra.
Niels Fredborg bag om myterne om jasvnbyrdighed be- Man lasser om kampen for at fa at
Der er opstaet olympisk skandale om- cragter er en handicap-konkurrence, hvor vide, hvem der har vundet, og hvem der
kring ingen anden end vor olympiske handicappet er bescemt af pkonomiske har scorer mMene, men man far ogsa at
mester og eneste medaljetager ved sidste faktorer. 0delasgges amatprbegrebet, pde- vide, at danskerne er individualister og
OL, Niels Fredborg. Danmarks Olympi laegges ogsa det ptedagogisk nyttige i at det er godt at vasre individualist.
ske Komite har »solgt« Fredborg som denne opdragelsesmyte (dec for det ka- Sadan hedder det bl.a. i introduktio-
reklameobjekr ved at tillade et stort Cykelrytteren Niels Fredborg, der gar for at vare pitalistiske samfunds pa?dagogisk nyt nen til et udvalg af sportsartikler udgi-
firma at lasgge en plakat med Niels en itredig rad. Men trteningsflid og vilfestyrke tige). Modsastningen findes altsa allerede vec af Danskleererforeningen pa forlaget
Fredborgs billede i vaskepulverpaknin- alene skaber ikke de store resultater . . . . Re- udtrykt indenfor det kapitalistiske sam- Gyldendal; Sport og myter (Henrik Jul
klamebranchen investerede eksempelm 30.000^
UO
ger. Man har ikke spurgt Fredborg, der kr.. da Fredborg i efteraret 1973 rejste til Mexic^ nd, afspejles blot indenfor idtcEtten. hansea/Jens Walther). Bogen, der koster
rasende har proresreret. Reglerne siger, City og satte verdensrekord pa sin favoritdistance: % 28 kr., er lavet med henblik pa brug i
a den ene side det naturlige pnske at
at ingen amat0r ma benyrtes i reklame- 1000 m pd tid. betragte mermesket som en vare, anven- folkeskolens pverste klasser og i gymna-
0jemed. Sker det, skal han straks drage delig i de kommercielle kr^fcers tjene- siet. Grundlaget for udvalget er masse-
omsorg for at dette standses. Denne pligt ste. Pa den anden side pnsket om at op- medierne daglige behandling af sporten.
lasgger idrastcen altsa pa de akfive, mens Mellem to stole retholde en opdragelsesmodel, hvori Udv^elgelseskriteriet er ikke sportsbegi-
DOK har givet tilladelse til reklame med Selve amatprbegrebet er i dag tvetydigt kapitalen fremstar som betydningslps. venhederne som sadan, men deres for-
mange af vote olympiske emner — uden og fuldt af modsigelse, men afspejler Per Olov Enquist i t/Stjernerne hold til den almindelige sociale verden,
at spprge dem. gennem sin tverydighed de indbygg^c og vandb<srerne«, Kbh. 1972). f. eks. deres placering i kpnsroUempn-
»Jeg har faet en undskyldning fra mods£cninger i ec kapitaliscisk samfund. stret, deres forhold til de politiske ideo-
DOK«, siger Niels Fredborg, »og der- Det normale ville i dag vsre, helt abent, Sport og myter logier og deres forhold til mange andre
med slurter sagen. Tro ikke at jeg er at ophasve amatprbegrebet. Det ville I et referat af en handboldkamp skriver ting, der tilsyneladende ikke har ret me-
tilfreds med denne afslutning — for vxte normale i et kapitaliscisk samfund, journalisten om en bestemt social situa- get med sport at gpre.

14 15