En brik til en mosaik om H.C. Andersen og Silkeborg
Silkeborg i H.C. Andersens breve
Til forsiden


Du er her:
Forsiden Silkeborg i litteraturen H.C. Andersen H.C. Andersens breve Til Henriette Wulff 1850

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff
Brevet er gengivet efter artiklen "To breve til frk. Henriette Wulff" i silkeborgavisen Aften-Posten 31.12. 1958.
Helt tilbage fra 1825 havde H.C. Andersens et varmt venskab med Henriette Wulff, hvilket bla. resulterede i en omfattende korrespondence. Henriette Wulff omkom imiderlertid ombord på skibet "Austria", der gik ned på vej til USA. Heldigvis var hele hendes omfattende brevsamling forblevet i København. Mellemrubrikkerne er indsat af redaktionen.
Silkeborg 30. maj 1850

Min kjære søsterlige Veninde!

På besøg i Sorø
Skoven stod dejlig grøn, da jeg kom til Sorø, der var sommerligt og smukt, som jeg aldrig har seet det før ved den gamle klosterlige By; Kirken, der er høi og imponerende, var pyntet med grønne Grene, Murene hvidkalkede og opfrisket i den brogede Maling, det var et venligt syn. Hos Ingemanns var kjærligt og godt, derind kom ingen Skvulpen fra Hverdagslivet.
    Een Dag kjørte vi over til den gamle Digter Bredal, han boer småt og magert; jeg vilde sygne hen i hans Stue, var jeg her naglet fast.

En snorkeduet på et værtshus i Kalundborg
Fra Sorø reiste jeg ned til Rørby ved Kallundborg, hvor jeg blev fra den ene Dag til den anden hos en elskværdig, dannet Præstefamilie, i en skovløs Egn. Den såe ud, som om Vindene her regjerede og feiede op og ned af de bakkede Marker.

Den næste Nat, på Vertshuset i Kallundborg, sov jeg slet ikke; jeg havde til Nabo, et Ægtepar, der talte høit til ud på Natten. Konens Stemme klang som en Madagaskars Tromme og Mandens var huul som et Vræl i en Tønde; jeg ringede på Pigen og bad hende sige dem, at jeg hørte hvert ord de sagde; og lidt efter hørte jeg dem da sige: "Enhver må høre, hvad vi tale!" - men det var meget kjedeligt. Endelig sov de, og nu begyndte en Snorke-Duet for Tromme og Basun. Klokken 5 stod de op for at see om det var Storm; de skulle jo til Aarhuus. Nu begyndte Conversationen igjen om Aftensmaden hos Justitsråden, om en deilig ost og en fremmed Jomfru! -

Jeg kjørte over deilige Land-Høider, sex Mile ind i Jylland til Silkeborg
Søndag Eftermiddag Klokken 3 kom jeg til Aarhuus og en halv Time efter kjørte jeg over deilige Land-Høider, sex Mile ind i Jylland til Silkeborg, der ligger hvor en gammel Biskop Silke engang reiste et Kloster, men som, siger Sagnet, døde ud i Pestens Tid. - Brødrene Drevsen fra Strandmøllen have her reist en stor Papir-Fabrik, og hos ham, som boer her, Michael Drevsen, er jeg nu i Besøg. Det er et nyt, ganske herskabeligt bygget Huus, lige tæt ved Guden-Aae; en heel By er i Løbet af fire år voxet op rundt omkring; Beboerne kalde sig selv Nybyggere. Om halvtredsindstyve år er her bestemt en stor Kjøbstad. Alt ligger så beqvemt og ved Guden-Aae er Forbindelse med Havet. Der ud til er rigtignok en Strækning af 14 Miil, men nu kommer her et lille Dampskib, foreløbigt gåe Seil-Pramme.

Silkeborg er som amerikanske byer
Det hele har noget Characteren af een af de opvoxende amerikanske Byer, og det er moersomt i Hjemmet ligesom at experimentere det samme. Jeg seer på det unge Silkeborg, som på et Barn, hvis venlige Ansigt forkynder en interessant Fremtid og det morer mig at see dette unge Liv. -

Fiskene ere så galante strax at bide på!
Flere Timer driver jeg om ved den fiskerige å, mødte De mig, vilde De see mig med Medestang og Træskoe i Hånden; Træskoen gjemmer Orme, jeg er lidenskabelig Fisker og Fiskene ere så galante strax at bide på. I går fik jeg een på over en halv Alen, jeg var ganske henrykt. - I morgen skulle vi besøge Himmelbjerg. Jeg bliver her fra Dato otte Dage. Skriver De derfor strax efter Modtagelsen af dette Brev, da send det til "Silkeborg per Aarhuus".

Hils de småbitte Veninder
Siden går jeg ned til Fredericia og over til Fyen, hvor jeg slår mig lidt til Ro på Glorup. Hils Deres Søster, Svoger, Sønnerne og D e r e s egne to Brødre, også de småbitte Veninder, "Skjønheden" og Frøkenen med "Gisen". - Seer De Frøken Cold før hun tager over til Fyen, da see venligt på hende og tryk hendes Hånd, alt sammen fra mig! - Mæld mig nu smukt om Fred og Ro! - Jeg læser herovre Carl Bernhards ny Roman, den er ganske beåndet af Tiden og man løber sig hvert Øieblik et Ordsprog i Livet. Imidlertid er jeg endnu ikke langt nok henne i Bogen til at jeg kan udtale en Mening. Lev hjertelig vel!

Deres broderlige Ven

H. C. Andersen

Brevet er gengivet efter artiklen "To breve til frk. Henriette Wulff" i silkeborgavisen Aften-Posten 31.12. 1958.
Helt tilbage fra 1825 havde H.C. Andersens et varmt venskab med Henriette Wulff, hvilket bla. resulterede i en omfattende korrespondence. Henriette Wulff omkom imiderlertid ombord på skibet "Austria", der gik ned på vej til USA. Heldigvis var hele hendes omfattende brevsamling forblevet i København. Mellemrubrikkerne er indsat af redaktionen.

Til toppen
Redigeret og tilrettelagt af bibliotekar og webredaktør Per Hofman Hansen i samarbejde med leder af Lokalhistorisk Arkiv Hanne Arent.

Silkeborg Bibliotek 8. marts 2005. Find på websiderne. Webredaktionen