|
Jørgen Nielsen
Forfatterskabet i folkeskolens danskundervisning
En vejledning for undervisere
Af lektor, cand. mag. Dorte Fogh
Der er mange gode grunde til at læse Jørgen Nielsens essays, noveller og romaner evt. i uddrag. De er skrevet i et lettilgængeligt sprog, selv om de formidler dyb menneskekundskab, og den realistiske skildring af mennesker og deres handlinger gør det nemt for elever at forholde sig til. Samtidig er de emner, som forfatterskabet behandler, stadig relevante, selv om de materielle vilkår i dag er anderledes gunstige, end de var i første del af 1900-tallet.
Her er forslag til nogle temaer og arbejdsopgaver i Jørgen Nielsens berømteste novelle, En katastrofe. Alle teksterne kan læses af folkeskolens ældste klasser.
Bøgerne kan lånes på biblioteket, som også kan skaffe en kopi af de nævnte kronikker.
TEMAER
Arv og miljø
Tage Skou-Hansen skriver i sit efterskrift til Jørgen Nielsens Samlede Noveller, 1959, at Jørgen Nielsen i sit forfatterskab understregede nødvendigheden af at se manden, ikke kun omstændighederne. De essays, der behandler dette tema udførligt, står i samlingen: Hvem er vi, 1955. Det ene hedder Svindlere (s. 21-26), det andet Menneske og milieu (s. 43-52).
Dansk stil
Det at skrive dansk stil fylder en del i undervisningen og behandles også i Jørgen Nielsens forfatterskab. I romanen Dybet, 1940 fortæller han i kapitel 5, Intermezzo (s. 59-73) om en klassisk dansk stil: Når jeg bliver voksen, vil jeg være... Her beskriver han, hvordan eleverne bag lærerens ryg aftaler et særligt sæt spilleregler i forbindelse med den aflevering. - Kapitlet diskuterer også, hvordan en enkelt kan forholde sig loyalt, mens alle andre bryder aftalen.
Depression
Jørgen Nielsen, der selv led af depressioner og som i den anledning var indlagt et par gange, belyser det depressive menneskes tilværelse med stor indsigt. I Et hus spildagtigt med sig selv (1945), kapitel 8, s. 105-121 mister Graves troen på alle værdier. Han har arbejdet forfærdeligt hårdt uden at opnå succes, mistet sin første kone og kaster en økse efter sin anden kone, der fører sig frem som Graves’ ligemand. I Det onde land (1957) i slutningen af kapitel 7: Brødre i byen s. 68 ff. og i de følgende kapitler 8: Det fattige forår samt 9: De tomme dage skildres depressionen med stor indlevelse som følge af nederlag og alt for hårdt arbejde.
Far-søn konflikten
Det ældgamle tema om konflikten mellem far og søn behandles ofte i Jørgen Nielsens forfatterskab. I kapitel 9, s. 122-130 i romanen Et hus splidagtigt med sig selv får opgøret en ekstra dimension, fordi den 12-årige Thomas samtidig med at sætte sig op imod sin far forsøger at bekæmpe slagterens dyremishandling - mere med ord end med handling.
Hvem bliver morder?
Novellen Lavt land handler om en dreng på et optagelseshjem, der bliver hentet af en gårdmand, der mangler billig arbejdskraft. Den sadistiske gårdmand straffer drengen strengt for den mindste forseelse, indtil drengen en dag sætter sig til modværge og slår gårdmanden ihjel. Her diskuteres begreberne skyld og uskyld.
Jul i Jylland før Første Verdenskrig
I romanen Et hus splidagtigt med sig selv, kapitel 2, s. 14-30, skildrer Jørgen Nielsen meget morsomt - og med megen menneskekundskab, hvordan man kan holde jul i et fattigt hjem før Første Verdenskrig.
Kartoffeloptagning
Jørgen Nielsen skildrer i Et hus splidagtigt med sig selv (s. 5-6) meget smukt, hvordan far og søn arbejder sammen i marken.
Mad
Flere steder i forfatterskabet kommer Jørgen Nielsen ind på, hvad almindelige, hårdtarbejdende mennesker spiste i tiden omkring Første Verdenskrig. Et hus splidagtigt med sig selv rummer (s. 8-9) den fyldigste beskrivelse af aftensmåltidet.
Mobning
I essayet Ogsaa en Dobbeltmoral (1944), optrykt i Hvem er vi (1955) behandler Jørgen Nielsen mobning ud fra en psykologisk forståelse af, hvad der sker og ud fra en humanistisk tankegang om de voksnes ansvar og pligt til at gribe ind.
Sprogets betydning
Jørgen Nielsen var meget lydhør over for sprogets nuancer. Der er således mange eksempler på dialektord og gengivelse af barnesprog i hans romaner. Et eksempel på sprogets og ordets betydning findes i romanen Dybet (1940) hvor Thomas’ mor, den sygdomsmærkede Inge taler om, at Thomas far nok vil gifte sig, når hun er død. Hertil siger Thomas:
|
"Ja, lad og nu ikke kom ind paa saadan noget Pjat," sagde Thomas groft, som til en kammerat; i Pine. Aa, at de altid skulde sige noget! Noget rædselsfuldt. Gøre det muligt, sandsynligt, skænke det Virkeligheskraft ved hjælp af Ordet, saa man saá det lyslevende for sig. Og aldrig fandt de af sig selv paa at sige, at noget nok kunde hænde sig at gaa godt - faldt dem ikke ind; det skulle de tigges til, og saa duede det ikke stort. Af egen Drift og Trang anvendte de kun Ordet til at dræbe med, til at slaa ned med. Alt skulde nok gaa skidt "Lad os nu blive fri for saadan noget Sludder," bad han, i Feber. (s. 107-108)
|
Et andet eksempel i samme roman findes i kapitel 4, s. 57, hvor Thomas taler med sin morbror om morens sygdom.
Tørvegravning
Som ung havde Jørgen Nielsen selv måttet tage sin tørn med tørvegravning.
Novellen Mordbrand handler om en tørvegravers hævn over en gerrig svoger. I kronikken Mine tørvegrave fra 1942 giver han et førstehåndsindtryk af arbejdet. Desuden får man et indtryk i romanen Det onde land (1957) i slutningen af kapitel 7: Brødre i byen s. 68 ff.
Jørgen Nielsen: En katastrofe. Figurer i et landskab (1944)
- Hvilken genre har vi med at gøre?
- Hvilke dele består teksten af? (Komposition)
- Hvordan er Anders i første del af historien?
- Hvilke værdier har han, og hvad tror han på?
- Hvad sker der på "Kiksdagen"?
- Hvilke symboler bruges i øvrigt i teksten?
- Hvilke temaer behandler teksten?
- Find eksempler på barnets sprog og synsvinkel.
- Find eksempler på fortællerens kommentarer. Hvilke holdninger har han til Anders’ værdier?
- Hvad vil Jørgen Nielsen sige med sin tekst?
- Hvilke andre tekster kender du, som handler om de samme emner som En katastrofe?
Sammenlign evt. med kronikken En dreng mellem dyr optrykt i Hvem er vi, 1956 og kapitel 4, Plovmandsfærd, s. 47-58 i Dybet (1940).
LINKS
Jørgen Nielsen på Silkeborg Bibliotek
Jørgen Nielsen i Bibliotek.dk
Om essayet som genre
|
|
Silkeborg by og egn 
