En brik til en mosaik om H.C. Andersen og Silkeborg
Silkeborg i H.C. Andersens breve
Til forsiden


Du er her:
Forsiden Silkeborg i litteraturen H.C. Andersen H.C. Andersens breve Til Jonas Collin den ældre

Brev fra H.C. Andersen til Jonas Collin den ældre
Brevet er gengivet i en forkortet og let moderniseret udgave efter H.C. Andersens brevveksling med Jonas Collin den ældre og andre medlemmer af det Collinske hus. Udgivet af Det danske Sprog- og Litteraturselskab ved H. Topsøe-Jensen under medvirken af Kaj Bom og Knud Bøgh. Munksgårds Forlag, 1945-1948. Bind II s. 76-78, brev nr. 247. Også trykt i Otto Bisgaard: Fra Silkeborgs nybyggertid. H.C. Andersen og Michael Drewsen. Silkeborg Centralbiblioteks Forlag, 1935, s. 180-181, brev nr. 21. Mellemrubrikkerne er indsat af redaktionen.
Silkeborg 31 August 1853.

Min kjære faderlige Ven!

Her på Silkeborg ere vi kun nogle Miil fra det stærkt angrebne Aarhuus
[...] Her på Silkeborg ere vi kun nogle Miil fra det stærkt angrebne Aarhuus og daglig have vi Forbindelse med denne By. Jeg længes utroligt efter at see Mennesker, som jeg med Forvisning veed holde af mig. Tidt har jeg rigtignok en Fornemmelse af, at jeg måskee ingen af dem fåer at see. En gruelig Frygt griber mig for hver Enkelt og også for mig selv; dog hvad dette sidste angåer, da er det ikke Frygt for selv at kaldes bort, men det er Frygt for de Smerter, som jo ere så gruelige i denne Sot, det er Frygt for Døds Angesten. Jeg har det slet ikke godt; sætte det ud fra hinanden vil jeg ikke; af Alt kommer der jo imidlertid noget godt og således også her. - Waldemar er meget god og deeltagende, han kunde bedre end jeg sige hvorledes det ståer med mit Sind, og en Anden er jo altid en pålideligere Dommer, end Een selv.

Michael Drewsen er meget net og behagelig mod mig
I tre Uger har jeg daglig tænkt på Afreisen, den er altid sat ud. Michael Drevsen er meget net og behagelig mod mig, han er også den jeg ganske slutter mig til. Han vil ikke tillade jeg drager bort, og da vi nu vente Theodor - Alle vente ham med åbne Arme, - bliver jeg Ugen ud og ind i den næste, hvad Vei jeg da tager, vil beroe på Tiderne og hvad Theodor råder. Bindesbøl [Kgl. godsinspektør J.H. Bindesbøll] herovre er jeg kommet til at synes meget godt om, og han har, som det synes en velsignet og fornuftig Kone. Jeg har nu iaften været her på Silkeborg i fire Uger og tidligere var jeg her i 14 Dage, det er længe, for længe. Mon vi virkeligt Alle hjemme skulle samles snart igjen i Glæde? Jeg tør ikke hengive mig til den veemodig glade Stemning, jeg kommer i, ved at tænke der på. Vore Dage på Jorden ere i grunden ikke mange og så hengåe dog flere i tom Angest, dog den vil igjen overveies ved det deilige Gjensyn. - Tak for al Deres Kjærlighed mod mig, Tanken om den er så tidt i denne Sommer gået gjennem min Sjæl, som den fornemmes, når man tænker på Dødens Time. Gid at jeg endnu her i Verden måtte kunde udrette noget godt og dygtigt; kan jeg ikke, da var det bedst for mig at kaldes bort, gid at det kun må skee uden al for stor Smerte og Angest.

Her er Jagt, Fiskeri, Billard, Keglespil
Hils den velsignede eiegode Ingeborg; hun er vel nu ude hos Jonna! - Hils Augusta og Jette, dem Alle har jeg i Hjerte og Tanke. Viggo ventes med Theodor, han har nok derom fået Brev fra Malle Drevsen. Han vil vist føle sig vel her i denne deilige Natur, og mellem Mennesker han må synes godt om. Her er Jagt, Fiskeri, Billard, Keglespil etc, Frihed til at sove længe om Morgenen og at gåe seent tilsengs. - Han og Theodor ville have det godt, komme glade og med samme Humeur drage bort. - Lev nu vel! De hører i Hjemmet, når jeg reiser her fra.

Deres sønlig hengivne
H.C. Andersen.

Brevet er gengivet i en forkortet og let moderniseret udgave efter H.C. Andersens brevveksling med Jonas Collin den ældre og andre medlemmer af det Collinske hus. Udgivet af Det danske Sprog- og Litteraturselskab ved H. Topsøe-Jensen under medvirken af Kaj Bom og Knud Bøgh. Munksgårds Forlag, 1945-1948. Bind II s. 76-78, brev nr. 247. Også trykt i Otto Bisgaard: Fra Silkeborgs nybyggertid. H.C. Andersen og Michael Drewsen. Silkeborg Centralbiblioteks Forlag, 1935, s. 180-181, brev nr. 21. Mellemrubrikkerne er indsat af redaktionen.

Til toppen
Redigeret og tilrettelagt af bibliotekar og webredaktør Per Hofman Hansen i samarbejde med leder af Lokalhistorisk Arkiv Hanne Arent.

Silkeborg Bibliotek 12. marts 2005. Find på websiderne. Webredaktionen