|
Silkeborg i H.C. Andersens breve |
 |
  Du er her: Forsiden  Silkeborg i litteraturen H.C. Andersen H.C. Andersens breve Til Edvard Collin
|
|
|
Brev fra H.C. Andersen til Edvard Collin
Brevet er gengivet let moderniseret efter H.C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin. Udgivet af Det danske Sprog- og Litteraturselskab ved C. Behrend og H. Topsøe-Jensen. Levin & Munksgaards Forlag 1933-1937. Bind 2 (1934), s. 245-247, brev nr. 264.
Silkeborg den 7 August 1853.
Også trykt i Otto Bisgaard: Fra Silkeborgs nybyggertid. H.C. Andersen og Michael Drewsen. Silkeborg Centralbiblioteks Forlag, 1935, s. 161-163, brev nr. 10. Mellemrubrikkerne er indsat af redaktionen. Kjære Ven! Værst led jeg i Fyen, hvor jeg ingen havde at udtale mig for Tak for Deres velsignede, hjertelige Brev. Jeg fik det på Glorup kort før min Afreise derfra. - Tak Deres Jette for de Par Ord hun var så kjerlig at tilføie. Jeg skjønner så uendelig på hver synlig Tanke til mig, jeg lever jo så ganske i mine Kjære og føler hvor fast, det just er deres Kreds og Hjem jeg er voxet til. Adolph Drevsen og Augusta Collin skifte til trofast at sige mig, hvorledes Familien har det og efter det sidste Brev, var alt da, lykkeligt og vel, men det er jo Tider, hvor man fra Dag til Dag kan frygte, og jeg gåer i en vedvarende Spænding. Dog værst led jeg i Fyen, hvor jeg ingen havde at udtale mig for. Jeg følte mig heller ikke vel; havde mit Værelse fjernt fra alle de Andre og hver Aften fyldte det mig, dersom jeg nu bliver syg, da har jeg aldeles ingen Hjælp. Reisen til Middelfart var en Tortur I Mandags den 1ste tog jeg fra Glorup, hvor de Alle have viist mig stort Venskab, men hvor jeg dog ikke følte mig hjemlig denne Gang. Jeg tog til Odense og overnattede for at træffe Posten til Jylland. I Odense var to Cholera Tilfælde, sagde man. Jeg sov slet og havde naturligviis strax Knibe i Maven, der i den Grad ved min Indbildning tog til, så at Reisen til Middelfart var en Tortur. Vandet sprak mig ud af alle Lemmer. På jydsk Grund var det, som den onde Plageånd foer hen Men da jeg stod på jydsk Grund var det, som den onde Plageånd foer hen. Jeg følte mig rask og har Gud være lovet følt mig således siden, uagtet vi ikke høre de bedste Efterretninger fra Århuus; dér er Epedemien slem. I Odense traf jeg sammen med Hjalmar, der nylig i RoeskiIde havde talt med sin Fader og Moder, så at jeg ved ham fik Efterretninger. Han gik, troer jeg, til en Præst i Hadersleben. Riegels traf jeg ikke, han med Familie er hos Datteren i Frankfurth. Også i Weile måtte jeg for den dårlig sammensatte Postgang overnatte, og besøgte da Orla Lehmann, hvor jeg traf Constantin Hansen med Familie; Lehmann bad mig, når jeg tog fra Silkeborg, at blive et Par Dage hos sig. - Rundt om traf jeg på Kjøbenhavnere der ere tyede her over og jeg hører, at i Hamborg og i Berlin leve de i Mængde. Jette Wulff, der boede i Clasens Have, har været stærkt angrebet, men blev frelst og er af sin Broder sendt til Kiel, hvor også Kocks, der vendte hjem fra deres Badereise, blive indtil videre. Kiel og Diisternbroock, skriver hun, er opfyldt af Danske. Alt Arrangement ved Fru Malles Fødselsdag ude i Skoven var opgivet Her på Silkeborg er Lieutenant Christian Falbe, Frøken Bramsen, Fru Stage med Søn og jeg, samt på et kort Besøg Westermanns med Frøken Fiirst. De reise i morgen og kom her netop til Fru Malles [Amalie Drewsens] Fødselsdag, der blev feiret hjemme i Huset. Alt Arrangement ude i Skoven var opgivet, at ingen af os skulde udsættes for Sygdom. Vi leve meget forsigtigt, og A. [Adolph Ludvig] Drevsen kan De sige, han var så deeltagende at skrive til mig, om at være forsigtig med min dristige Sættensammen i at spise, at jeg gjælder for at være den allerforsigtigste af dem Alle, og jeg drikker et stort Glas Portviin hver Dag. […] Den lille engelske Bog ønsker jeg gjerne snart her til Silkeborg Hils Deres kjære Kone, alle Børnene og Christian Thyberg. Siig mig også ved Leilighed, hvorledes Emil har det. - Af Aviserne seer jeg at Ondet udbreder sig på Strandveien, Gud bevare og be- skjærme Dem! -Tak for al Deres Venskab for mig gjennem alle Tider, tak for Deres Trofasthed. Det er tidt for mig, som var det, mellem mig og alle de jeg elsker, Skilsmissens Time. Jeg veed jo ikke hvem jeg møder mere her på Jorden, ikke om jeg selv må bort. Hver Tanke er som en Afskeds Tanke. Hvad der er os bedst skeer! Jeg vil troe det, må troe det. Lad mig endelig gjennem Dem selv, eller de andre høre fra Dem eller om Dem og Deres. Den lille engelske Bog, der er sendt Dem til mig, ønskede jeg gjerne snart her til Silkeborg, da jeg jo dog må skrive et Par Ord om den. - Nu Gud glæde og velsigne Dem. Deres trofast hengivne H.C.Andersen. Brevet er gengivet let moderniseret efter H.C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin. Udgivet af Det danske Sprog- og Litteraturselskab ved C. Behrend og H. Topsøe-Jensen. Levin & Munksgaards Forlag 1933-1937. Bind 2 (1934), s. 245-247, brev nr. 264.
Også trykt i Otto Bisgaard: Fra Silkeborgs nybyggertid. H.C. Andersen og Michael Drewsen. Silkeborg Centralbiblioteks Forlag, 1935, s. 161-163, brev nr. 10. Mellemrubrikkerne er indsat af redaktionen.  Redigeret og tilrettelagt af bibliotekar og webredaktør Per Hofman Hansen i samarbejde med leder af Lokalhistorisk Arkiv Hanne Arent.
 Silkeborg Bibliotek 12. marts 2005. Find på websiderne. Webredaktionen
|
|