Gader og veje i Silkeborg Til forsiden


Du er her:
Forsiden Om Silkeborg Gadenavne i Silkeborg Sleipnersvej

Sleipnersvej
Sleipnersvej. Marts 2004.
Foto: Rane Rørdam Knudsen.

Sleipnersvej

Gaden er opkaldt efter Sleipner, som er guden Odins hest i den nordiske mytologi.

Gadens beliggenhed
Sleipnersvej ligger i Hvinningdal og er en sidegade til Udgårdsvej.

Gadens længde
Vejen er i alt 565 meter lang (kilde: Vej- og Trafiksektionen, Teknisk Afdeling).

Gadens karakteristika
Vejen er præget af parcelhuse med mange nåletræer i forhaven, samt af et tilstødende skovområde.

Gadens historie
I gamle dage lå der i kvarteret omkring Sleipnersvej en landsby, der hed Tudkjær. Ligesom de fleste andre veje i Hvinningdal er Sleipnersvej anlagt i begyndelsen af 1970'erne. Sidenhen er vejen dog gjort længere.

Hesten Sleipner er en af Odins mange attributter (kendetegn). Den er helt sort, har otte ben og er følgelig lynhurtig. Formodentlig er de otte ben et poetisk udtryk, der skal forklare hurtigheden, for på tidlige afbildninger af Odin, hvor han i øvrigt har alle sine øvrige kendetegn, er hans hest firbenet.

Værd at læse Links
Tekst: Rane Rørdam Knudsen.
Til toppen af siden


Find på websiderne. Publiceret 1. marts 2004. Tilrettelæggelse: Webmaster.