Gader og veje i Silkeborg Til forsiden


Du er her:
Forsiden Om Silkeborg Gadenavne i Silkeborg Reginsvej

Reginsvej
Reginsvej. Maj 2004.
Foto: Rane Rørdam Knudsen.

Reginsvej

Gaden er opkaldt efter smeden Regin, som er en biperson i den islandske Vølsungesaga og det tyske Nibelungenlied.

Gadens beliggenhed
Vejen ligger i Hvinningdal og er en sidegade til Hvinningdalvej. Den gennemskæres af Hvinningdalstien

Gadens længde
Vejen er 365 meter lang (kilde: Vej- og Trafiksektionen, Teknisk Afdeling).

Gadens karakteristika
Den ældste del af vejen (nærmest Hvinningdalvej) er lige, mens den yngre del danner en aflang, dråbeformet rundkørsel.

Gadens historie
Den ældste, snorlige del af vejen er anlagt i begyndelsen af 70'erne. Vejens "sløjfe" er først etableret 1987-88 i forbindelse med en stor boligudbygning i Hvinningdal.

Regin fik i sagnet til opgave at opdrage helten Sigurd (i Nibelungenlied kaldet Siegmund), hvis fader var faldet i kamp. Regin gensmedede Sigurds faders ødelagte sværd og fik Sigurd til at dræbe dragen Fafner, Regins broder, og tage hans guld. Heraf kommer Sigurds tilnavn Fafnersbane, "Fafners drabsmand". Da Sigurd siden opdagede, at Regin ville forråde ham, slog han Regin ihjel og tog selv guldet og lastede det på sin hest Grane.

Værd at læse

Tekst: Rane Rørdam Knudsen.
Til toppen af siden


Find på websiderne. Publiceret 24. maj 2004. Tilrettelæggelse: Per Hofman Hansen.