|
Flipperne. Et eventyr af H.C. Andersen |
 |
|||
  Du er her: Forsiden  Silkeborg i litteraturen H.C. Andersen Flipperne
|
||||
Selvom eventyret »Flipperne« udspilles i kludekassen på en papirmølle, er det lidt af en tilsnigelse at forbinde det med Silkeborg og Michael Drewsens papirfabrik, idet H.C. Andersen først besøgte Silkeborg tre år efter at han havde skrevet det, nemlig i 1850. Inspirationen til eventyret har han utvivlsomt fået hos Michael Drewsens fars, Christian Drewsens, papirfabrik på Strandmøllen nord for København. Når vi alligevel har valgt at medtage det i vor mosaik om Silkeborg og H.C. Andersen, er det naturligvis, fordi der er paraller til eventyret Laserne og miljøet omkring papirfabrikkerne.
Således skriver Andersen i sin dagbog efter en tur på Eremitagen og i Dyrehaven den 14. juli 1864: "Lidt forud passerede vi Strandmøllen, der lugtede af Silkeborg, samme Klude-Lugt". Flipperne Der var en Gang en fin Kavaler, hvis hele Bohave var en Støvleknægt og en Redekam, men han havde de dejligste Flipper i Verden og det er om Flipperne vi skulle høre en Historie. - De vare nu så gamle at de tænkte på at gifte sig, og så traf det at de kom i Vadsk med et Strømpebånd. "Nei!" sagde Flipperne, "nu har jeg aldrig set nogen så slank og så fin, så blød og så nysselig. Må jeg ikke spørge om deres Navn?" "Det siger jeg ikke!" sagde Strømpebåndet. "Hvor hører de hjemme?" spurgte Flipperne. Men Strømpebåndet var så undseelig af sig og syntes at det var noget underligt at svare på. "De er nok Livbånd!" sagde Flipperne, "sådan indvortes Livbånd! jeg ser nok de er både til Nytte og Stads, lille Jomfru!" "De må ikke tale til mig!" sagde Strømpebåndet, "jeg synes jeg har slet ikke givet Anledning!" "Jo, når man er så dejlig som de!" sagde Flipperne, "det er Anledning nok!" "Lad være at komme mig så nær!" sagde Strømpebåndet. "De ser så mandfolkeagtig ud!" "Jeg er også fin Kavaler!" sagde Flipperne, "jeg har Støvleknægt og Redekam!" og det var nu ikke sandt, det var jo hans Herre, der havde dem, men han pralede. "Kom mig ikke nær!" sagde Strømpebåndet, "det er jeg ikke vant til!" "Snærpe!" sagde Flipperne og så blev de tagne af Vadsken; de fik Stivelse, hang på Stolen i Solskin og blev så lagt på Strygebrædt; der kom det varme Jern.  Hans Tegners illustration til Flipperne i Eventyr af H.C. Andersen. Verdensudgave illustreret af Hans Tegner. Med en karakteristik af Georg Brandes. Bind 1-2. H. Hagerups Forlag, 1930. "Las!" sagde Strygejernet og gik stolt hen over Flipperne; for det bildte sig ind det var en Dampkjædel, der skulde ud på Jernbanen og trække Vogne. "Las!" sagde det. Flipperne flossede lidt i Kanterne, og så kom Papirs-Saxen og skulde klippe Flosset af. "O!" sagde Flipperne! "de er nok første Dandserinde! hvor de kan strække Ben! det er det Yndigste jeg har set! det kan intet Menneske gjøre dem efter!" "Det ved jeg!" sagde Saxen. "De fortjente at være Grevinde!" sagde Flipperne, "Alt hvad jeg har, er en fin Kavaler, en Støvleknægt og en Redekam -! bare jeg havde Grevskab!" "Frier han!" sagde Saxen, for den blev vred og så gav den ham et ordenligt Klip, og så var han kasseret. "Jeg må nok frie til Redekammen! Det er mærkeligt hvor de beholder alle deres Tænder lille Frøken!" sagde Flipperne. "Har de aldrig tænkt på Forlovelse!" "Jo det kan de vel nok vide!" sagde Redekammen, "jeg er jo forlovet med Støvleknægten!" "Forlovet!" sagde Flipperne; nu var der ingen flere at frie til og så foragtede han det. En lang Tid gik, så kom Flipperne i Kasse hos Papirmølleren; der var stort Klude-Selskab, de fine for sig, de grove for sig, således som det skal være. De havde alle meget at fortælle, men Flipperne mest, det var en ordenlig Pralhans.  Flipper, støvleknægt og redekam. Vilhelm Pedersens tegning til Flipperne i H.C. Andersens Eventyr og Historier. 7. oplag. Gyldendal, 1987, bind 2, s. 162. Og det blev de, alle Kludene bleve hvidt Papir, men Flipperne bleve netop til dette Stykke hvide Papir vi her se, hvorpå Historien er trykt, og det var fordi at de pralede så frygteligt bagefter af hvad der aldrig havde været; og det skal vi tænke på, at vi ikke bære os ligesådan ad, for vi kunne såmæn aldrig vide, om vi ikke også engang komme i Klude-Kassen og blive gjort til hvidt Papir og fåe vor hele Historie trykt for på, selv den allerhemmeligste og må så selv løbe om og fortælle den, ligesom Flipperne. Kimen til eventyret Flipperne kan findes i H.C. Andersens dagbog under et ophold på Gisselfeld den 2. juli 1842, hvor han skriver: "Det samme ustadige Vejr, Regn, Blæst, Solskin. Besøg hos mig af Grev Fritz Moltke for at høre når de kunde vente mig. Kjørt efter Bordet en smuk Tour med Grevinde Elisabeth; Sollyset faldt smukt mellem Trægrupperne, en Heire gik i Mosen. Grev Moltke med hans Tale om forstinspektør Wegener, der før kun havde en Støvleknegt og en Redekam og nu fået Huus og Hjem, et Par Køer og Heste, det måtte jo være et heelt Himmerige. Drak Punsch om Aftenen. Noget forkjølet".
Den amerikanske litteraturhistoriker Harald Bloom, der på H.C. Andersens 200 års fødselsdag, den 2. april 2005, modtager Odense Bys "H.C. Andersen Pris", påpeger i sin forelæsning "Stol på eventyret, ikke på digteren", at "Flipperne" er et udtryk for H.C. Andersens ambivalente forhold til sin kunst, sin seksualitet og sin litterære samtid. Han siger bl.a.:
Litteratur om Flipperne
Flipperne et studie i fortælleren selv "Hos andre forfattere - som metafysikerne Jakob Boehme, Swedenborg, William Blake og Walt Whitman - gennemstrømmes verden også af en livskraft, der slumrer i hver en sten og plante, i hver en revne i stengærdet. Men de var alle apokalyptiske profeter, der ville kalde tingene til deres orden. Som landsmanden Hamlet er Andersen en tilintetgørelsens profet, og som Hamlets monologer er 'Flipperne' et studie i fortælleren selv. Gang på gang frier flipperne - til strømpebåndet, strygejernet, saksen og kammen (og de er ikke allegorier over Riborg Voigt, Louise Collin og Jenny Lind, men udelukkende over Henrik Stampe og Harald Scharff) - men de bliver afvist af alle, præcis som Andersen blev det. Det hele går temmelig lystigt for sig, indtil flipperne pludselig havner i papirfabrikkens kludekasse, hvor de resigneret udbryder: »Jeg har meget paa min Samvittighed, jeg kan trænge til at blive til hvidt Papir!«. Hvis man, som jeg, er blevet helt glad for flipperne på det her tidspunkt i fortællingen, så kommer sidste afsnit som et chok: »Og det blev de, alle Kludene bleve hvidt Papir, men Flipperne bleve netop til dette Stykke hvide Papir, vi her see, hvorpaa Historien er trykt, og det var fordi at de pralede saa frygteligt bagefter af hvad der aldrig havde været; og det skal vi tænke paa, at vi ikke bære os ligesaadan ad, for vi kunne saamæn aldrig vide, om vi ikke ogsaa engang komme i Klude-Kassen og blive gjort til hvidt Papir og faae vore hele Historie trykt for paa, selv den allerhemmeligste og maa saa selv løbe om og fortælle den, ligesom Flipperne«. Citeret efter Anne Mette Lundtoftes oversættelse "Stol på fortællingen, ikke fortælleren" i Politiken Bøger, 4. sektion, 2. april 2005, s. 6.
 Redigeret og tilrettelagt af bibliotekar og webredaktør Per Hofman Hansen i samarbejde med leder af Lokalhistorisk Arkiv Hanne Arent.
 Silkeborg Bibliotek 2. april 2005. Find på websiderne. Webredaktionen
|
||||
J.C. Drewsens Strandmøllen ved Mølleåens udløb i Øresund i 1850'erne. Maleri af Vilhelm Petersen. Gengivet med venlig tilladelse efter Keld Dalsgaard Larsen og Kurt Balle Jensen: Michael Drewsen. Midtjysk Forlag 1994.