|
Silkeborg i H.C. Andersens breve |
 |
  Du er her: Forsiden  Silkeborg i litteraturen H.C. Andersen H.C. Andersens breve Til Marie Boye
|
|
|
Brev fra H.C. Andersen til Marie Boye
Brevet er gengivet efter Otto Bisgård: Fra Silkeborgs nybyggertid. H.C. Andersen og Michael Drewsen. Silkeborg Centralbiblioteks Forlag, 1935, s. 156-157, brev nr. 7. Også trykt i Breve fra H.C. Andersen. Redigeret af C.St.A. Bille og Nikolaj Bøgh. 2. udgave. Kbh., 2000, side 617-618, brev 269. Mellemrubrikkerne er indsat af redaktionen.
Silkeborg den 9 Juli 1853.
Kjære Fru Boye! Det er mig en Trang at skrive Dem til; thi jeg veed og begriber hvor bedrøvet De er; trøste Dem kan kun Gud, men det vil han. Efter Uger og Måneder vil det klares for Dem, hvor meget Godt han endnu har ladet Dem tilbage, og at Hver, han kalder til sig, er os en Ven mere at længes efter, En mere, vi glade skulle gåe imøde. Jeg har en Åndens Deel tilbage Da iaftes et Brev fra Ingeborg sagde mig, at Boye*) var død, følte jeg ret, som i een Sum Deres Sorg og Savn, jeg tænkte på Deres Hjem, tænkte også på den trofaste Jomfru Günther, der med ærligt Hjerte i åringer er voxet fast til dette Hjem, tryk hendes Hånd fra mig. Der skeer i Verden så meget tungt, næsten altfor tungt, men lad os ikke slippe Troen på, at Gud vil det Bedste, Gud slipper os ikke! Der ståer Dem nær så Mange der holde af Dem, De har Børn og Børnebørn. Deres Margarethe har De nær, og hun eier et lykkeligt Hjem, hold Dem med Deres Tanke - når De kan det, - til hvad Godt her endnu er tilbage! Selv i Erindringerne om dem, der gik fra os til Gud, ligger der en Velsignelse, de bedste lyse Timer have vi i os, som vi gjennem Evigheden vil beholde dem. Det var først i de sidste år, ved Boyes venlige Stemning mod mig, ved hans, den ældre Digters, milde Erkjendelse af mig den yngre, jeg kom ham ligesom lidt nærmere, men fra de korte Timer vi mødtes og udtalte os, har jeg en Åndens Deel tilbage, og hvad må da ikke hans Nærmeste, hvad må ikke De, der med hele Deres Sjæl omfattede ham i Kjærlighed, eie og kunde leve med, indtil Mødets deilige Tid kommer; Gud, som tog vil give, og give Dem den bedste Trøst. Svanen der flyver mod Solen Fra h a m, som er i sin nye Tilværelse er der i Verden en Sæd af Tanker tilbage; de ere fra hans Taler gået ind i Manges Hjerter, de spire i hans Psalmer og leve i hans Digterværker. - Dog Jordens Roes er ham nu ringe! En stor Skjald har sagt ved en døende Digters Leie, da man udbrød der: "Hvor glad må hans Tanke ikke see tilbage på sin jordiske Berømmelse!" "Hvad, troe I, at Svanen der flyver mod Solen, bryder sig om den lille Skygge af dens Vingeslag, der som Tegn på den, viser sig på de små Bølger!" - Den Bortdragne har her i Gud ærligt virket, hans Tanke var mod Lyset, han drager ind i; lad ikke Sorgen nåe for bittert op til ham! Vorherre trøste Dem og Deres! Af hele mit Hjerte Deres deeltagende Ven H.C. Andersen.
Marie Boye var gift med salmedigteren og skuespilforfatteren pastor C.J. Boye, der døde af kolera.
Brevet er gengivet efter Otto Bisgård: Fra Silkeborgs nybyggertid. H.C. Andersen og Michael Drewsen. Silkeborg Centralbiblioteks Forlag, 1935, s. 156-157, brev nr. 7. Også trykt i Breve fra H.C. Andersen. Redigeret af C.St.A. Bille og Nikolaj Bøgh. 2. udgave. Kbh., 2000, side 617-618, brev 269. Mellemrubrikkerne er indsat af redaktionen.  Redigeret og tilrettelagt af bibliotekar og webredaktør Per Hofman Hansen i samarbejde med leder af Lokalhistorisk Arkiv Hanne Arent.
 Silkeborg Bibliotek 2. april 2005. Find på websiderne. Webredaktionen
|
|