|
Silkeborg i H.C. Andersens breve |
 |
  Du er her: Forsiden  Silkeborg i litteraturen H.C. Andersen H.C. Andersens breve Til kong Maximilian II af Bayern
|
|
|
Brev fra H.C. Andersen til Kong Maximilian II af Bayern
Brevet er gengivet i uddrag efter Otto Bisgaard: Fra Silkeborgs nybyggertid. H.C. Andersen og Michael Drewsen. Silkeborg Centralbiblioteks Forlag, 1935, s. 181-182, brev nr. 22. Også trykt i Breve fra H.C. Andersen. Redigeret af C.St.A. Bille og Nikolaj Bøgh. 2. udgave. Kbh., 2000, side 618-619, brev 270. Mellemrubrikkerne er indsat af redaktionen
[Silkeborg] August 1853 [i.e. 2. september*] Deres Majestæt være på det inderligste, af hele min Sjæl, takket for den Glæde De har forundt mig ved at skjænke mig en Skrivelse, jeg vil altid gjemme den mellem det for mig Dyrebareste. Jeg seer i den Nåde og Ære Deres Majestæt har beviist mig det kongelige Hjerte, den Mand jeg i fåe Timer fik så kjær, i den, for mig, uforglemmelige Tid jeg tilbragte på Hohenschvangau. Der var mig så hjemligt på det lille Slot, jeg følte mig, om jeg her tør bruge dette Udtryk, som hos Venner, Seiltouren over Søen, med de store Alper rundt om, Vandringen på den lille ø hvor Hyldetræet groer, det Deres Majestæt rakte mig en Green af og som ligger i mit Album ved nogle Linier som engang min elskede bortdøde Konge Christian den Ottende engang med kjærligt Sind mod mig nedskrev, Alt herfra er af de Livsmomenter, den enkelte be- holder for alle Tider! - At jeg blev venligt i Deres Majestæts Tanke var et Håb jeg nærede, men at jeg skulde erholde skriftligt Beviis derpå har glædet og bevæget mig inderligt. Jeg var alt taget bort før den skrækkelige Cholera Jeg iler med at bringe min dybfølte Tak, og at den først nu nåer Deres Majestæt, ligger i at det kongelige Brev er gået til Kjøbenhavn og derfra senere først er kommet til mig der er på Reise i Indlandet. - Jeg var alt taget bort før den skrækkelige Cholera der udbrød og min Læge bød mig nu at blive indtil videre borte. Jeg har levet en angestfuld Tid, et Par af min Omgangs Kreds er alt kaldet bort, nu synes Sygdommen at mildnes, og jeg håber om fåe Dage at kunde vende tilbage.  Taterkvinde eller kæltring. Efter P.C. Christensen: Kæltringliv i Salling (I: Aarbog for Dansk Kulturhistorie. Udgiven af Poul Bjerge. 1897, bind 6, s. 152-180, illustration s. 159). Imidlertid har jeg tilbragt de sidste Uger i den deiligste Natur mit Fødeland eier, i det danske Høiland, Silkeborg, i stor Skov-Eensomhed, en Egn der minder om Svartsvald og tillige om Skottland. - I en tilkommende Digtning vil man her fra kjende Sceneriet. Her bygger Ørnen og de sorte Storke, her på Heden viser Fata morgana sine Tryllesøer med Armidas Haver, her vandrer endnu Tater-Slægter om, som på Cervantes Tid i Spanien. Fra Silkeborg, Danmarks Høiland flyver min Tanke ned mod Alperne, til Dem min høie ædle Konge, Gud glæde og velsigne Dem, hans Velsignelse over Dem og Deres Huus. Af dybt taknemligt Hjerte, Deres Majestæts hengivne H.C.A. Til Hans Majestæt Max, Konge af Bayern. München. *) Iflg. H.C. Andersens egen Almanak er brevet afsendt den 2. september 1853.
Brevet er gengivet i uddrag efter Otto Bisgaard: Fra Silkeborgs nybyggertid. H.C. Andersen og Michael Drewsen. Silkeborg Centralbiblioteks Forlag, 1935, s. 181-182, brev nr. 22. Også trykt i Breve fra H.C. Andersen. Redigeret af C.St.A. Bille og Nikolaj Bøgh. 2. udgave. Kbh., 2000, side 618-619, brev 270. Mellemrubrikkerne er indsat af redaktionen  Redigeret og tilrettelagt af bibliotekar og webredaktør Per Hofman Hansen i samarbejde med leder af Lokalhistorisk Arkiv Hanne Arent.
 Silkeborg Bibliotek 2. april 2005. Find på websiderne. Webredaktionen
|
|