Page 10 - Sytten 1975-1976

lige - sa ringe, at en stor del af lederne og i stedet k0re pa fleksible udvalg, hvor
Foreningsliv - nu og fremover kun far til hovedopgave at drive den for- opgaverne uddeles til forskellige med
retning, som en forening efterhanden er lemmer hen ad vejen, evt. ved hjaslp af
blevet til. Hvis de samme ledere ogsa nogle fasllesm0der, hvor tingene arbej-
skal tage sig af arbejdet indadtil, er ar- des igennem, saledes at aktiviteterne af-
bejdsbyrden ikke rimelig og medvirken- hasnger af, om medlemmerne kan ga ind
de til at skabe manglende kontakt med for dem og vil vtere med til at lave dem.
de aktive. Det tager tid at lasre og gennemf0re,
Idrjetten skal have sin tid til at finde men det er til gengteld ogsa betydeligt
ud af at glide ind som udviklingsfrem- mere frugtbart, nar det er gennemf0rt.
Efterhajiden er vi ved at na til en erken- Pa den made opnar man, som vi des-
delse af, at vi ma tilgodese udviklingen vaerre ser alt for tit, at enkelre medlem mende faktor, og man kunne spekulere Man slipper ikke for en eller anden
af de menneskelige kvaliteter i vorc hass- mer af foreningen bliver palagt en ar- lidt over, hvad vi f0rst skal i gang med form for overordnet styring, bl.a. med
blassende, moderne samfund. Vi er ved bejdsbyrde, som til tider naermest at tendre. Det forekommer mig vigtigt, hensyn til 0konomien, men lad sa de
at finde ud af, at vi ma og skal have ind- umenneskelig. Disse mennesker holde^F^ € de mange aktive sikres en rimelig mennesker, som tager sig af dette, n0jes
flydelse pa, hvad der sker rundt omkring nogle ar og mister sa lysten, selv om man medindflydelse og samtidig ma lasre, at med dette. Bestemmelserne skal i hoved-
OS fremfor at blive fremmedgjorce i et Mapper for dem pa generalforsamlinger- dette ogsa krasver, at man tager del i an- sagen trasffes »nede pa gulvet«, nar det
teknologisk samfund, som man ikke kan ne og uddeler fine ledernale. svaret og arbejdet pa en mere aktiv ma drejer sig om de 0vrige foreningsanlig-
gender. Og til sidst: Lad stat og kommu-
de. Lad mig nasvne nogle muligheder.
overskue, og hvor et positivt samspil Med denne form for lederarbejde op-
Srrukturmaessigt skal foreningen ned
mennesker imellem 0delaegges mere og star et nyt problem. Hvem i alverden har pa mindre enheder, som far st0rre grad ne afl0nne disse administratorer, sa er vi
ovre det problem, og vi andre kan kon-
mere. At idraetten med omkring en mil lyst til at sige ja tak til at blive leder pa
lion ud0vere ogsa bar et ansvar og en disse betingelser? Vi har ledermangel, og af selvstyring. Vi ma vaek fra systemet centrere os om, det vi er til for: At vasre
igangstettende.
NJR.
r^kke muligheder for at pavirke udvik man forstar det. Lederudvaelgelsen bliver med alt for fastlaste ledelser (bestyrelser)
lingen skal blot konstateres.
sa efter de forhandenvaerende s0ms prin-
Medindflydelse, ogsa kaldet demokra- cip. Dem der gider, v^elger man. Det si-
ti, er et af n0gleordene i debatren. Pa det ger sig selv, at det ikke altid er kvalite-
sidste er nogle endog begyndt at tale om, ten, som rader. Man overgiver ledelsen Abeti diskussion
at ansvar muligvis ogsa kunne h0re sam-
til nogle fa personer - og dermed ogsa
men med begrebet demokrati. At kom- alt besvasret. Lederne finder inden lasnge,
De ma ofte skaffes til veje i en kamp
me hinanden ved og at kunne kommuni- at det egentlig ikke er besvasret vserd at Er vi nu i SIF-tidende ude pa at lave med andre interesseorganisationer, blandt
kere er ogsa begreber som er staerkt henvende sig til de aktive - her er ikke ravage og skabe konflikter ved at sxtte
fremme i nutiden. Lad os derfor se pa, megen hjaslp og forstaelse at hente, og b0rn og unge op mod de voksne? Nej, hvilke en del ovenikpbet ogsa beskaefti-
Om idratten i 0jeblikket rummer nogle sa har vi problemec med kommunikatio- sa langt fra, for konflikterne er der i for- ger sig med idr$t (bl.a. ungdomsskolen,
af disse positive ting. nen. Bestyrelsen og lederne k0rer l0ber. vejen. Hvor der er mennesker, vil der fritids- og ungdomsMubber, ungdoms-
korpsene). Den ret begrtensede offent-
Selvf0lgelig har vi demokrati i idrast- og hvis medlemmerne brokker sig, f^^ ogsa altid i et vist omfang vaere forskel-
ten, vil man haevde. Ja, i kraft af en arlig l^e behov og interessemodsffitninger, og lige st0tte, som bliver f.eks. SIF til del,
de at vide, at de bare kan m0de op torholdene Mares ikke, reelle meninger ma suppleres med en lang raekke andre
generalforsamling, hvor fremm0det er generalforsamlingen, hvis de vil vaere indtsgtskilder for at fa forretningen SIF
mUdest talt elendigt. Der ligger i hele med til at bestemme (du var der jo ikke dannes ikke ved fortielse eller fordrejelse til at l0be rundt, som man siger. Men
denne strukrur, som er betinget af for- - vel?). Muligheden for at bestyrelsen af de faktiske omsttendigheder, men ved netop fordi der er knaphed pa ressourcer,
oplysning og aben diskussion. At htevde,
eningens vedtaegter, en elendig form for kan indrette foreningen efter, hvad med f.eks. - at alle medlemmer i SIF har de ma der til stadighed foretages en priori-
medbestemmelse. Maske 5 pet. af for- tering af, hvad pengene skal bruges til.
eningens medlemmer vaslger en bestyrel- lemmerne 0nsker, bliver forringet, og samme interesser, er kun rigtigt i den
se for et eller to ar ad gangen, og sa er ikke ualmindeligr, at der i nogle for* betydning, at alle interesserer sig for Her kommer alle SIF's medlemmer ind i
eninger, ogsa i SIF, er stor forskel pa idr$t. Forskellene opstar dels ved, at der billedet, fordi de med rette kan sp0rge,
overlader man trygt disse mennesker at nu engang er mange mader at dyrke om der foretages en demokratisk for-
tage sig af ledelsen af foreningen. Resten medlemmernes opfattelse af forenings- deling, eller om nogle grupper tilgodeses
at medlemmerne kan k0re pi frihjul, for formalet og bescyrelsens/ledernes. idr®t pa, dels ved at idraet kraever facili- i h0jere grad end andre.
hvad skulle man ellers med en bestyrel- At samfundet ikke forstar idrsettens ceter, penge til drift og vedligeholdelse
se, hvis det ikke var for at lave arbejdet. betydning spiller ogsa en rolle. De 0ko- O-s.v., o.s.v. EJ.
nomiske forhold for idraetten er ut^e-
11
10