En brik til en mosaik om H.C. Andersen og Silkeborg
Silkeborg i H.C. Andersens breve
Til forsiden


Du er her:
Forsiden Silkeborg i litteraturen H.C. Andersen H.C. Andersens breve Til Carl B. Lorck

Brev fra H.C. Andersen til forlagsboghandler Carl B. Lorck
Brevet er gengivet i en forkortet og let moderniseret udgave efter H.C. Andersens Breve til Carl B. Lorck. Ved H. Topsøe-Jensen. (Fynske Studier, VIII). Udgivet af Odense Bys Museer, 1969, s. 282-285, brev nr. 92.
Også trykt i Otto Bisgaard: Fra Silkeborgs nybyggertid. H.C. Andersen og Michael Drewsen. Silkeborg Centralbiblioteks Forlag, 1935, s. 178-180, brev nr. 20. Mellemrubrikkerne er indsat af redaktionen.
Silkeborg den 31. August 1853

Kjære Ven!

Her på Silkeborg er endnu intet Tilfælde indtruffet
Hele Sommeren har De ikke hørt et Ord fra mig og dog har De så tidt venligt været i min Tanke; men det har været en tung Sorgens og Prøvelsens Tid og endnu kunne vi ikke ganske sige at den er endt. Fire af min nærmeste Omgangskreds ere gåede bort og der var nogle Uger i hvilke mit Sind stod således, at jeg hver Postdag ventede et nyt Dødsbud; for mig selv er jeg i den senere Tid også blevet noget ængstelig, ikke for det at døe, men for de skrækkelige Smerter, den gruelige Dødsangest, Sygdommen skal føre med.

Her på Silkeborg er endnu intet Tilfælde indtruffet, men vi ere her kun nogle Mile fra århuus og her er daglig Forbindelse med denne og andre befængte Byer, der nord på. Krigen var dog meget bedre end denne fule[!] Giftsot; i Krig er Opsving, der er Seirens Begeistring, her er Alt nedtrykkende og henslæbende. Min Læge i Kjøbenhavn har forbudt mig at komme der, før han siger mig det, da jeg nu slet ikke er climatiseret for Luften der, men med Guds Hjælp er det vel snart Tiden jeg igjen tør flyve hjem.

På det eensomme stille Silkeborg at ånde friere
Det var sidst i Mai jeg reiste, besøgte Ingemanns i Sorø, gik så til Baron Güldencrones [på Vilhelmsborg] ved Aarhuus og derfra til Silkeborg, netop da Efterretningen lød om Choleras Udbrud i Kjøbenhavn; efter et gammelt Løfte, jeg havde givet Grev Moltke-Hvidtfeldt at være i Juli hos ham på Glorup, hvor hans Sølvbryllup skulde feires, tog jeg derover, hvor jeg blev i 14 Dage, netop da de sørgeligste Efterretninger lød fra Kjøbenhavn. Jeg var meget lidende, følte mig så forunderlig uhyggelig og vendte igjen om til Jylland, for på det eensomme stille Silkeborg at ånde friere, men det er ikke bedre her. Naturen har vel her en Skjønhed, en Storhed, som i høi Grad tiltaler mig, men Sindet kan ikke løfte sig; jeg fåer heller ikke stort bestilt, en lille Fortælling har jeg skrevet, den er ikke ilde, men der er ikke Solstråle deri, thi jeg har selv ingen. - Med Guds Hjælp bliver det bedre. [...]

Og nu kjære Ven, lev hjertelig vel, hils Deres Kone, Svigerfader, lille datter, og de andre Venner af mig, De rimeligviis træffer på.

Deres hjerteligt hengivne
H.C. Andersen.

Brevet er gengivet i en forkortet og let moderniseret udgave efter H.C. Andersens Breve til Carl B. Lorck. Ved H. Topsøe-Jensen. (Fynske Studier, VIII). Udgivet af Odense Bys Museer, 1969, s. 282-285, brev nr. 92.
Også trykt i Otto Bisgaard: Fra Silkeborgs nybyggertid. H.C. Andersen og Michael Drewsen. Silkeborg Centralbiblioteks Forlag, 1935, s. 178-180, brev nr. 20. Mellemrubrikkerne er indsat af redaktionen.

Til toppen
Redigeret og tilrettelagt af bibliotekar og webredaktør Per Hofman Hansen i samarbejde med leder af Lokalhistorisk Arkiv Hanne Arent.

Silkeborg Bibliotek 12. marts 2005. Find på websiderne. Webredaktionen