|
Silkeborg i H.C. Andersens dagbøger |
 |
  Du er her: Forsiden  Silkeborg i litteraturen H.C. Andersen og Silkeborg Dagbøgerne
|
|
|
Silkeborg i H.C. Andersens dagbøger
H.C. Andersen om Silkeborg, papirfabrikken og familien Drewsen, som han selv har berettet det i sine dagbøger og almanakker.
H.C. Andersen fotograferet 1847 af Ferdinand Petersen. Daguerreotypiet er i øvrigt det ældst kendte fotografiske portræt af Andersen. Hentet fra Det kongelige Biblioteks hjemmeside. I midten Amalie (Malle) Drewsen malet af A. Schiøtt i 1856 og papirfabrikant Michael Drewsen malet af Jørgen Roed. (Efter Keld Dalsgaard Larsen og Kurt Balle Jensen: Michael Drewsen. Midtjysk Forlag 1994).
H.C. Andersen besøgte Silkeborg i 1850, 1853 og 1859
Tidstavle for Silkeborg-besøgene
Af H.C. Andersens dagbog
De følgende afsnit af H.C. Andersens dagbøger er udddrag af den elektroniske udgave, som Det kongelige Bibliotek har offentliggjort på internettet på grundlag af den trykte udgave "H.C. Andersens dagbøger" I-X samt de to registerbind XI og XII, der blev udgivet i årene 1971-77 af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab på G.E.C. Gads Forlag. Et fotografisk genoptryk blev udgivet som paperback i 1995-96.
1850Over Kattegat fra Kalundborg til ÅrhusSøndag 26. maj 1850 - Link til samme sted i dagbogen på Det kgl. Bibliotek  Klokken 5 var de allerede oppe ved Siden af, for at see om Veiret, det blæste! - De snakkede og jeg stod ærgelig op Klokken 6. - Først Kl 9 kom Diligensen og saa gik det ombord paa Dampskibet Laaland. Den yngste Skolelærer, og "Borgeren", kom at sige mig lev vel. - Det var meget godt Veir ude. - Jeg blev slet ikke søesyg. Vi kom forbi Samsøe, hvor paa Syd-Skrænten en Rest staaer af Marsk Stiigs Borg, aldeles ved at styrte i Havet. - En Baad kom fra Samsøe, med lange Samsinger. Der var en jydsk Bonde-Enke ombord, med to Smaabørn, jeg gav dem Smørrebrød og rev to Billeder ud af Gersons Bog til den ældste. Ankomst til Århus Det blev oven for Samsøe Byge-Veir. Klokken 3 kom vi til Aarhuus; her var Drevsens Karl paa Broen og Schjern, som var kommet med Vognen fra Silkeborg, han fik mine Nillekomvaller og gav mig een med til sin Brud Fanny Bøytner. Fra Hotel Royal sendte jeg et Kort til Elmquist og kjørte Klokken 3½; en høi Vei; store Dale med Skovpartier, laae nedenfor; Udsigten stor og Udstrakt, som fra Fugle-Perspectiv. (I Aarhuus var jeg med Schjern inde i Domkirken, Orgelet spillede i det samme). Paa Heden og Markerne rundt om Gravhøie, en heel Kirkegaard, men de pløies bort, Bonden graver dem ud til Faarestald og til at gjemme Kartofler i. - Landet storartet udstrakt, saae fra en Høide til Himmelberg og til Molboelandet. - I Kroen roste Bondekonen Preuserne, det var "galante Folks Børn". - Vi kom forbi lave Bøgeskove, der paa de høie Banker syntes af Høide, Vestenvinden havde bøiet dem mod Øst.
1850: Første besøg i Silkeborg 26. maj - 6. juni
Klokken henved 9 var jeg paa Silkeborg, som er 6 Miil Vest for Aarhuus; tæt ved kom vi over et Stykke Land hvor der har været Hedebrand. Blev venlig modtaget hos Drevsens; Fruen Patient; Waldemar fløi mig om Halsen. - Fik to Breve fra Faderen og Beskow. Brød mit Urglas. Deilig Maaneskin.  Silkeborg Papirfabrik og vandmølle ca. 1845. Efter maleri af A. Juuel. Original i Lokalhistorisk Arkiv, Silkeborg Ved Gudenaa, 14 Miil fra Randers, ligger Silkeborg, Aaen løber her gjennem en lille Sø, Langsøen, her har ligget et gammelt Munkekloster, i Haven ved Søen findes endnu røde Muursteen, og et stort Stykke udhugget Graasteen, fra Klostertiden. Gik den nye By igjennem. Det er som man seer et Barn hvis Physionomi interesser[er] os, og vi tænke paa dets Fremtid, saa uvis; maaskee ogsaa denne By om 50 Aar er en Stad. 1844 lod Brødrene Drevsen Papirværket her opbygge. Gik med Valdemar, saae Kludene, dernæst vadskede og lidt efter lidt til de som hvidt Papir gik fra Maskinen. - Spadseret op paa Høiden over en lille Birkeskov og saae ud over Ringkjøpping Veien. Tirsdag 28 Mai 1850. Fisket igaar og i Dag; fik en stor Flene (brasen). Læst i Carl Bernhards Novelle: Krøniker fra Kong Erik af Pommerns Tid; det smager af vore Dage, og man løber sig hvert Øieblik et Ordsprog i Livet. - Regnveir. - Spadseret.  'Slottet' - Silkeborg Hovedgård. Ritmester Hoff købte Silkeborg-området af kongen i 1767 og lod opføre en lille herregård med hovedbygning og længer. Hovedgården blev renoveret i 1840 i forbindelse med Christian 8.s besøg på egnen. Original i Lokalhistrisk Arkiv, Silkeborg. Brev til Ingeborg Drevsen, Theodor og Jette Wulff. Smukt varmt Veir. Blev barberet af Waldemar. Besøgt den unge Hr. Bindesbøl, der boer i det saakaldte Slottet, der er opført af det gamle Klosters Stene, Klosteret er ødelagt af de Svenske. Kjørt med Drevsen (med to Fuldblods) ud til Tindbjerget. - Det gik gjennem Bøgeskoven, der er Bakke op og ned, tæt ved dybliggende Søer. Gudenaae, der begynder ved Veile og løber forbi Skanderborg og under Himmelbjerg, er Danmarks største Aa, den gaaer gjennem mange Søer og er over 30 Mile lang. - Birkene duftede saa forfriskende i Skoven. Fra Tindbjerg saae man ned over en stille Søe med flere Øer, en Baad roede dernede; (Skoven er mod Vest som afklippet nede fra). Over Skoven løftede sig en enkelt Bondegaard, som laae den paa Træernes Top; til Venstre over den brede Aa, hævede sig høie bølgeformige Lyngbakker, det hele Landskab har noget storartet. Her var en uendelig Stilhed. Vi saae Toppen af Himmelbjerget begroet med mørke bruun Lyng. Her er Ørne, og sorte Storke, disse sidste ere mindre end de hvide. Torsdag den 30. maj 1850. Fiskede lige under Hjulet fire Aborrer, der slugte Krogen ned i Maven. - Meget varmt. Spadseret op paa Høiden over Silkeborg; over Søen seer man tæt ved Skov og store mørke Lyngbakker; en Mølle. Kjørt med Drevsen ud til Aasen. - Bøgen er saa frisk, vi kom over høie Marker; i en Bakke-Skrænt var mange Huller hvorinde Svalerne byggede. Kom igjennem en lille Landsby, der laae saa eensom nede; der gik brede sandede Veie op mellem Lyngbakkerne, de kjørende have selv ved at kjøre dannet Veien; Hjulene gaae dybt i. - Aasen løber et langt Stykke høit i Skoven, ikke meget bredere end en Vogn kan kjøre deroppe, og brat ned paa hver Side, som var det en kastet Vold; paa det yderste Punkt valgte jeg min Plads, her seer ganske skottsk ud; med Udsigt over Gudenaa; heelt op under Himmelbjerg og ned til Silkeborg, jeg skulde opkalde et Sted efter mig og bad jeg om Høiden her, der stod en Bænk, maatte kaldes »Andersens Høiland« [*]. - Vi kjørte ned af steile Skov-Veie. I Mosen, paa Hentouren saae jeg to sorte Storke, da jeg klappede, fløi den ene op i et nøgent Træ og pillede sig under Vingen. - Der er noget troldmæssigt at see en Skare af disse sorte Dyr spanke i de stille Moser. - Vi saae ud over Skove og Søer, den hele Aa synes en Kjæde af Søer mellem Skovene. I Horisonten steeg en tyk Røg, det var Hedebrand. - Ved Solnedgang blodrød Luft, Skovene bleve derved mørkere, Hederne mere sorte; det vrimlede med Oldenborg. Brev sendt til Henriette Wulff i dag [*] Andersens Høiland genfinder vi i "Jylland mellem tvende Have". 
Det bakkede hedelandskab uden for Silkeborg med udsigt over søerne og i baggrunden midtfor Himmelbjerget. I slugterne gemmer de ydmyge husmandssteder sig langs de snoede og sandede hjulspor. Foto mellem 1875 og 1900. Lokalhistorisk Arkiv, Silkeborg.
Fredag 31 Mai 1850.
(Igaar paa Lyngheden stode enkelte Buske, ganske afrundede af Vinden, ganske som klippede til paa sin fransk). Fisket; spadseret op paa Høiden bag Gaarden, Kornet voxte tyndt i det hvide Sand, der laae mange Flintesteen, Udsigt over til et Skovløber Huus. Her i Gudenaa, ligger en Ø, der boede en Konge, hvis Datter blev bortført af en anden Konge, denne blev forfulgt, maatte slippe hende, satte selv med sin Hest i Aaen, men druknede, Stedet kaldes Konge Dybet. - Evighedsblomster voxe vildt. Der er noget afskyeligt i den Moerskab at fiske, den arme krympende Orm, der sættes paa Krogen, hvor den bløder, Fisken der sluger den og Krog, saa det er besværligt at faae den ud, i det den tidt gaaer indenfra ud af Øiet, som maa rives ud. - Snart havde han grundbid og trak en mange alenlang Rem op, snart et Stykke Brænde, nu hang Snøren fast i Trægrenene; Aborren med sit tiggrede Skind, Flenen der har Orm i sig i de Maaneder, som Torsken. - Maagerne fløi om. Stod for Regnveir oppe i en Birkebusk; her er en Deel Birke, dog ikke stolte, som oppe i Sverrig. En Herr Dreby, jeg har boet om Side med i Hotel du Nord er her som Toldvæsens Bestyrer. - Om Aftenen sang Johanne Drevsen, hun har en smuk Stemme, ung og frisk. - I Seng Klokken henved 12; læser Steen-Blichers Noveller. Løverdag første Juni 1850. Været ude at Fiske ved Møllen; - Gartneren hedder Bache. - Brev fra Faderen og Varberg i Venersborg om Frøken Wulffs Reise. - Spadseret op paa Lyng-Siderne. Søndag 2 Juni 1850. Der blev ikke af Seiltouren til Himmelbjerg. Fiskede, en stor Fisk slap fra mig. Krogen hang fast og tilsidst fik jeg Krogen i Tommelfingeren. - I Morges reiste Bache, til aften Kl 11 reiste Waldemar og Fany Bøytner til Kjøbenhavn. Fik Brev fra Theodor Collin og Frøken Sophie Hartmann. - Eduard er blevet Ridder af Danebrogen. Brev sendt til Henriette Wulff i dag
Brev sendt til Jonas Collin den ældre i dag
Dagbogen for 1850 fortsat > De ovenstående afsnit af H.C. Andersens dagbøger er udddrag af den elektroniske udgave, som Det kongelige Bibliotek har offentliggjort på internettet på grundlag af den trykte udgave "H.C. Andersens dagbøger" I-X samt de to registerbind XI og XII, der blev udgivet i årene 1971-77 af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab på G.E.C. Gads Forlag. Et fotografisk genoptryk blev udgivet som paperback i 1995-96.
 Redigeret og tilrettelagt af bibliotekar og webredaktør Per Hofman Hansen i samarbejde med leder af Lokalhistorisk Arkiv Hanne Arent.
 Silkeborg Bibliotek 8. marts 2005. Find på websiderne. Webredaktionen
|
|