En brik til en mosaik om H.C. Andersen og Silkeborg
Silkeborg i H.C. Andersens breve
Til forsiden


Du er her:
Forsiden Silkeborg i litteraturen H.C. Andersen H.C. Andersens breve Til storhertug Karl Alexander

Brev fra H.C. Andersen til storhertug Karl Alexander af Sachsen-Weimar
Brevet er gengivet efter Otto Bisgaard: Fra Silkeborgs nybyggertid. H.C. Andersen og Michael Drewsen. Silkeborg Centralbiblioteks Forlag, 1935, s. 159-159, brev nr. 8.
Silkeborg i Jylland, den 4. August 1853

Min kjære, dyrebare Storhertug!

De har lyst op i mit Hjerte
De har midt i alvorlige og tunge Dage gjort mig en stor Glæde, lyst op i mit Hjerte, idet De straks efter at have modtaget mit Brev har skrevet så kærligt og rart til mig. Jeg ved og forstår, hvor stærkt Deres Tid er optaget netop nu. Hvor kærligt, hvor hjertevarmt er det af Dem at skrive, og det øjeblikkelig. De er ædel og god, Gud velsigne Dem derfor.

Deres Brev modtog jeg på Fyn hos Grev Moltke, hans Kone er en født Russerinde: Rasomofski, jeg tror, at hendes Kejserlige Højhed kender hende. Den 20. holdt Greveparret Sølvbryllup, næsten 1600 Bønder var indbudte; de dansede under Lindetræerne i de store Al-leer; Haven var smukt illumineret, Musikken klang, det gik muntert og lystigt til. [...]

Her ser man, hvorledes Skovene bliver fældet og Huse opstår under Kulturens Plov
I Forgårs kom jeg fra Fyn tilbage her til Silkeborg, hvor jeg bor hos kære Venner i en storslået skøn Natur. 1844 var her kun Hede og dyb Skov nær ved den store, fiskerige Gudenå. Da kom der to rige Brødre: Drewsen og anlagde en Papirfabrik, ved Siden af denne opstod nogle Huse, og på få år er her nu blevet en By med Gader og Butikker. Man får her et Begreb om, hvorledes i Amerika Nybyggerstæder skyder frem. Her i Silkeborg ser man, hvorledes Skovene bliver fældet og Huse opstår under Kulturens Plov. Her er betydelige skovbevoksede Højdedrag; hele Naturen er en Blanding af Skotland og Schwarzwald.
    Her i Skoven bygger Kongeørnen sin Rede, og i de sumpede Moser træffer man sorte Storke, som jeg kun har set her. Nær op til Skovene grænser den store Hede med sine Naturfænomener, fornylig så jeg et pragtfuldt Fata Morgana, der forekom mig, som om jeg så Havet med vidunderlig skønne Skovøer; og alt var kun Øjenbedrag. Ved Silkeborg lever man i sand Skovensomhed, og midt i denne ligger som et lille Slot Fabrikejerens med engelsk Comfort udstyrede Hus, hvor jeg finder et Hjem og deltagende Venner.

Hvis de slemme Sygdommens Dage i København skulde vare længe endnu, kommer jeg måske midt i September til Tyskland, og der er Weimar mit Hjem, som De, min ædle, dyrebare Storhertug, ved. Før min Afrejse fra København havde Enkedronningen Karoline Amalie nådigst indbudt mig til "Sorgenfri", hvis jeg skulde komme tilbage i August, men jeg vender ikke tilbage i August, "Sorgenfri" er for nær ved København. Den gode ædle Dronnning Gud bevare hende! Gud bevare hendes Liv!

Her blæser Vinden, her er det sundt
Koleraen er nu i Aarhus, kun 6 Mil fra Silkeborg; men her blæser Vinden, her er det sundt, og vi har kun liden Omgang med Byen. Luften er kølig, her er allerede efterårsagtigt og blæsende, men sundt, jeg stoler på Gud; De min dyrebare, høje Herre, kender min faste Tillid. I den engelske Marine går gennem alt Tovværk, tykt og tyndt, en rød Tråd for at vise, at det tilhører Kronen; gennem det menneskelige Liv, i stort og småt, går en usynlig Tråd for at vise, at vi hører Gud til; og roligt giver jeg mig hen til ham.

Gud styrke og bevare Dem, min ædle Herre. Min ærbødige Hilsen til den høje Gemalinde og den kejserlige Moder. Skønne lyse Dage for Dem, min ædle Herre, og for det kære Weimar ønsker jeg og beder om af hele mit Hjerte.

Eders kongelige Højheds
hjerteligt hengivne
H.C. Andersen

Brevet er gengivet efter Otto Bisgaard: Fra Silkeborgs nybyggertid. H.C. Andersen og Michael Drewsen. Silkeborg Centralbiblioteks Forlag, 1935, s. 159-159, brev nr. 8.

Til toppen
Redigeret og tilrettelagt af bibliotekar og webredaktør Per Hofman Hansen i samarbejde med leder af Lokalhistorisk Arkiv Hanne Arent.

Silkeborg Bibliotek 2. april 2005. Find på websiderne. Webredaktionen