Gader og veje i Silkeborg Til forsiden


Du er her:
Forsiden Om Silkeborg Gadenavne i Silkeborg Skjoldsvej

Skjoldsvej
Skjoldsvej. Maj 2004.
Foto: Rane Rørdam Knudsen.

Skjoldsvej

Gaden er opkaldt efter kong Skjold, en af Danmarks sagnkonger. Skjold var stamfader til sagnkongedynastiet skjoldungerne, der senere brugtes som synonym for danskere i almindelighed.

Gadens beliggenhed
Vejen ligger i Hvinningdal, hvor den er en sidegade til Hvinningdalvej.

Gadens længde
Vejen er 79 meter lang (kilde: Vej- og Trafiksektionen, Teknisk Afdeling).

Gadens karakteristika
Vejen er præget af parcelhuse.

Gadens historie
Ligesom de fleste andre veje i Hvinningdal er Skjoldsvej anlagt i begyndelsen af 70'erne.

Ifølge sagnet var der engang ingen konge i Danmark, hvilket betød lovløshed og uorden. For at hjælpe landet ud af nød sendte guderne et skib til de danske kyster. I skibet var der intet andet end et kornneg, et skjold og et lille drengebarn. Drengen blev kaldt Skjold, efter skjoldet han lå på, og blev som voksen konge af Danmark. Som ganske ung skal han have fanget en bjørn med de bare næver. Nogle mener at sagnfiguren kong Skjold oprindelig er opfundet af engelske lærde, der regnede ham for både danskernes og englændernes forfader. I det oldengelske heltekvad 'Bjovulf' omtales han som 'Scyld' og skjoldungerne som 'scyldingas'.

Værd at læse Links
Tekst: Rane Rørdam Knudsen.
Til toppen af siden


Find på websiderne. Publiceret 1. marts 2004. Tilrettelæggelse: Webmaster.