|
Silkeborg i H.C. Andersens breve |
 |
  Du er her: Forsiden  Silkeborg i litteraturen H.C. Andersen H.C. Andersens breve Til Edvard Collin
|
|
|
Brev fra H.C. Andersen til Edvard Collin
Brevet er gengivet let moderniseret efter H.C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin. Udgivet af Det danske Sprog- og Litteraturselskab ved C. Behrend og H. Topsøe-Jensen. Levin & Munksgaards Forlag 1933-1937. Bind 2 (1934), s. 234-236, brev nr. 258. Også trykt i Otto Bisgaard: Fra Silkeborgs nybyggertid. H.C. Andersen og Michael Drewsen. Silkeborg Centralbiblioteks Forlag, 1935, s. 145-147, brev nr. 2. Mellemrubrikkerne er indsat af redaktionen.
Silkeborg den 28. Juni 1853.
Kjære Ven! Jeg er ængstelig for mine Venner I går Middags kom jeg her til Silkeborg, hvor jeg fandt et Brev til mig fra Deres Kone. Efter det, reiser hun i Dag fra Dem og besøger Buttenschöns i Gothenborg. Jeg troer nu ikke hun tager afsted, dersom det er sandt med Cholera i Kjøbenhavn, thi da kommer hun jo til at ligge meget længe i Qvarantaine før hun slipper i Land, ikke at tale om at hun vist ikke vil forlade Hjemmet, hun er altså vist endnu i Byen og jeg beder Dem at hilse hende ret hjerteligt. Jeg er meget længselsfuld efter at høre hvorledes det i øvrigt vil gestalte sig, og uagtet jeg ikke selv vil tage i Betænkning under Choleraens Vedbliven at komme til Kjøbenhavn, er jeg her ængstelig for mine Venner og, hvad jeg åbent siger til Dem, jeg er især angest for Deres Fader, ikke for at han vil være mere udsat for Cholera, end de fleste Andre, men fordi, hans sædvanlige Sygdom er jo i Maven, og da er han selv altid ængstelig. Fåer han nu et almindeligt gammelt Tilfælde, da bliver han mere urolig derved og de Alle hjemme også og Ængstelighed er 20 vist noget af det farligste. Med Guds Hjælp håber jeg imidlertid at det hele Onde ikke er af den Betydning, som det trækker op med, i de første Breve der nu ere gåede ud fra Byen. Jeg beder Dem, dersom De skriver mig til, da sige det Sikreste af hvad der siges om Sagen. […] Vognen tørnede mod en Bro, det ene Hjul gik uden for den Den næst sidste Aften på Vilhelmsborg havde det nær seet slemt ud. Jeg kjørte med Kammerherren, det var Midnat, Vognen tørnede mod en Bro, det ene Hjul gik uden for den, Hestene sprængte Remmer og Tøi og slæbte Kammerherren et Stykke, den ene Baronesse blev kastet langt ud, kun en Frøken Kjærulf og jeg blev i Vognen. Alle bleve vi uskadte, men det var et Underværk og jeg var Gud uendelig taknemlig! Nu lev vel. Deres trofaste H. C.Andersen. NB! Dette Brev håber jeg gåer på den gamle Tone og glæder mig til eet igjen, efter samme velklingende Melodi. Den 12. juni 1853 udbrød i København den store koleraepidemi, som indtil 1. oktober samme år krævede 4737 dødsofre.
Brevet er gengivet let moderniseret efter H.C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin. Udgivet af Det danske Sprog- og Litteraturselskab ved C. Behrend og H. Topsøe-Jensen. Levin & Munksgaards Forlag 1933-1937. Bind 2 (1934), s. 234-236, brev nr. 258. Også trykt i Otto Bisgaard: Fra Silkeborgs nybyggertid. H.C. Andersen og Michael Drewsen. Silkeborg Centralbiblioteks Forlag, 1935, s. 145-147, brev nr. 2. Mellemrubrikkerne er indsat af redaktionen.  Redigeret og tilrettelagt af bibliotekar og webredaktør Per Hofman Hansen i samarbejde med leder af Lokalhistorisk Arkiv Hanne Arent.
 Silkeborg Bibliotek 12. marts 2005. Find på websiderne. Webredaktionen
|
|